Sag C-443/10

Philippe Bonnarde

mod

Agence de Services et de Paiement

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af tribunal administratif de Limoges)

»Frie varebevægelser – kvantitative restriktioner – foranstaltninger med tilsvarende virkning – import foretaget af en person bosiddende i en medlemsstat af et køretøj, som allerede er indregistreret i en anden medlemsstat – miljøbonus – betingelser – attest, der godtgør, at køretøjet er et demonstrationskøretøj«

Sammendrag af dom

Frie varebevægelser – kvantitative restriktioner – foranstaltninger med tilsvarende virkning – national lovgivning, hvorefter det med henblik på tildeling af en miljøbonus ved indregistrering af importerede demonstrationskøretøjer kræves, at der på den første registreringsattest er anført påtegningen »demonstrationskøretøj« – ikke tilladt – begrundelse – miljøbeskyttelse og bekæmpelse af svig – foreligger ikke

(Art. 34 TEUF og 36 TEUF)

Artikel 34 TEUF og 36 TEUF er til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorefter det med henblik på tildeling af den såkaldte »bonus écologique – Grenelle de l’environnement«-støtte ved indregistrering i denne medlemsstat af importerede demonstrationskøretøjer kræves, at der på sådanne køretøjers første registreringsattest er anført påtegningen »demonstrationskøretøj«.

Selv om en sådan lovgivning foreskriver, at der for alle demonstrationskøretøjer uanset disses oprindelse skal fremlægges en registreringsattest med denne påtegning med henblik på tildeling af miljøbonus, har dette krav forskellig virkning for køretøjer, som er importeret fra andre medlemsstater, alt efter om køretøjerne hidrører fra en medlemsstat, der foreskriver en sådan påtegning i registreringsattesten, eller fra en medlemsstat, der ikke gør. En sådan lovgivning kan derfor have indflydelse på købernes adfærd og følgelig påvirke disse køretøjers adgang til markedet i denne medlemsstat.

Formålene om beskyttelse af miljøet og bekæmpelse af svig kan ganske vist begrunde nationale foranstaltninger, der kan hindre samhandelen i Fællesskabet, forudsat at disse foranstaltninger er afpasset efter formålet. Et krav om, at påtegningen »demonstrationskøretøj« skal være anført på et sådant køretøjs registreringsattest, er imidlertid kun et middel blandt andre, som de kompetente myndigheder råder over med henblik på at bekæmpe svig og beskytte miljøet. En sådan foranstaltning er således for vidtgående og derfor ikke afpasset efter de tilstræbte mål.

(jf. præmis 29, 30, 34, 37, 38 og 39 samt domskonkl.)

DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling)

6. oktober 2011 (*)

I sag C-443/10,

angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af tribunal administratif de Limoges (Frankrig) ved afgørelse af 9. september 2010, indgået til Domstolen den 14. september 2010, i sagen:

Philippe Bonnarde

mod

Agence de Services et de Paiement,

har

DOMSTOLEN (Femte Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, J.-J. Kasel, og dommerne A. Borg Barthet (refererende dommer) og M. Ilešič,

generaladvokat: N. Jääskinen

justitssekretær: fuldmægtig A. Impellizzeri,

på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 19. maj 2011,

efter at der er afgivet indlæg af:

– den franske regering ved G. de Bergues og S. Menez, som befuldmægtigede

– Europa-Kommissionen ved G. Wilms, A. Marghelis og A. Kostova Bourgeix, som befuldmægtigede,

og idet Domstolen efter at have hørt generaladvokaten har besluttet, at sagen skal pådømmes uden forslag til afgørelse,

afsagt følgende

Dom

1 Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 34 TEUF og 36 TEUF samt artikel 1 i Rådets direktiv 1999/37/EF af 29. april 1999 om registreringsdokumenter for motorkøretøjer (EFT L 138, s. 57), som ændret ved Kommissionens direktiv 2003/127/EF af 23. december 2003 (EUT L 10, s. 29, herefter »direktiv 1999/37«).

2 Anmodningen er blevet indgivet under en sag mellem Philippe Bonnarde og den administrerende direktør for Centre national pour l’aménagement des structures des exploitations agricoles (herefter »Cnasea«) vedrørende sidstnævntes afslag på at tildele Philippe Bonnarde den såkaldte »bonus écologique – Grenelle de l’environnement«-støtte (miljøbonus – miljølovgivning Grenelle de l’environnement, herefter »miljøbonus«) i forbindelse med købet af et demonstrationskøretøj hidrørende fra en anden medlemsstat.

