Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

Retligt samarbejde i civile sager – retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område – forordning nr. 44/2001 – anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser – begrundelse for afslag – fuldbyrdelse af afgørelsen i domsmedlemsstaten – ikke tilladt

(Rådets forordning nr. 44/2001, art. 34, 35 og 43-45)

Sammendrag

Artikel 45 i forordning nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at den er til hinder for, at den ret, der er forelagt en appel som fastsat i denne forordnings artikel 43 eller 44, afslår at erklære en retsafgørelse for eksigibel eller ophæver en afgørelse om eksigibilitet af andre grunde end dem, der er anført i forordnings artikel 34 og 35, såsom at denne afgørelse er blevet opfyldt i domsmedlemsstaten.

Opfyldelsen af en retsafgørelse fratager dog hverken denne sin eksigible karakter eller tilfører den retsvirkninger ved en fuldbyrdelse i en anden medlemsstat, som den ikke har i domsmedlemsstaten. En sådan begrundelse kan derimod prøves af den fuldbyrdende ret i den medlemsstat, som anmodningen rettes til. Når denne retsafgørelse én gang er inkorporeret i den anmodede medlemsstats retsorden, finder denne medlemsstats nationale regler vedrørende tvangsfuldbyrdelse nemlig anvendelse på samme måde som ved retsafgørelser, der er truffet af de nationale retter.

(jf. præmis 39, 40 og 43 samt domskonkl.)