Sag C-602/10
SC Volksbank România SA
mod
Autoritatea Naţională pentru Protecţia Consumatorilor – Comisariatul Judeţean pentru Protecţia Consumatorilor Călăraşi (CJPC)
(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Judecătoria Călăraşi)
»Forbrugerbeskyttelse — forbrugerkreditaftaler — direktiv 2008/48/EF — artikel 22, 24 og 30 — nationale bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv — direktivets anvendelse på aftaler, der ikke er omfattet af direktivets materielle og tidsmæssige anvendelsesområde — forpligtelser, som ikke er fastsat i samme direktiv — begrænsning af bankprovisioner, som kan opkræves af kreditgiver — artikel 56 TEUF, 58 TEUF og 63 TEUF — forpligtelse til i national ret at indføre egnede, effektive procedurer for udenretslig bilæggelse af tvister«
Sammendrag af dom
Forbrugerbeskyttelse – direktiv 2008/48 – forbrugerkreditaftaler – anvendelsesområde – kreditaftaler sikret ved pant i fast ejendom – ikke omfattet – nationale gennemførelsesbestemmelser, hvis anvendelsesområde omfatter disse kreditaftaler, og som med hensyn til sådanne aftaler pålægger kreditinstitutterne forpligtelser – lovlig
[Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48, tiende betragtning, art. 2, stk. 2, litra a), og art. 22, stk. 1]
Præjudicielle spørgsmål – formaliteten – betingelser – spørgsmål, der har en forbindelse til realiteten i eller genstanden for tvisten – anmodning, som giver Domstolen tilstrækkelige præciseringer med hensyn til den faktiske og retlige sammenhæng
(Art. 267 TEUF; Statutten for Domstolen, art. 23)
Forbrugerbeskyttelse – direktiv 2008/48 – forbrugerkreditaftaler – anvendelsesområde – nationale gennemførelsesbestemmelser, hvis anvendelsesområde omfatter kreditaftaler sikret ved pant i fast ejendom, som ikke er omfattet af direktivets anvendelsesområde – anvendelse på aftaler, som eksisterede på datoen for ikrafttrædelsen af nævnte lovgivning – lovlig
(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48, art. 30, stk. 1)
Fri udveksling af tjenesteydelser – restriktioner – national lovgivning, der forbyder kreditinstitutterne at anvende visse bankprovisioner – lovgivning, som ikke bevirker en yderligere byrde for kreditinstitutter med hjemsted i andre medlemsstater – lovlig
(Art. 56 TEUF)
Præjudicielle spørgsmål – Domstolens kompetence – grænser – anmodning om fortolkning som følge af, at bestemmelser i et direktiv, som er gennemført i national ret, finder anvendelse på situationer, som ikke er reguleret af EU-retten – kompetence til at give denne fortolkning
(Art. 267 TEUF)
Forbrugerbeskyttelse – direktiv 2008/48 – forbrugerkreditaftaler – udenretslig bilæggelse af tvister – national lovgivning, som gør det muligt for forbrugerne direkte at henvende sig til en forbrugerbeskyttelsesmyndighed uden først at skulle anvende procedurer for udenretslig bilæggelse af tvister – lovlig
(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48, art. 24, stk. 1)
Som det fremgår af tiende betragtning til direktiv 2008/48 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af direktiv 87/102, vil medlemsstaterne i overensstemmelse med EU-retten kunne anvende dette direktivs bestemmelser på områder, der ikke er omfattet af direktivets anvendelsesområde. De kan således bibeholde eller indføre national lovgivning svarende til dette direktivs bestemmelser eller visse af dette direktivs bestemmelser om kreditaftaler uden for dette direktivs anvendelsesområde.
Heraf følger, at artikel 22, stk. 1, i direktiv 2008/48 skal fortolkes således, at bestemmelsen ikke er til hinder for, at en national foranstaltning til gennemførelse af dette direktiv i national ret i sit materielle anvendelsesområde omfatter kreditaftaler, der har til formål at yde kredit sikret ved pant i fast ejendom, selv om sådanne aftaler udtrykkeligt er udelukket fra det materielle anvendelsesområde for nævnte direktiv i medfør af direktivets artikel 2, stk. 2, litra a).
Nævnte direktivs artikel 22, stk. 1, er endvidere heller ikke til hinder for, at en medlemsstat for disse aftaler pålægger kreditinstitutterne forpligtelser, som ikke er fastsat ved dette direktiv, for så vidt angår hvilke provisioner disse kan opkræve inden for rammerne af forbrugerkreditaftaler, som er omfattet af denne foranstaltnings anvendelsesområde.