Retsforskrifter

EU-retlige forskrifter

3 Artikel 1 i direktiv 1999/37 bestemmer:

»Dette direktiv gælder for de dokumenter, medlemsstaterne udsteder ved registrering af køretøjer.

Direktivet berører ikke medlemsstaternes ret til med henblik på midlertidig registrering af motorkøretøjer at anvende dokumenter, der ikke på alle punkter måtte opfylde kravene i dette direktiv.«

4 Direktivets artikel 3, stk. 1, første afsnit, bestemmer:

»Medlemsstaterne udsteder en registreringsattest for køretøjer, der kræves registreret efter deres nationale lovgivning. Attesten består enten af en enkelt del, jf. bilag I, eller af to dele, jf. bilag I og II.«

5 Punkt II.7 i bilag I til direktiv 1999/37 fastsætter, at medlemsstaterne kan medtage andre oplysninger i del I af registreringsattesten.

Nationale bestemmelser

6 Artikel 63, stk. 5, i lov nr. 2007-1824 af 25. december 2007 om ændringsbudgettet for 2007 (JORF af 28.12.2007, s. 21482) bestemmer:

»Der oprettes en støttefond til erhvervelse af rene køretøjer med det formål […] at tildele støtte til erhvervelse af rene køretøjer, som i givet fald kan suppleres med støtte til tilbagetrækning af forurenende køretøjer.

Fondens forvaltningsorgan og -vilkår fastsættes ved dekret.«

7 Artikel 1 i dekret nr. 2007-1873 af 26. december 2007 om indførelse af en støttefond til erhvervelse af rene køretøjer (JORF af 30.12.2007, s. 21846, herefter »dekret nr. 2007-1873 i dets oprindelige affattelse«), som ændret ved dekret nr. 2009/66 af 19. januar 2009 (JORF af 20.1.2009, s. 1098, herefter »dekret nr. 2007-1873 med senere ændringer«), bestemmer:

»Støtte tildeles af støttefonden til erhvervelse af rene køretøjer, der er oprettet ved artikel 63 i lov nr. 2007-1824 af 25. december 2007 om ændringsbudgettet for 2007, til enhver person, der kan dokumentere at have bopæl eller forretningssted i Frankrig, med undtagelse af statslige myndigheder, og som erhverver, lejer i henhold til en lejekontrakt med købsret eller lejer i henhold til en underskrevet kontrakt af mindst to års varighed, et motordrevet landkøretøj, som på datoen for dets erhvervelse opfylder følgende betingelser:

1° Det tilhører kategorien personbil eller lastbil som omhandlet i færdselslovens artikel R. 311-1 eller enhver kategori af motorkøretøjer undergivet måling af CO₂-emissioner i henhold til bestemmelserne i direktiv 80/1268/EØF af 16. december 1980 eller i forordning (EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007.

2° Det må ikke tidligere have været genstand for en første registrering i Frankrig eller i udlandet.

3° Det er endeligt registreret i Frankrig.

4° Det må ikke af erhververen være bestemt til videreoverdragelse som nyt.

[…]«

8 Artikel 2, stk. 2, i dekret nr. 2007-1873 i dets oprindelige affattelse bestemmer:

»Forhandlere af og agenter for køretøjsmærker kan ikke omfattes af støtten i henhold til artikel 1 for så vidt angår nye personbiler, som de anvender til demonstration. Med henblik på anvendelse af den i artikel 1 fastsatte støtteordning anses de personbiler, der anvendes til demonstration, for nye, hvis deres overdragelse eller udlejning sker inden for en frist på 12 måneder efter dagen for deres første registrering.«

9 Artikel 2, stk. 2, i dekret nr. 2007-1873 med senere ændringer bestemmer:

»Forhandlere af og agenter for køretøjsmærker kan ikke omfattes af støtten i henhold til artikel 1 for så vidt angår nye personbiler, som henhører under én af de i nr. 1) i denne artikel definerede kategorier, som de anvender til demonstration. Med henblik på anvendelse af den i artikel 1 fastsatte støtteordning anses de køretøjer, der anvendes til demonstration i Frankrig, for nye, hvis deres overdragelse eller udlejning sker inden for en frist på 12 måneder efter dagen for deres første registrering.«

10 Artikel 29 i bekendtgørelse af 5. november 1984 om registrering af køretøjer, der er erstattet af bekendtgørelse af 9. februar 2009, som gengiver denne artikel uden ændringer, bestemmer:

»Ved demonstrationskøretøj forstås et nyt køretøj på under 3,5 tons samlet tilladt totalvægt, som i mindst tre måneder og højst et år har været anvendt til demonstration, dvs. anvendt af forhandlere og agenter (herunder fabrikanter og importører) i forbindelse med præsentation, afprøvning og salg til kundekredsen.

