Sag C-262/10

Döhler Neuenkirchen GmbH

mod

Hauptzollamt Oldenburg

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesfinanzhof)

»EF-toldkodeksen — forordning (EØF) nr. 2913/92 — artikel 204, stk. 1, litra a) — procedure for aktiv forædling — suspensionsordningen — toldskylds opståen — manglende opfyldelse af forpligtelsen til at indgive afslutningsopgørelsen inden for den fastsatte frist«

Sammendrag – Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 6. september 2012

1. Retslig procedure – mundtlig forhandling – genåbning – forpligtelse til at genåbne den mundtlige forhandling for at gøre det muligt for parterne at indgive indlæg vedrørende retlige spørgsmål, der er fremhævet i generaladvokatens forslag til afgørelse, og som ikke har været genstand for drøftelse mellem parterne – foreligger ikke

   (Art. 252, stk. 2, TEUF; Domstolens procesreglement, art. 61)

2. Toldunion – en toldskylds opståen som følge af misligholdelsen af en forpligtelse, der vedrører anvendelsen af den pågældende toldprocedure – misligholdelser, som ikke har haft følger for det korrekte forløb af toldproceduren – rækkevidde – manglende overholdelse af fristen for at forelægge afslutningsopgørelsen – ikke omfattet – risiko for, at der opstår dobbelt toldskyld – de nationale domstoles bedømmelse

   [Rådets forordning nr. 2913/92, som ændret ved forordning nr. 648/2005, art. 204, stk. 1, litra a); Kommissionens forordning nr. 2454/93, som ændret ved forordning nr. 214/521, art. 521, stk. 1, første afsnit, og art. 859, nr. 9)]

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 29 og 30)

2.  Artikel 204, stk. 1, litra a), i forordning nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks, som ændret ved forordning nr. 648/2005, skal fortolkes således, at en misligholdelse af den forpligtelse til at forelægge afslutningsopgørelsen for kontroltoldstedet inden 30 dage efter udløbet af fristen for afslutningen af proceduren, som er fastsat i artikel 521, stk. 1, første afsnit, første led, i forordning nr. 2454/93 om visse gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 2913/92, som ændret ved forordning nr. 214/2007, vil føre til, at der opstår en toldskyld for den samlede mængde indførselsvarer, der skal angives – herunder dem, som genudføres uden for Den Europæiske Unions område – såfremt betingelserne i artikel 859, nr. 9), i nævnte forordning nr. 2454/93 anses for ikke at være opfyldt.

   Under disse omstændigheder har opståen af toldskyld ikke karakter af en sanktion, men skal anses for konsekvensen af den manglende opfyldelse af betingelserne for at opnå den fordel, der følger af proceduren for aktiv forædling efter suspensionsordningen. Denne procedure indebærer nemlig tildeling af en betinget fordel, som ikke kan tildeles, hvis de dertil knyttede betingelser ikke er overholdt, hvilket gør suspensionen uanvendelig og derfor begrunder pålæggelsen af toldskyld.

   Hvad angår risikoen for, at der opstår dobbelt toldskyld for de varer, som ikke er blevet genudført, tilkommer det de nationale retter at sikre sig, at afgiftsmyndighederne ikke medvirker til, at der opstår en yderligere toldskyld for de varer, for hvilke en toldskyld allerede er opstået på grundlag af en tidligere udløsende begivenhed.

   (jf. præmis 43 og 46-48 samt domskonkl.)

Sag C-262/10

Döhler Neuenkirchen GmbH

mod

Hauptzollamt Oldenburg

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesfinanzhof)

»EF-toldkodeksen — forordning (EØF) nr. 2913/92 — artikel 204, stk. 1, litra a) — procedure for aktiv forædling — suspensionsordningen — toldskylds opståen — manglende opfyldelse af forpligtelsen til at indgive afslutningsopgørelsen inden for den fastsatte frist«

Sammendrag – Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 6. september 2012

1. Retslig procedure — mundtlig forhandling — genåbning — forpligtelse til at genåbne den mundtlige forhandling for at gøre det muligt for parterne at indgive indlæg vedrørende retlige spørgsmål, der er fremhævet i generaladvokatens forslag til afgørelse, og som ikke har været genstand for drøftelse mellem parterne — foreligger ikke

   (Art. 252, stk. 2, TEUF; Domstolens procesreglement, art. 61)

2. Toldunion — en toldskylds opståen som følge af misligholdelsen af en forpligtelse, der vedrører anvendelsen af den pågældende toldprocedure — misligholdelser, som ikke har haft følger for det korrekte forløb af toldproceduren — rækkevidde — manglende overholdelse af fristen for at forelægge afslutningsopgørelsen — ikke omfattet — risiko for, at der opstår dobbelt toldskyld — de nationale domstoles bedømmelse

   [Rådets forordning nr. 2913/92, som ændret ved forordning nr. 648/2005, art. 204, stk. 1, litra a); Kommissionens forordning nr. 2454/93, som ændret ved forordning nr. 214/521, art. 521, stk. 1, første afsnit, og art. 859, nr. 9)]

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 29 og 30)

2.  Artikel 204, stk. 1, litra a), i forordning nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks, som ændret ved forordning nr. 648/2005, skal fortolkes således, at en misligholdelse af den forpligtelse til at forelægge afslutningsopgørelsen for kontroltoldstedet inden 30 dage efter udløbet af fristen for afslutningen af proceduren, som er fastsat i artikel 521, stk. 1, første afsnit, første led, i forordning nr. 2454/93 om visse gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 2913/92, som ændret ved forordning nr. 214/2007, vil føre til, at der opstår en toldskyld for den samlede mængde indførselsvarer, der skal angives – herunder dem, som genudføres uden for Den Europæiske Unions område – såfremt betingelserne i artikel 859, nr. 9), i nævnte forordning nr. 2454/93 anses for ikke at være opfyldt.

   Under disse omstændigheder har opståen af toldskyld ikke karakter af en sanktion, men skal anses for konsekvensen af den manglende opfyldelse af betingelserne for at opnå den fordel, der følger af proceduren for aktiv forædling efter suspensionsordningen. Denne procedure indebærer nemlig tildeling af en betinget fordel, som ikke kan tildeles, hvis de dertil knyttede betingelser ikke er overholdt, hvilket gør suspensionen uanvendelig og derfor begrunder pålæggelsen af toldskyld.

   Hvad angår risikoen for, at der opstår dobbelt toldskyld for de varer, som ikke er blevet genudført, tilkommer det de nationale retter at sikre sig, at afgiftsmyndighederne ikke medvirker til, at der opstår en yderligere toldskyld for de varer, for hvilke en toldskyld allerede er opstået på grundlag af en tidligere udløsende begivenhed.

   (jf. præmis 43 og 46-48 samt domskonkl.)