Sag C-453/10

Jana Pereničová og Vladislav Perenič

mod

SOS financ spol. s r. o.

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Okresný súd Prešov)

»Forbrugerbeskyttelse — forbrugerkreditaftale — urigtig angivelse af de årlige omkostninger i procent — indvirkning af urimelig handelspraksis og urimelige kontraktvilkår på kontraktens overordnede gyldighed«

Sammendrag af dom

1. Tilnærmelse af lovgivningerne — urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler — direktiv 93/13 — aftale, der indeholder et eller flere urimelige vilkår — opretholdelse af aftalen — kriterier

   (Rådets direktiv 93/13, art. 6, stk. 1)

2. Tilnærmelse af lovgivningerne — virksomhedernes urimelige handelspraksis over for forbrugerne — direktiv 2005/29 — urimelig handelspraksis — begreb

   (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29, art. 6, stk. 1)

3. Tilnærmelse af lovgivningerne — urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler — direktiv 93/13 — urimeligt kontraktvilkår i artikel 3’s forstand — begreb

   (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29; Rådets direktiv 93/13, art. 3, art. 4, stk. 1, og art. 6, stk. 1)

1.  Artikel 6, stk. 1, i direktiv 93/13 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler skal fortolkes således, at den ret, som sagen er indbragt for, ved bedømmelsen af, om en aftale, der er indgået mellem en forbruger og en erhvervsdrivende, og som indeholder et eller flere urimelige vilkår, kan opretholdes uden de nævnte vilkår, ikke udelukkende kan støtte sig på den omstændighed, at en annullation i sin helhed af den omhandlede aftale eventuelt kan være mere fordelagtig for en af parterne, i det foreliggende tilfælde forbrugeren. Det nævnte direktiv er imidlertid ikke til hinder for, at en medlemsstat under overholdelse af EU-retten bestemmer, at en aftale, der er indgået mellem en erhvervsdrivende og en forbruger, og som indeholder et eller flere urimelige vilkår, kendes ugyldig i sin helhed, hvis det viser sig, at dette sikrer en bedre forbrugerbeskyttelse.

   (jf. præmis 36 og domskonkl. 1)

2.  En handelspraksis, der består i at angive lavere årlige omkostninger i procent end de reelle i en kreditaftale, skal kvalificeres som »vildledende« som omhandlet i artikel 6, stk. 1, i direktiv 2005/29 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af direktiv 84/450, 97/7, 98/27 og 2002/65 og forordning nr. 2006/2004, for så vidt som den foranlediger eller kan forventes at foranledige forbrugeren til at træffe en transaktionsbeslutning, som han ellers ikke ville have truffet, hvilket det tilkommer den nationale ret at undersøge.

   (jf. præmis 47 og domskonkl. 2)

3.  Konstateringen af, at en handelspraksis, der består i at angive lavere årlige omkostninger i procent end de reelle i en kreditaftale, er urimelig som omhandlet i direktiv 2005/29 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af direktiv 84/450, 97/7, 98/27 og 2002/65 og forordning nr. 2006/2004, udgør et af flere forhold, som den kompetente ret kan støtte sig på ved sin bedømmelse af, om kontraktvilkår vedrørende kreditomkostninger i forbindelse med lånet til forbrugeren er urimelige i medfør af artikel 4, stk. 1, i direktiv 93/13 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler. En sådan konstatering har imidlertid ikke direkte indvirkning på bedømmelsen i forhold til artikel 6, stk. 1, i direktiv 93/13 af den indgåede kreditaftales gyldighed.

   (jf. præmis 47 og domskonkl. 2)

Sag C-453/10

Jana Pereničová og Vladislav Perenič

mod

SOS financ spol. s r. o.

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Okresný súd Prešov)

»Forbrugerbeskyttelse — forbrugerkreditaftale — urigtig angivelse af de årlige omkostninger i procent — indvirkning af urimelig handelspraksis og urimelige kontraktvilkår på kontraktens overordnede gyldighed«

Sammendrag af dom

1. Tilnærmelse af lovgivningerne – urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler – direktiv 93/13 – aftale, der indeholder et eller flere urimelige vilkår – opretholdelse af aftalen – kriterier

   (Rådets direktiv 93/13, art. 6, stk. 1)

2. Tilnærmelse af lovgivningerne – virksomhedernes urimelige handelspraksis over for forbrugerne – direktiv 2005/29 – urimelig handelspraksis – begreb

   (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29, art. 6, stk. 1)

3. Tilnærmelse af lovgivningerne – urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler – direktiv 93/13 – urimeligt kontraktvilkår i artikel 3’s forstand – begreb

   (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29; Rådets direktiv 93/13, art. 3, art. 4, stk. 1, og art. 6, stk. 1)

1.  Artikel 6, stk. 1, i direktiv 93/13 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler skal fortolkes således, at den ret, som sagen er indbragt for, ved bedømmelsen af, om en aftale, der er indgået mellem en forbruger og en erhvervsdrivende, og som indeholder et eller flere urimelige vilkår, kan opretholdes uden de nævnte vilkår, ikke udelukkende kan støtte sig på den omstændighed, at en annullation i sin helhed af den omhandlede aftale eventuelt kan være mere fordelagtig for en af parterne, i det foreliggende tilfælde forbrugeren. Det nævnte direktiv er imidlertid ikke til hinder for, at en medlemsstat under overholdelse af EU-retten bestemmer, at en aftale, der er indgået mellem en erhvervsdrivende og en forbruger, og som indeholder et eller flere urimelige vilkår, kendes ugyldig i sin helhed, hvis det viser sig, at dette sikrer en bedre forbrugerbeskyttelse.

   (jf. præmis 36 og domskonkl. 1)

2.  En handelspraksis, der består i at angive lavere årlige omkostninger i procent end de reelle i en kreditaftale, skal kvalificeres som »vildledende« som omhandlet i artikel 6, stk. 1, i direktiv 2005/29 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af direktiv 84/450, 97/7, 98/27 og 2002/65 og forordning nr. 2006/2004, for så vidt som den foranlediger eller kan forventes at foranledige forbrugeren til at træffe en transaktionsbeslutning, som han ellers ikke ville have truffet, hvilket det tilkommer den nationale ret at undersøge.

   (jf. præmis 47 og domskonkl. 2)

3.  Konstateringen af, at en handelspraksis, der består i at angive lavere årlige omkostninger i procent end de reelle i en kreditaftale, er urimelig som omhandlet i direktiv 2005/29 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af direktiv 84/450, 97/7, 98/27 og 2002/65 og forordning nr. 2006/2004, udgør et af flere forhold, som den kompetente ret kan støtte sig på ved sin bedømmelse af, om kontraktvilkår vedrørende kreditomkostninger i forbindelse med lånet til forbrugeren er urimelige i medfør af artikel 4, stk. 1, i direktiv 93/13 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler. En sådan konstatering har imidlertid ikke direkte indvirkning på bedømmelsen i forhold til artikel 6, stk. 1, i direktiv 93/13 af den indgåede kreditaftales gyldighed.

   (jf. præmis 47 og domskonkl. 2)