Sag C-480/10
Europa-Kommissionen
mod
Kongeriget Sverige
»Traktatbrud — beskatning — direktiv 2006/112/EF — artikel 11 — national lovgivning, der forbeholder muligheden for at danne en gruppe personer, der kan betragtes som én enkelt momspligtig person, for virksomheder på finans- og forsikringsområdet«
Sammendrag – Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 25. april 2013
Traktatbrudssøgsmål – tvistens genstand – fastlæggelse under den administrative procedure – nye klagepunkter, der påberåbes i stævningen – ikke tilladt
(Art. 258 TEUF)
Harmonisering af afgiftslovgivningerne – det fælles merværdiafgiftssystem – ligebehandlingsprincippet – princip om afgiftens neutralitet – manglende sammenfald
(Rådets direktiv 2006/112, art. 11)
Harmonisering af afgiftslovgivningerne – det fælles merværdiafgiftssystem – afgiftspligtige personer – begreb – selvstændig og ensartet fortolkning
(Rådets direktiv 2006/112, art. 11)
Harmonisering af afgiftslovgivningerne – det fælles merværdiafgiftssystem – afgiftspligtige personer – begreb – mulighed for medlemsstaterne for anse personer, der er nært knyttet til hinanden, for én enkelt afgiftspligtig person – national lovgivning, der i praksis begrænser muligheden for at danne en gruppe personer, som kan anses for én enkelt afgiftspligtig person, til udbydere af finansydelser og forsikringsydelser – undladelse – foreligger ikke
(Rådets direktiv 2006/112, art. 11)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 15, 16, 18 og 19)
Princippet om afgiftsneutralitet er udtryk for en overførsel af det almindelige ligebehandlingsprincip til merværdiafgiftsområdet, hvorved sidstnævnte princip kræver, at ensartede situationer ikke behandles forskelligt, medmindre en forskellig behandling er objektivt begrundet. Mens tilsidesættelse af princippet om afgiftsneutralitet kun kan forekomme mellem konkurrerende erhvervsdrivende, kan en tilsidesættelse af det almindelige ligebehandlingsprincip imidlertid på det fiskale område finde udtryk ved andre typer forskelsbehandling, der berører erhvervsdrivende, som ikke nødvendigvis er konkurrenter, men som alligevel befinder sig i en situation, der er sammenlignelig på andre punkter. Princippet om ligebehandling på skatteområdet er således ikke sammenfaldende med princippet om afgiftsneutralitet.
(jf. præmis 17 og 18)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 34)
En medlemsstat, der i praksis forbeholder muligheden for at danne en gruppe personer, der kan betragtes som én enkelt person, som skal erlægge merværdiafgift, for udbydere af tjenesteydelser på finans- og forsikringsområdet, tilsidesætter ikke sine forpligtelser i henhold til artikel 11 i direktiv 2006/112 om det fælles merværdiafgiftssystem.
Hvad angår de formål, som forfølges med artikel 11 i direktiv 2006/112, har EU-lovgiver således ønsket at give medlemsstaterne mulighed for af hensyn til administrativ forenkling eller forebyggelse af misbrug – såsom f.eks. opsplitning af en virksomhed i flere afgiftspligtige personer, således at de hver især kan drage fordel af en særordning – ikke at betragte afgiftspligtige personer, hvis selvstændighed blot er en juridisk teknikalitet, som særskilte afgiftspligtige personer.
Artikel 11, stk. 2, i direktiv 2006/112 tillader ligeledes medlemsstaterne at træffe de nødvendige foranstaltninger for at forebygge momssvig eller momsunddragelse ved anvendelsen af denne artikels stk. 1. Forudsat at EU-retten overholdes, er det således tilladt medlemsstaterne at begrænse anvendelsen af den ordning, der er fastsat i nævnte artikel 11, for at bekæmpe momssvig eller momsunddragelse.
Kommissionen har således ikke på overbevisende måde godtgjort, at denne foranstaltning ikke var begrundet med henblik på bekæmpelse af momssvig og momsunddragelse.