Til demonstration kan anvendes ethvert køretøj, der kræves registreret, og som opfylder de nævnte betingelser, uanset type og karrosseri (personbil, motorcykel, varevogn, påhængskøretøj osv.).

De ovenfor fastsatte frister løber fra datoen for den første registrering, der er angivet på registreringsattesten.

I henhold til artikel 1635a, H (II), i lov om skatter og afgifter udstedes der gratis registreringsattester for disse køretøjer. Registreringsattesten er forsynet med påtegningen »demonstrationskøretøj«.«

Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål

11 I januar 2009 købte Philippe Bonnarde hos en bilforhandler i Belgien et motorkøretøj tilhørende PSA-Belgique. Køretøjet var første gang indregistreret i denne medlemsstat, inden Philippe Bonnarde indførte det i Frankrig, hvor han fik det registreret den 4. februar 2009.

12 Philippe Bonnarde ansøgte om miljøbonus, idet han havde erhvervet dette mindre forurenende køretøj som demonstrationskøretøj, der havde kørt ca. 6 000 km, og idet der fra datoen for den første registrering kun var forløbet otte måneder forud for købet.

13 Ved afgørelse af 23. februar 2009 afviste Cnaseas administrerende direktør ansøgningen med den begrundelse, at nævnte køretøj allerede den 20. maj 2008 havde været genstand for en første registrering i udlandet, nemlig i Belgien, og at Philippe Bonnarde, på trods af at være blevet anmodet herom, ikke havde fremlagt en registreringsattest med påtegningen »demonstrationskøretøj«.

14 Den 28. februar 2009 anlagde sagsøgeren i hovedsagen sag ved tribunal administratif de Limoges med påstand om annullation af denne afgørelse.

15 Philippe Bonnarde gjorde for denne ret gældende, at belgisk ret ikke foreskriver udstedelsen af et dokument med påtegningen »demonstrationskøretøj«. Selv om de belgiske myndigheder udsteder en registreringsattest for alle demonstrationskøretøjer, er det nemlig ikke fastsat, at der herpå særligt skal anføres påtegningen »demonstrationskøretøj«. Philippe Bonnarde er af den opfattelse, at kravet om at fremlægge en registreringsattest med en sådan påtegning er udtryk for forskelsbehandling, eftersom hans køretøj ikke forurener mere end et fransk demonstrationskøretøj.

16 Det er ubestridt, at sagsøgeren i hovedsagens køretøj som følge af sit CO₂-udledningsniveau kan tildeles miljøbonus. Sagsøgeren i hovedsagens udsagn om køretøjets alder og stand samt om umuligheden af at kunne fremlægge en registreringsattest med påtegningen »demonstrationskøretøj«, der er udstedt af de kompetente myndigheder i Kongeriget Belgien, er ligeledes ubestridt.

17 Da tribunal administratif de Limoges finder, at tvistens udfald afhænger af fortolkningen af den EU-ret, der finder anvendelse, har den besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»1) Skal de EU-retlige bestemmelser, herunder bl.a. dem i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde vedrørende sikring af den frie bevægelighed og dem i de ovennævnte direktiver om køretøjers registreringsdokumenter, fortolkes således, at de er til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorved der for registrering af køretøjer er indført et særligt dokument, såsom en registreringsattest, hvorpå angivelsen »demonstrationskøretøj« skal være anført, og som ikke kan anses for at vedrøre en midlertidig registrering som omhandlet i artikel 1 i [direktiv 1999/37], og er disse bestemmelser således til hinder for, at tildeling af en fordel kan forbindes med fremlæggelse af et sådant dokument?

