Sag C-292/10
G
mod
Cornelius de Visser
(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landgericht Regensburg)
»Retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område — offentlig forkyndelse af retlige dokumenter — fravær af kendt bopæl eller opholdssted for sagsøgte inden for en medlemsstats område — kompetence »i sager vedrørende erstatning uden for kontrakt« — krænkelse af personlige rettigheder, som kan være begået ved offentliggørelse af fotografier på internettet — det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået eller vil kunne foregå«
Sammendrag af dom
Retligt samarbejde i civile sager — retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område — forordning nr. 44/2001 — specielle kompetenceregler — kompetence i sager om erstatning uden for kontrakt
[Rådets forordning nr. 44/2001, art. 4, stk. 1, og art. 5, nr. 3)]
Retligt samarbejde i civile sager — retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område — forordning nr. 44/2001 — anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser — udsættelse af at træffe afgørelse om anerkendelse eller fuldbyrdelse — manglende forkyndelse for sagsøgte af det indledende processkrift i sagen i god tid — rækkevidde
(Haagerkonventionen af 15.11.1965, art. 15; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1393/2007, art. 19; Rådets forordning nr. 44/2001, art. 26, stk. 2-4)
Retligt samarbejde i civile sager — retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område — forordning nr. 44/2001 — dom afsagt in absentia — forkyndelse for sagsøgte af det indledende processkrift i sagen ved offentlig forkyndelse i henhold til national ret — lovlig — betingelse
(Rådets forordning nr. 44/2001)
Retligt samarbejde i civile sager — indførelse af et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav — forordning nr. 805/2004 — eksekutionsgrundlag, som kan attesteres
[Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 805/2004, art. 14, stk. 2; Rådets forordning nr. 44/2001, art. 34, nr. 2)]
Tilnærmelse af lovgivningerne — elektronisk handel — direktiv 2000/31 — bestemmelser om det indre marked
(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31, art. 3, stk. 1 og 2)
Artikel 4, stk. 1, i forordning nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for anvendelsen af samme forordnings artikel 5, nr. 3), på et erstatningssøgsmål anlagt på grund af drift af en internetside mod en sagsøgt, som formodentlig er unionsborger, men hvis opholdssted er ukendt, såfremt den ret, hvor sagen er anlagt, ikke er i besiddelse af indicier, der gør det muligt for den at fastslå, at nævnte sagsøgte faktisk er bosat uden for Den Europæiske Unions område.
(jf. præmis 42 og domskonkl. 1)
I tilfælde af en udeblivelsesdom, som er afsagt over en sagsøgt, hvis adresse er ukendt, udelukkes anvendelsen af reglen i artikel 26, stk. 2, i forordning nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område – hvorefter retten skal udsætte sagen, indtil det er fastslået, at sagsøgte har haft mulighed for at modtage det indledende processkrift i sagen eller et tilsvarende dokument i så god tid, at han har kunnet varetage sine interesser under sagen, eller at alle hertil fornødne foranstaltninger har været truffet – ikke af de regler, som er omhandlet i nævnte forordnings artikel 26, stk. 3 og 4, nemlig artikel 19 i forordning nr. 1393/2007 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager og om ophævelse af forordning nr. 1348/2000 eller i artikel 15 i Haagerkonventionen af 1965.
Selv om bedømmelsen af, om der er sket forskriftsmæssig forkyndelse for en udebleven sagsøgt af det indledende processkrift i sagen, nemlig skal ske på grundlag af bestemmelserne i nævnte konvention og så meget desto mere på grundlag af bestemmelserne i nævnte forordning, gælder denne regel dog kun, for så vidt som disse bestemmelser finder anvendelse. Såvel artikel 1, stk. 2, i forordning nr. 1393/2007 som artikel 1, stk. 2, i Haagerkonventionen af 1965 bestemmer imidlertid, at disse instrumenter ikke finder anvendelse, når adressen på den person, for hvem dokumentet skal forkyndes, ikke er kendt.