En sådan regel til beskyttelse af forbrugerne på et område, som ikke er harmoniseret af direktiv 2008/48, synes således ikke at kunne påvirke den ligevægt mellem målet om forbrugerbeskyttelse og målet om at sikre, at der indføres et velfungerende indre marked for forbrugerkredit, som direktivet er baseret på inden for det af direktivet harmoniserede område.
(jf. præmis 40, 44, 62 og 67 samt domskonkl. 1 og 3)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 48-51)
Artikel 30, stk. 1, i direktiv 2008/48 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af direktiv 87/102 skal fortolkes således, at bestemmelsen ikke er til hinder for, at en national foranstaltning til gennemførelse af direktivet i national ret definerer sit tidsmæssige anvendelsesområde således, at denne foranstaltning også finder anvendelse på kreditaftaler, som har til formål at yde kredit sikret ved pant i fast ejendom, der er udelukket fra dette direktivs materielle anvendelsesområde, og som eksisterede på datoen for ikrafttrædelsen af nævnte nationale foranstaltning.
Hvis medlemsstaterne for disse aftaler i deres nationale bestemmelser til gennemførelse af direktiv 2008/48 kan indføre en regel, som specifikt svarer til den overgangsforanstaltning, der er fastsat i nævnte direktivs artikel 30, stk. 1, kan de i princippet også under overholdelse af bestemmelserne i EUF-traktaten og under overholdelse af andre eventuelt relevante retsakter i den afledte ret fastsætte en anden overgangsforanstaltning, som indebærer, at nævnte bestemmelser også finder anvendelse på aftaler, som eksisterede på datoen for foranstaltningens ikrafttræden.
(jf. præmis 53 og 54 samt domskonkl. 2)
Nationale bestemmelser, der forbyder kreditinstitutterne at anvende visse bankprovisioner inden for rammerne af forbrugerkreditaftaler, udgør ikke en restriktion for den frie bevægelighed af tjenesteydelser. Selv om denne nationale bestemmelse kan nødvendiggøre en tilpasning af visse klausuler i aftalerne, bevirker den ikke i sig selv en yderligere byrde for kreditinstitutter med hjemsted i andre medlemsstater eller så meget desto mindre, at det er nødvendigt for disse virksomheder at revurdere deres politik og handelsstrategier for at kunne få adgang til en medlemsstats marked under betingelser, som er forenelige med medlemsstatens lovgivning. Heraf følger, at den nævnte nationale bestemmelse ikke synes at gøre adgangen til nævnte marked mindre interessant, ligesom den heller ikke ved adgang til dette marked synes at reducere de omhandlede virksomheders mulighed for effektivt at konkurrere med selskaber, som traditionelt er beliggende i denne stat.
(jf. præmis 78-80 og 83 samt domskonkl. 4)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 86 og 87)
Artikel 24, stk. 1, i direktiv 2008/48 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af direktiv 87/102 skal fortolkes således, at bestemmelsen ikke er til hinder for en bestemmelse, som er en del af en national foranstaltning til gennemførelse af dette direktiv, der på området for forbrugerkredittvister gør det muligt for forbrugerne direkte at henvende sig til en forbrugerbeskyttelsesmyndighed, som herefter kan pålægge kreditinstitutterne sanktioner for overtrædelse af denne nationale foranstaltning, uden først at skulle anvende de procedurer for udenretslig bilæggelse, som i den nationale lovgivning er fastsat for sådanne tvister.
Hverken artikel 24, stk. 1, som kræver, at procedurerne for udenretslig bilæggelse af tvister er egnede og effektive, eller andre elementer i direktiv 2008/48 indeholder præciseringer med hensyn til reglerne for eller arten af disse procedurer. Det tilkommer derfor medlemsstaterne at fastsætte reglerne for de nævnte procedurer, herunder om de eventuelt er obligatoriske, idet de tager hensyn til dette direktivs effektive virkning.
Dette direktiv kan således ikke være til hinder for, at en medlemsstat inden for rammerne af det vide skøn, som den har i medfør af direktivet, tillader forbrugerne videst mulig adgang til de organer, som specifikt er blevet oprettet for at forsvare deres interesser, bl.a. henset til risikoen for, at forbrugerne, som i almindelighed befinder sig i en svagere stilling end kreditgiverne såvel hvad angår forhandlingsstyrke som informationsniveau, er ubekendte med deres rettigheder eller har vanskeligt ved at udøve disse. Det kan desuden ikke antages, at en sådan national bestemmelse bevirker, at procedurerne for udenretslig bilæggelse af tvister om forbrugerkreditaftaler er uegnede, ineffektive og ikke overholder den effektive virkning af direktiv 2008/48.