(jf. præmis 37-40)
Sag C-480/10
Europa-Kommissionen
mod
Kongeriget Sverige
»Traktatbrud — beskatning — direktiv 2006/112/EF — artikel 11 — national lovgivning, der forbeholder muligheden for at danne en gruppe personer, der kan betragtes som én enkelt momspligtig person, for virksomheder på finans- og forsikringsområdet«
Sammendrag – Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 25. april 2013
Traktatbrudssøgsmål — tvistens genstand — fastlæggelse under den administrative procedure — nye klagepunkter, der påberåbes i stævningen — ikke tilladt
(Art. 258 TEUF)
Harmonisering af afgiftslovgivningerne — det fælles merværdiafgiftssystem — ligebehandlingsprincippet — princip om afgiftens neutralitet — manglende sammenfald
(Rådets direktiv 2006/112, art. 11)
Harmonisering af afgiftslovgivningerne — det fælles merværdiafgiftssystem — afgiftspligtige personer — begreb — selvstændig og ensartet fortolkning
(Rådets direktiv 2006/112, art. 11)
Harmonisering af afgiftslovgivningerne — det fælles merværdiafgiftssystem — afgiftspligtige personer — begreb — mulighed for medlemsstaterne for anse personer, der er nært knyttet til hinanden, for én enkelt afgiftspligtig person — national lovgivning, der i praksis begrænser muligheden for at danne en gruppe personer, som kan anses for én enkelt afgiftspligtig person, til udbydere af finansydelser og forsikringsydelser — undladelse — foreligger ikke
(Rådets direktiv 2006/112, art. 11)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 15, 16, 18 og 19)
Princippet om afgiftsneutralitet er udtryk for en overførsel af det almindelige ligebehandlingsprincip til merværdiafgiftsområdet, hvorved sidstnævnte princip kræver, at ensartede situationer ikke behandles forskelligt, medmindre en forskellig behandling er objektivt begrundet. Mens tilsidesættelse af princippet om afgiftsneutralitet kun kan forekomme mellem konkurrerende erhvervsdrivende, kan en tilsidesættelse af det almindelige ligebehandlingsprincip imidlertid på det fiskale område finde udtryk ved andre typer forskelsbehandling, der berører erhvervsdrivende, som ikke nødvendigvis er konkurrenter, men som alligevel befinder sig i en situation, der er sammenlignelig på andre punkter. Princippet om ligebehandling på skatteområdet er således ikke sammenfaldende med princippet om afgiftsneutralitet.
(jf. præmis 17 og 18)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 34)
En medlemsstat, der i praksis forbeholder muligheden for at danne en gruppe personer, der kan betragtes som én enkelt person, som skal erlægge merværdiafgift, for udbydere af tjenesteydelser på finans- og forsikringsområdet, tilsidesætter ikke sine forpligtelser i henhold til artikel 11 i direktiv 2006/112 om det fælles merværdiafgiftssystem.
Hvad angår de formål, som forfølges med artikel 11 i direktiv 2006/112, har EU-lovgiver således ønsket at give medlemsstaterne mulighed for af hensyn til administrativ forenkling eller forebyggelse af misbrug – såsom f.eks. opsplitning af en virksomhed i flere afgiftspligtige personer, således at de hver især kan drage fordel af en særordning – ikke at betragte afgiftspligtige personer, hvis selvstændighed blot er en juridisk teknikalitet, som særskilte afgiftspligtige personer.
Artikel 11, stk. 2, i direktiv 2006/112 tillader ligeledes medlemsstaterne at træffe de nødvendige foranstaltninger for at forebygge momssvig eller momsunddragelse ved anvendelsen af denne artikels stk. 1. Forudsat at EU-retten overholdes, er det således tilladt medlemsstaterne at begrænse anvendelsen af den ordning, der er fastsat i nævnte artikel 11, for at bekæmpe momssvig eller momsunddragelse.
Kommissionen har således ikke på overbevisende måde godtgjort, at denne foranstaltning ikke var begrundet med henblik på bekæmpelse af momssvig og momsunddragelse.
(jf. præmis 37-40)