Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 5. maj 2011 – Kommissionen mod Belgien

(Sag C-265/10)

»Traktatbrud – forordning (EF) nr. 1907/2006 – kemikalier – registrering, vurdering og godkendelse af disse kemikalier og begrænsninger for dem – REACH-forordningen – artikel 126 – sanktionsordning i tilfælde af tilsidesættelse af bestemmelser i REACH-forordningen – manglende iværksættelse inden for den fastsatte frist«

1.                     Traktatbrudssøgsmål – Domstolens prøvelse af søgsmålsgrundlaget – relevante forhold – forholdene ved udløbet af den i den begrundede udtalelse fastsatte frist (art. 258 TEUF) (jf. præmis 27)

2.                     Tilnærmelse af lovgivningerne – registrering, vurdering og godkendelse af kemikalier – REACH-forordningen – medlemsstaternes gennemførelse – sanktioner i tilfælde af manglende overholdelse af forordningen – forpligtelse for en medlemsstat, der er en forbundsstat, til at indgå en samarbejdsaftale med regionerne om gennemførelse af forordningen – foreligger ikke (Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1907/2006, art. 126) (jf. præmis 37)

Angående

Traktatbrud – tilsidesættelse af artikel 126 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396, s. 1) – sanktioner i tilfælde af tilsidesættelse af REACH-forordningen.

Konklusion

1)

Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 126 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF, idet det ikke har vedtaget alle de nødvendige love og administrative bestemmelser til iværksættelse af sanktioner, der skal finde anvendelse ved overtrædelser af nævnte forordning.

2)

Kongeriget Belgien betaler sagens omkostninger.