(jf. præmis 94, 95 og 98-100 samt domskonkl. 5)
Sag C-602/10
SC Volksbank România SA
mod
Autoritatea Naţională pentru Protecţia Consumatorilor – Comisariatul Judeţean pentru Protecţia Consumatorilor Călăraşi (CJPC)
(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Judecătoria Călăraşi)
»Forbrugerbeskyttelse — forbrugerkreditaftaler — direktiv 2008/48/EF — artikel 22, 24 og 30 — nationale bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv — direktivets anvendelse på aftaler, der ikke er omfattet af direktivets materielle og tidsmæssige anvendelsesområde — forpligtelser, som ikke er fastsat i samme direktiv — begrænsning af bankprovisioner, som kan opkræves af kreditgiver — artikel 56 TEUF, 58 TEUF og 63 TEUF — forpligtelse til i national ret at indføre egnede, effektive procedurer for udenretslig bilæggelse af tvister«
Sammendrag af dom
Forbrugerbeskyttelse — direktiv 2008/48 — forbrugerkreditaftaler — anvendelsesområde — kreditaftaler sikret ved pant i fast ejendom — ikke omfattet — nationale gennemførelsesbestemmelser, hvis anvendelsesområde omfatter disse kreditaftaler, og som med hensyn til sådanne aftaler pålægger kreditinstitutterne forpligtelser — lovlig
[Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48, tiende betragtning, art. 2, stk. 2, litra a), og art. 22, stk. 1]
Præjudicielle spørgsmål — formaliteten — betingelser — spørgsmål, der har en forbindelse til realiteten i eller genstanden for tvisten — anmodning, som giver Domstolen tilstrækkelige præciseringer med hensyn til den faktiske og retlige sammenhæng
(Art. 267 TEUF; Statutten for Domstolen, art. 23)
Forbrugerbeskyttelse — direktiv 2008/48 — forbrugerkreditaftaler — anvendelsesområde — nationale gennemførelsesbestemmelser, hvis anvendelsesområde omfatter kreditaftaler sikret ved pant i fast ejendom, som ikke er omfattet af direktivets anvendelsesområde — anvendelse på aftaler, som eksisterede på datoen for ikrafttrædelsen af nævnte lovgivning — lovlig
(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48, art. 30, stk. 1)
Fri udveksling af tjenesteydelser — restriktioner — national lovgivning, der forbyder kreditinstitutterne at anvende visse bankprovisioner — lovgivning, som ikke bevirker en yderligere byrde for kreditinstitutter med hjemsted i andre medlemsstater — lovlig
(Art. 56 TEUF)
Præjudicielle spørgsmål — Domstolens kompetence — grænser — anmodning om fortolkning som følge af, at bestemmelser i et direktiv, som er gennemført i national ret, finder anvendelse på situationer, som ikke er reguleret af EU-retten — kompetence til at give denne fortolkning
(Art. 267 TEUF)
Forbrugerbeskyttelse — direktiv 2008/48 — forbrugerkreditaftaler — udenretslig bilæggelse af tvister — national lovgivning, som gør det muligt for forbrugerne direkte at henvende sig til en forbrugerbeskyttelsesmyndighed uden først at skulle anvende procedurer for udenretslig bilæggelse af tvister — lovlig
(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48, art. 24, stk. 1)
Som det fremgår af tiende betragtning til direktiv 2008/48 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af direktiv 87/102, vil medlemsstaterne i overensstemmelse med EU-retten kunne anvende dette direktivs bestemmelser på områder, der ikke er omfattet af direktivets anvendelsesområde. De kan således bibeholde eller indføre national lovgivning svarende til dette direktivs bestemmelser eller visse af dette direktivs bestemmelser om kreditaftaler uden for dette direktivs anvendelsesområde.
Heraf følger, at artikel 22, stk. 1, i direktiv 2008/48 skal fortolkes således, at bestemmelsen ikke er til hinder for, at en national foranstaltning til gennemførelse af dette direktiv i national ret i sit materielle anvendelsesområde omfatter kreditaftaler, der har til formål at yde kredit sikret ved pant i fast ejendom, selv om sådanne aftaler udtrykkeligt er udelukket fra det materielle anvendelsesområde for nævnte direktiv i medfør af direktivets artikel 2, stk. 2, litra a).
Nævnte direktivs artikel 22, stk. 1, er endvidere heller ikke til hinder for, at en medlemsstat for disse aftaler pålægger kreditinstitutterne forpligtelser, som ikke er fastsat ved dette direktiv, for så vidt angår hvilke provisioner disse kan opkræve inden for rammerne af forbrugerkreditaftaler, som er omfattet af denne foranstaltnings anvendelsesområde.