(jf. præmis 51-54)
EU-retten skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for afsigelsen af en udeblivelsesdom over en sagsøgt, som på grund af den omstændighed, at det ikke har været muligt at finde ham, har fået forkyndt det indledende processkrift i sagen ved offentlig forkyndelse i henhold til national ret, forudsat at den ret, som sagen er indbragt for, forud herfor har sikret sig, at alle fornødne undersøgelser, som kræves i henhold til principperne om omhu og god tro, er blevet foretaget med henblik på at finde sagsøgte.
Muligheden for at fortsætte sagen uden sagsøgtes vidende ved hjælp af offentlig forkyndelse begrænser ganske vist sagsøgtes ret til forsvar. Denne begrænsning er imidlertid begrundet, når henses til sagsøgerens ret til en effektiv beskyttelse, eftersom denne ret ville bortfalde, såfremt en sådan forkyndelse ikke kunne foretages.
(jf. præmis 56 og 59 samt domskonkl. 2)
EU-retten skal fortolkes således, at den er til hinder for, at en udeblivelsesdom, som er afsagt over en sagsøgt, hvis adresse er ukendt, attesteres som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument i henhold til forordning nr. 805/2004 om indførelse af et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav.
Det fremgår nemlig af en analyse af forordningens formål og systematik, at denne indfører en undtagelsesordning fra den fælles ordning for anerkendelse af domme, hvor betingelserne principielt fortolkes snævert.
Sagsøgtes mulighed for i henhold til artikel 34, nr. 2), i forordning nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område at anfægte anerkendelsen af den dom, som er afsagt over ham, indebærer imidlertid, at hans ret til forsvar sikres. Denne garanti ville dog være fraværende, såfremt en udeblivelsesdom, der er afsagt over en sagsøgt, som ikke har kendskab til sagens eksistens, attesteres som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument.
(jf. præmis 64, 66 og 68 samt domskonkl. 3)
Artikel 3, stk. 1 og 2, i direktiv 2000/31 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked finder ikke anvendelse i en situation, hvor etableringsstedet for en tjenesteyder, der leverer informationssamfundstjenester, er ukendt, idet anvendelsen af denne bestemmelse er underlagt en betingelse om identifikation af den medlemsstat, på hvis område den omhandlede tjenesteyder faktisk er etableret.
(jf. præmis 72 og domskonkl. 4)
Sag C-292/10
G
mod
Cornelius de Visser
(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landgericht Regensburg)
»Retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område — offentlig forkyndelse af retlige dokumenter — fravær af kendt bopæl eller opholdssted for sagsøgte inden for en medlemsstats område — kompetence »i sager vedrørende erstatning uden for kontrakt« — krænkelse af personlige rettigheder, som kan være begået ved offentliggørelse af fotografier på internettet — det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået eller vil kunne foregå«
Sammendrag af dom
Retligt samarbejde i civile sager – retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område – forordning nr. 44/2001 – specielle kompetenceregler – kompetence i sager om erstatning uden for kontrakt
[Rådets forordning nr. 44/2001, art. 4, stk. 1, og art. 5, nr. 3)]
Retligt samarbejde i civile sager – retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område – forordning nr. 44/2001 – anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser – udsættelse af at træffe afgørelse om anerkendelse eller fuldbyrdelse – manglende forkyndelse for sagsøgte af det indledende processkrift i sagen i god tid – rækkevidde
(Haagerkonventionen af 15.11.1965, art. 15; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1393/2007, art. 19; Rådets forordning nr. 44/2001, art. 26, stk. 2-4)
Retligt samarbejde i civile sager – retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område – forordning nr. 44/2001 – dom afsagt in absentia – forkyndelse for sagsøgte af det indledende processkrift i sagen ved offentlig forkyndelse i henhold til national ret – lovlig – betingelse
(Rådets forordning nr. 44/2001)
Retligt samarbejde i civile sager – indførelse af et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav – forordning nr. 805/2004 – eksekutionsgrundlag, som kan attesteres
[Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 805/2004, art. 14, stk. 2; Rådets forordning nr. 44/2001, art. 34, nr. 2)]
Tilnærmelse af lovgivningerne – elektronisk handel – direktiv 2000/31 – bestemmelser om det indre marked
(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31, art. 3, stk. 1 og 2)
Artikel 4, stk. 1, i forordning nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for anvendelsen af samme forordnings artikel 5, nr. 3), på et erstatningssøgsmål anlagt på grund af drift af en internetside mod en sagsøgt, som formodentlig er unionsborger, men hvis opholdssted er ukendt, såfremt den ret, hvor sagen er anlagt, ikke er i besiddelse af indicier, der gør det muligt for den at fastslå, at nævnte sagsøgte faktisk er bosat uden for Den Europæiske Unions område.