2) Såfremt det foregående spørgsmål besvares benægtende, skal disse bestemmelser da fortolkes således, at anvendelsen – såfremt køretøjet er erhvervet i en anden medlemsstat – af nationale bestemmelser, der gør tildelingen af støtte til erhvervelse af rene køretøjer, som allerede har været genstand for en registrering, betinget af, at registreringsattesten i henhold til medlemsstatens lovgivning er påført angivelsen »demonstrationskøretøj«, skal udelukkes, såfremt sælgeren af køretøjet ikke selv har kunnet opnå denne støtte, og:

– erhververen enten fremlægger en registreringsattest, som er udstedt i den anden medlemsstat og er specifik for køretøjer, der skal anvendes til demonstration

– eller køretøjet har kendetegn, navnlig vedrørende datoen for dets første ibrugtagning, som kræves af den nationale lovgivning for at kunne betragtes som et demonstrationskøretøj?«

Om de præjudicielle spørgsmål

18 Med de præjudicielle spørgsmål, som behandles samlet, ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om direktiv 1999/37 eller i givet fald artikel 34 TEUF og 36 TEUF skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter en fordel kun kan tildeles, såfremt der på registreringsattesten for demonstrationsmotorkøretøjer er anført påtegningen »demonstrationskøretøj«.

Indledende bemærkninger

19 Som den franske regering og Europa-Kommissionen har anført, bemærkes indledningsvis, at artikel 2, stk. 2, i dekret nr. 2007-1873 i dets oprindelige affattelse bestemte, at »de personbiler, der anvendes til demonstration, [anses] for nye, hvis deres overdragelse eller udlejning sker inden for en frist på 12 måneder efter dagen for deres første registrering«, mens samme bestemmelse i dekret nr. 2007-1873 med senere ændringer bestemmer, at »de køretøjer, der anvendes til demonstration i Frankrig, [anses] for nye, hvis deres overdragelse eller udlejning sker inden for en frist på 12 måneder efter dagen for deres første registrering«.

20 Herved præciseres, at den forelæggende ret anmoder Domstolen om at udtale sig om artikel 2, stk. 2, i dekret nr. 2007-1873 i dets oprindelige affattelse. Svaret på spørgsmålet om, hvorvidt direktiv 1999/37 eller artikel 34 TEUF og 36 TEUF er til hinder for, at en medlemsstat kræver, at påtegningen »demonstrationskøretøj« skal være anført på disse køretøjers registreringsattest, for at de kan tildeles miljøbonus, er dog det samme, hvad enten der er tale om dekret nr. 2007-1873 i dets oprindelige affattelse eller om dekret nr. 2007-1873 med senere ændringer. Det tilkommer følgelig den forelæggende ret at afgøre, hvilken national ret der finder tidsmæssig anvendelse.

Om fortolkningen af direktiv 1999/37

21 Foreneligheden med EU-retten af en national bestemmelse, hvorefter påtegningen »demonstrationskøretøj« skal være anført på sådanne køretøjers registreringsattest, og hvis anvendelse, sammenholdt med andre nationale bestemmelser, medfører, at kun køretøjer med en registreringsattest, der godtgør, at køretøjet er et demonstrationskøretøj, kan tildeles miljøbonus, skal indledningsvis undersøges på baggrund af medlemsstaternes forpligtelser i henhold til direktiv 1999/37.

22 Det følger af fast retspraksis, at enhver national foranstaltning inden for et område, der har været genstand for en udtømmende harmonisering på EU-plan, skal bedømmes på grundlag af de harmoniserede bestemmelser og ikke på grundlag af bestemmelser i den primære ret (dom af 11.12.2003, sag C-322/01, Deutscher Apothekerverband, Sml. I, s. 14887, præmis 64, og af 16.12.2008, sag C-205/07, Gysbrechts og Santurel Inter, Sml. I, s. 9947, præmis 33).

23 I det foreliggende tilfælde er det imidlertid ubestridt, at direktiv 1999/37 ikke indeholder nogen udtømmende harmonisering. Som det udtrykkeligt fremgår af punkt II.7 i bilag I til direktivet, tillader det medlemsstaterne at medtage andre oplysninger i del I af registreringsattesten end de oplysninger, som obligatorisk skal være anført derpå i henhold til nævnte bilag I.

24 I henhold til nævnte punkt II.7 er direktiv 1999/37 således ikke til hinder for nationale bestemmelser, som i del I af registreringsattesten medtager supplerende oplysninger i forhold til dem, som obligatorisk skal være anført derpå, så længe disse bestemmelser ikke er i strid med EUF-traktatens bestemmelser.

