1. Landbrug – fælles markedsordning – sukker – midlertidig ordning for omstrukturering af sukkerindustrien – midlertidig omstruktureringsafgift, som skal betales af virksomhederne
(Rådets forordning nr. 320/2006, art. 1, stk. 3, andet afsnit, og art. 11)
2. Landbrug – fælles markedsordning – sukker – midlertidig ordning for omstrukturering af sukkerindustrien – midlertidig omstruktureringsafgift, som skal betales af virksomhederne
(Art. 37 EF; Rådets forordning nr. 320/2006, art. 11)
3. Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – forordning om en midlertidig ordning for omstrukturering af sukkerindustrien
(Art. 253 EF; Rådets forordning nr. 320/2006, anden betragtning, og art. 1, stk. 3, andet afsnit, og art. 11)
4. Landbrug – fælles markedsordning – sukker – midlertidig ordning for omstrukturering af sukkerindustrien – midlertidig omstruktureringsafgift, som skal betales af virksomhederne
(Rådets forordning nr. 320/2006, art. 11)
5. Landbrug – fælles markedsordning – sukker – midlertidig ordning for omstrukturering af sukkerindustrien – midlertidig omstruktureringsafgift, som skal betales af virksomhederne
(Rådets forordning nr. 320/2006, art. 11)
1. Artikel 11 i forordning nr. 320/2006 om en midlertidig ordning for omstrukturering af sukkerindustrien i Fællesskabet og om ændring af forordning nr. 1290/2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik skal fortolkes således, at hele den midlertidige afgift skal opkræves, selv i det tilfælde, hvor omstruktureringsfonden medfører et indtægtsoverskud.
Den nævnte artikel 11, stk. 1, foreskriver således, dels at de virksomheder, der har fået tildelt en kvote, betaler en midlertidig omstruktureringsafgift pr. produktionsår, hvis størrelse er fastsat i artikel 11, stk. 2, for produktionsårene 2006/07, 2007/08 og 2008/09, dels at muligheden for et indtægtsoverskud fra denne midlertidige omstruktureringsafgift i forhold til udgifterne til finansiering af omstruktureringsforanstaltninger, som den er bestemt til, blev indført af EU-lovgiver i forordningens artikel 1, stk. 3, andet afsnit, hvorefter eventuelle midler, der er tilovers efter finansieringen af de nævnte udgifter, tilgår Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL). Det fremgår således klart af ordlyden af den nævnte artikel 11 og af opbygningen af forordning nr. 320/2006, at den midlertidige afgift skal betales af de berørte virksomheder i alle de omhandlede produktionsår og fuldt ud.
(jf. præmis 20-22 og domskonkl. 1)
2. Artikel 11 i forordning nr. 320/2006 om en midlertidig ordning for omstrukturering af sukkerindustrien i Fællesskabet og om ændring af forordning nr. 1290/2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik er ikke i strid med princippet om kompetencetildeling.
Da formålet således er at bidrage til omstruktureringen af sukkerindustrien i Fællesskabet, udgør opkrævningen i henhold til nævnte artikel 11 af den midlertidige afgift for omstruktureringen hos virksomhederne en foranstaltning, der indgik som led i den fælles landbrugspolitik, vedtaget på grundlag af artikel 37 EF. Den omstændighed, at der registreres et indtægtsoverskud ved udløbet af en sådan flerårig midlertidig omstruktureringsordning, og at dette overskud tilgår Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) i medfør af artikel 1, stk. 3, andet afsnit, i forordning nr. 320/2006, sætter ikke spørgsmålstegn ved den europæiske lovgivers kompetence til at vedtage denne foranstaltning og fratager ikke denne dens karakter af landbrugsforanstaltning. Det eventuelle overskud, som omstruktureringsfonden eventuelt medfører, henhører således under den fælles landbrugspolitik.
(jf. præmis 29, 30, 32 og 33 samt domskonkl. 2)
3. Artikel 11 i forordning nr. 320/2006 om en midlertidig ordning for omstrukturering af sukkerindustrien i Fællesskabet og om ændring af forordning nr. 1290/2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik er ikke behæftet med nogen uregelmæssighed i forhold til begrundelsespligten.
Anden betragtning med hensyn til den nævnte ordnings finansielle regler angiver ganske vist ikke, hvorfor – som fastsat i nævnte forordnings artikel 1, stk. 3, andet afsnit – eventuelle midler, der er tilovers efter finansieringen af udgifterne, skal tilgå Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL). På det for bedømmelsen af lovligheden af denne retsakt relevante tidspunkt, dvs. tidspunktet for dens vedtagelse, var tilstedeværelsen af eventuelle midler, der er tilovers hos omstruktureringsfonden efter finansieringen af disse udgifter, imidlertid den eneste mulighed. Beslutningen om at lade dette overskud tilgå EGFL, som omstruktureringsfonden er en del af, hidrører derfor fra et teknisk valg, for hvilket der ikke kan kræves en særlig begrundelse.
(jf. præmis 37-39 og domskonkl. 2)
4. Artikel 11 i forordning nr. 320/2006 om en midlertidig ordning for omstrukturering af sukkerindustrien i Fællesskabet og om ændring af forordning nr. 1290/2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik kan ikke anses for at være i strid med proportionalitetsprincippet.
Når EU-lovgiver ved fastlæggelsen af en ordning må vurdere dennes fremtidige virkninger, og disse ikke kan forudses med nøjagtighed, kan det af EU-lovgiver udøvede skøn kun tilsidesættes, såfremt det er åbenbart fejlagtigt, når henses til de oplysninger, som EU-lovgiver rådede over på tidspunktet for vedtagelsen af den pågældende ordning. Den midlertidige afgift er blevet fastsat i forhold til de fremtidige virkninger af den ved forordningen indførte omstrukturering, uden at disse virkninger kan fastslås med sikkerhed. Eftersom vurderingen af de udgifter og indtægter, der er nødvendige for at imødegå disse, ikke er åbenbart fejlagtig på grundlag af de omstændigheder, som EU-lovgiver rådede over på tidspunktet for vedtagelsen af forordning nr. 320/2006, eftersom betydningen af overskuddet ikke var et tilstrækkeligt element til, at det kan anses for godtgjort, at der foreligger en sådan fejl, fremgår det derfor ikke, at fastsættelsen af den midlertidige afgift var absolut uegnet til at nå det af producenterne tilstræbte formål om finansiering af den nævnte midlertidige ordning.
(jf. præmis 45, 46, 48, 50 og 51 samt domskonkl. 2)
5. Opkrævningen af anden rate af den midlertidige omstruktureringsafgift for produktionsåret 2008/09 som omhandlet i artikel 11, stk. 2, i forordning nr. 320/2006 om en midlertidig ordning for omstrukturering af sukkerindustrien i Fællesskabet og om ændring af forordning nr. 1290/2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik, uanset at der opstår et overskud i omstruktureringsfonden, er ikke uden gyldigt retsgrundlag. Den udgør følgelig ikke en ugrundet berigelse for Unionen, der gyldigt kan begrunde en sag med påstand om tilbagebetaling, og kan under alle omstændigheder ikke påberåbes med henblik på at vurdere gyldigheden af den nævnte artikel 11 i det omfang, den udgør retsgrundlaget for denne opkrævning. En sag med påstand om tilbagebetaling som følge af en ugrundet berigelse for Unionen kræver således – for at kunne blive behandlet – bevis for en berigelse hos Unionen uden gyldigt retsgrundlag og et tab for sagsøgeren, der er forbundet med nævnte berigelse.
(jf. præmis 53 og 54 samt domskonkl. 2)