(jf. præmis 42 og domskonkl. 1)
I tilfælde af en udeblivelsesdom, som er afsagt over en sagsøgt, hvis adresse er ukendt, udelukkes anvendelsen af reglen i artikel 26, stk. 2, i forordning nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område – hvorefter retten skal udsætte sagen, indtil det er fastslået, at sagsøgte har haft mulighed for at modtage det indledende processkrift i sagen eller et tilsvarende dokument i så god tid, at han har kunnet varetage sine interesser under sagen, eller at alle hertil fornødne foranstaltninger har været truffet – ikke af de regler, som er omhandlet i nævnte forordnings artikel 26, stk. 3 og 4, nemlig artikel 19 i forordning nr. 1393/2007 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager og om ophævelse af forordning nr. 1348/2000 eller i artikel 15 i Haagerkonventionen af 1965.
Selv om bedømmelsen af, om der er sket forskriftsmæssig forkyndelse for en udebleven sagsøgt af det indledende processkrift i sagen, nemlig skal ske på grundlag af bestemmelserne i nævnte konvention og så meget desto mere på grundlag af bestemmelserne i nævnte forordning, gælder denne regel dog kun, for så vidt som disse bestemmelser finder anvendelse. Såvel artikel 1, stk. 2, i forordning nr. 1393/2007 som artikel 1, stk. 2, i Haagerkonventionen af 1965 bestemmer imidlertid, at disse instrumenter ikke finder anvendelse, når adressen på den person, for hvem dokumentet skal forkyndes, ikke er kendt.
(jf. præmis 51-54)
EU-retten skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for afsigelsen af en udeblivelsesdom over en sagsøgt, som på grund af den omstændighed, at det ikke har været muligt at finde ham, har fået forkyndt det indledende processkrift i sagen ved offentlig forkyndelse i henhold til national ret, forudsat at den ret, som sagen er indbragt for, forud herfor har sikret sig, at alle fornødne undersøgelser, som kræves i henhold til principperne om omhu og god tro, er blevet foretaget med henblik på at finde sagsøgte.
Muligheden for at fortsætte sagen uden sagsøgtes vidende ved hjælp af offentlig forkyndelse begrænser ganske vist sagsøgtes ret til forsvar. Denne begrænsning er imidlertid begrundet, når henses til sagsøgerens ret til en effektiv beskyttelse, eftersom denne ret ville bortfalde, såfremt en sådan forkyndelse ikke kunne foretages.
(jf. præmis 56 og 59 samt domskonkl. 2)
EU-retten skal fortolkes således, at den er til hinder for, at en udeblivelsesdom, som er afsagt over en sagsøgt, hvis adresse er ukendt, attesteres som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument i henhold til forordning nr. 805/2004 om indførelse af et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav.
Det fremgår nemlig af en analyse af forordningens formål og systematik, at denne indfører en undtagelsesordning fra den fælles ordning for anerkendelse af domme, hvor betingelserne principielt fortolkes snævert.
Sagsøgtes mulighed for i henhold til artikel 34, nr. 2), i forordning nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område at anfægte anerkendelsen af den dom, som er afsagt over ham, indebærer imidlertid, at hans ret til forsvar sikres. Denne garanti ville dog være fraværende, såfremt en udeblivelsesdom, der er afsagt over en sagsøgt, som ikke har kendskab til sagens eksistens, attesteres som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument.
(jf. præmis 64, 66 og 68 samt domskonkl. 3)
Artikel 3, stk. 1 og 2, i direktiv 2000/31 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked finder ikke anvendelse i en situation, hvor etableringsstedet for en tjenesteyder, der leverer informationssamfundstjenester, er ukendt, idet anvendelsen af denne bestemmelse er underlagt en betingelse om identifikation af den medlemsstat, på hvis område den omhandlede tjenesteyder faktisk er etableret.
(jf. præmis 72 og domskonkl. 4)