25 Det skal følgelig undersøges, om artikel 34 TEUF og 36 TEUF er til hinder for nationale regler som de i hovedsagen omhandlede.

Om fortolkningen af artikel 34 TEUF og 36 TEUF

26 Det bemærkes, at forbuddet mod foranstaltninger med tilsvarende virkning som kvantitative restriktioner for import i artikel 34 TEUF ifølge fast retspraksis omfatter alle foranstaltninger fra medlemsstaterne, som direkte eller indirekte, aktuelt eller potentielt kan hindre samhandelen i Fællesskabet (jf. bl.a. dom af 16.11.2000, sag C-217/99, Kommissionen mod Belgien, Sml. I, s. 10251, præmis 16, af 26.10.2006, sag C-65/05, Kommissionen mod Grækenland, Sml. I, s. 10341, præmis 27, af 15.3.2007, sag C-54/05, Kommissionen mod Finland, Sml. I, s. 2473, præmis 30, og af 24.4.2008, sag C-286/07, Kommissionen mod Luxembourg, Sml. I, s. 63, præmis 27). Alene udsigten til at blive forhindret i at indføre eller sælge de pågældende varer i den pågældende medlemsstat er for importøren en hindring af de frie varebevægelser (dommen i sagen Kommissionen mod Luxembourg, præmis 27).

27 En medlemsstats foranstaltninger, der har til formål eller til følge, at varer hidrørende fra andre medlemsstater behandles mindre gunstigt, ligesom de hindringer for de frie varebevægelser, der i mangel af en harmonisering af de nationale lovgivninger følger af, at der på varer hidrørende fra andre medlemsstater, hvor de er lovligt fremstillet og/eller bragt i omsætning, anvendes regler om, hvilke betingelser sådanne varer skal opfylde, og det uanset om sådanne regler anvendes uden forskel på alle varer, skal endvidere anses for »kvantitative indførselsrestriktioner« i henhold til artikel 34 TEUF (jf. i denne retning Deutscher Apothekerverband-dommen, præmis 67).

28 Det er i hovedsagen ubestridt, at ikke alle medlemsstater foreskriver, at registreringsattesten for demonstrationskøretøjer skal være anført den særlige påtegning »demonstrationskøretøj«. Eftersom demonstrationskøretøjer, der er indført fra medlemsstaterne, på trods af at de opfylder de betingelser, som er fastsat i den franske nationale lovgivning med henblik på tildeling af miljøbonus, såsom betingelser knyttet til køretøjets alder, stand og CO₂-udledningsniveau, imidlertid ikke kan tildeles denne bonus som følge af, at denne særlige påtegning ikke er anført på registreringsattesten, udgør nævnte påtegning en betingelse for tildeling af miljøbonus, der kan afskrække visse personer, der er bosiddende i Frankrig, fra at indføre demonstrationskøretøjer til denne medlemsstat, når disse køretøjer tidligere har været indregistreret i andre medlemsstater (jf. analogt dom af 20.9.2007, sag C-297/05, Kommissionen mod Nederlandene, Sml. I, s. 7467, præmis 73, og af 5.6.2008, sag C-170/07, Kommissionen mod Polen, Sml. I, s. 87, præmis 44).

29 Herved bemærkes, at selv om den i hovedsagen omhandlede nationale lovgivning foreskriver, at der for alle demonstrationskøretøjer uanset disses oprindelse skal fremlægges en registreringsattest med påtegningen »demonstrationskøretøj« med henblik på tildeling af miljøbonus, har dette krav forskellig virkning for køretøjer, som er omfattet af den foreliggende situation, alt efter om køretøjerne hidrører fra en medlemsstat, der foreskriver en sådan påtegning i registreringsattesten, eller fra en medlemsstat, der ikke gør (jf. i denne retning dommen i sagen Kommissionen mod Luxembourg, præmis 28).

30 Selv om den i hovedsagen omhandlede nationale lovgivning ikke tilsigter at behandle varer hidrørende fra andre medlemsstater mindre gunstigt – hvilket det påhviler den forelæggende ret at efterprøve – kan den omstændighed, at påtegningen »demonstrationskøretøj« skal være anført på et demonstrationskøretøjs registreringsattest med henblik på, at retten til miljøbonus opstår, nemlig have indflydelse på købernes adfærd og følgelig påvirke disse køretøjers adgang til markedet i denne medlemsstat (jf. i denne retning dom af 10.2.2009, sag C-110/05, Kommissionen mod Italien, Sml. I, s. 519, præmis 56).