En sådan regel til beskyttelse af forbrugerne på et område, som ikke er harmoniseret af direktiv 2008/48, synes således ikke at kunne påvirke den ligevægt mellem målet om forbrugerbeskyttelse og målet om at sikre, at der indføres et velfungerende indre marked for forbrugerkredit, som direktivet er baseret på inden for det af direktivet harmoniserede område.
(jf. præmis 40, 44, 62 og 67 samt domskonkl. 1 og 3)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 48-51)
Artikel 30, stk. 1, i direktiv 2008/48 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af direktiv 87/102 skal fortolkes således, at bestemmelsen ikke er til hinder for, at en national foranstaltning til gennemførelse af direktivet i national ret definerer sit tidsmæssige anvendelsesområde således, at denne foranstaltning også finder anvendelse på kreditaftaler, som har til formål at yde kredit sikret ved pant i fast ejendom, der er udelukket fra dette direktivs materielle anvendelsesområde, og som eksisterede på datoen for ikrafttrædelsen af nævnte nationale foranstaltning.
Hvis medlemsstaterne for disse aftaler i deres nationale bestemmelser til gennemførelse af direktiv 2008/48 kan indføre en regel, som specifikt svarer til den overgangsforanstaltning, der er fastsat i nævnte direktivs artikel 30, stk. 1, kan de i princippet også under overholdelse af bestemmelserne i EUF-traktaten og under overholdelse af andre eventuelt relevante retsakter i den afledte ret fastsætte en anden overgangsforanstaltning, som indebærer, at nævnte bestemmelser også finder anvendelse på aftaler, som eksisterede på datoen for foranstaltningens ikrafttræden.
(jf. præmis 53 og 54 samt domskonkl. 2)
Nationale bestemmelser, der forbyder kreditinstitutterne at anvende visse bankprovisioner inden for rammerne af forbrugerkreditaftaler, udgør ikke en restriktion for den frie bevægelighed af tjenesteydelser. Selv om denne nationale bestemmelse kan nødvendiggøre en tilpasning af visse klausuler i aftalerne, bevirker den ikke i sig selv en yderligere byrde for kreditinstitutter med hjemsted i andre medlemsstater eller så meget desto mindre, at det er nødvendigt for disse virksomheder at revurdere deres politik og handelsstrategier for at kunne få adgang til en medlemsstats marked under betingelser, som er forenelige med medlemsstatens lovgivning. Heraf følger, at den nævnte nationale bestemmelse ikke synes at gøre adgangen til nævnte marked mindre interessant, ligesom den heller ikke ved adgang til dette marked synes at reducere de omhandlede virksomheders mulighed for effektivt at konkurrere med selskaber, som traditionelt er beliggende i denne stat.
(jf. præmis 78-80 og 83 samt domskonkl. 4)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 86 og 87)
Artikel 24, stk. 1, i direktiv 2008/48 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af direktiv 87/102 skal fortolkes således, at bestemmelsen ikke er til hinder for en bestemmelse, som er en del af en national foranstaltning til gennemførelse af dette direktiv, der på området for forbrugerkredittvister gør det muligt for forbrugerne direkte at henvende sig til en forbrugerbeskyttelsesmyndighed, som herefter kan pålægge kreditinstitutterne sanktioner for overtrædelse af denne nationale foranstaltning, uden først at skulle anvende de procedurer for udenretslig bilæggelse, som i den nationale lovgivning er fastsat for sådanne tvister.
Hverken artikel 24, stk. 1, som kræver, at procedurerne for udenretslig bilæggelse af tvister er egnede og effektive, eller andre elementer i direktiv 2008/48 indeholder præciseringer med hensyn til reglerne for eller arten af disse procedurer. Det tilkommer derfor medlemsstaterne at fastsætte reglerne for de nævnte procedurer, herunder om de eventuelt er obligatoriske, idet de tager hensyn til dette direktivs effektive virkning.
Dette direktiv kan således ikke være til hinder for, at en medlemsstat inden for rammerne af det vide skøn, som den har i medfør af direktivet, tillader forbrugerne videst mulig adgang til de organer, som specifikt er blevet oprettet for at forsvare deres interesser, bl.a. henset til risikoen for, at forbrugerne, som i almindelighed befinder sig i en svagere stilling end kreditgiverne såvel hvad angår forhandlingsstyrke som informationsniveau, er ubekendte med deres rettigheder eller har vanskeligt ved at udøve disse. Det kan desuden ikke antages, at en sådan national bestemmelse bevirker, at procedurerne for udenretslig bilæggelse af tvister om forbrugerkreditaftaler er uegnede, ineffektive og ikke overholder den effektive virkning af direktiv 2008/48.
(jf. præmis 94, 95 og 98-100 samt domskonkl. 5)