31 Kravet om en sådan påtegning på importerede demonstrationskøretøjers registreringsattest med henblik på at opnå den omhandlede miljøbonus udgør derfor en hindring for de frie varebevægelser, som er forbudt i henhold til artikel 34 TEUF.

32 Det fremgår imidlertid af fast retspraksis, at en national lovgivning, som udgør en foranstaltning med tilsvarende virkning som kvantitative restriktioner, kan være begrundet i et af de almene hensyn, som er opregnet i artikel 36 TEUF, eller i tvingende hensyn. I begge tilfælde skal den nationale bestemmelse være egnet til at sikre virkeliggørelsen af det formål, den forfølger, og må ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for, at formålet opfyldes (jf. bl.a. dommen i sagen Kommissionen mod Nederlandene, præmis 75, og dommen i sagen Kommissionen mod Polen, præmis 46, samt dom af 9.12.2010, sag C-421/09, Humanplasma, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 34).

33 Den franske regering har gjort gældende, at den i hovedsagen omhandlede nationale bestemmelse har til formål at beskytte miljøet og at bekæmpe svig. Den Franske Republik ønsker med denne bestemmelse navnlig at fremme erhvervelsen af mindre forurenende motorkøretøjer, og i det omfang demonstrationskøretøjer anses for ikke at være brugt, eller for kun at være lidt brugt, kan der ligeledes udbetales miljøbonus ved erhvervelsen af disse køretøjer. I modsætning til nye motorkøretøjer har demonstrationskøretøjer dog allerede været genstand for en første registrering. Køberen af et sådant køretøj skal derfor fremlægge en registreringsattest med påtegningen »demonstrationskøretøj« med henblik på at godtgøre, at der ikke er tale om et brugt køretøj, men om et køretøj, der har været anvendt til demonstration.

34 Ifølge fast retspraksis kan formålene om beskyttelse af miljøet og bekæmpelse af svig begrunde nationale foranstaltninger, der kan hindre samhandelen i Fællesskabet, forudsat at disse foranstaltninger er afpasset efter formålet (jf. bl.a. dom af 10.4.2008, sag C-265/06, Kommissionen mod Portugal, Sml. I, s. 2245, præmis 38, dommen i sagen Kommissionen mod Luxembourg, præmis 38, og dom af 4.6.2009, sag C-142/05, Mickelsson og Roos, Sml. I, s. 4273, præmis 32).

35 Selv om kravet om påtegningen »demonstrationskøretøj« på sådanne importerede køretøjers registreringsattest ganske vist synes at gøre det lettere at identificere de demonstrationskøretøjer, der således kan tildeles miljøbonus, og derfor er egnet til at nå målene om beskyttelse af miljøet og bekæmpelse af svig, skal det dog bedømmes, om kravet er nødvendigt for at nå disse mål, og om der findes mindre restriktive midler til at nå dette.

36 Den påståede nødvendighed af den i hovedsagen omtvistede foranstaltning er ikke bevist, idet den franske regering i sine skriftlige indlæg og under retsmødet har medgivet, at miljøbonus kan tildeles et demonstrationskøretøj, der er købt i en anden medlemsstat, mod forevisning af en særlig attest for denne køretøjskategori eller mod ethvert andet bevis, der påviser, at køretøjet opfylder de samme betingelser, som er fastsat for indenlandske demonstrationskøretøjer.

37 Et krav om, at påtegningen »demonstrationskøretøj« skal være anført på et sådant køretøjs registreringsattest, er således kun et middel blandt andre, som de kompetente myndigheder råder over med henblik på at bekæmpe svig og beskytte miljøet.

38 Det følger heraf, at denne foranstaltning må anses for at være for vidtgående og derfor ikke er afpasset efter de tilstræbte mål.

39 Henset til ovenstående betragtninger, skal de forelagte spørgsmål herefter besvares med, at artikel 34 TEUF og 36 TEUF er til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorefter det med henblik på tildeling af miljøbonus ved indregistrering i denne medlemsstat af importerede demonstrationskøretøjer kræves, at der på sådanne køretøjers første registreringsattest er anført påtegningen »demonstrationskøretøj«.

Sagens omkostninger

40 Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Femte Afdeling) for ret:

Underskrifter

* Processprog: fransk.