1. EU-ret – fortolkning – tekster på flere sprog – uoverensstemmelser mellem forskellige sprogversioner – hensyntagen til den almindelige opbygning af og formålet med den pågældende ordning
2. Fri udveksling af tjenesteydelser – tv-radiospredningsvirksomhed – direktiv 89/552 – begrebet skjult reklame
[Rådets direktiv 89/552, art. 1, litra d)]
1. Nødvendigheden af en ensartet anvendelse og dermed fortolkning af EU-retlige bestemmelser udelukker, at en bestemmelses ordlyd i tvivlstilfælde betragtes isoleret, men kræver derimod, at den fortolkes og anvendes på baggrund af versionerne på de andre officielle sprog.
I tilfælde af uoverensstemmelse mellem de forskellige sproglige versioner af en EU-retlig bestemmelse skal den pågældende bestemmelse således fortolkes på baggrund af den almindelige opbygning af og formålet med den ordning, som den er led i.
(jf. præmis 23 og 24)
2. Artikel 1, litra d), i direktiv 89/552 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-radiospredningsvirksomhed, som ændret ved direktiv 97/36, skal fortolkes således, at den omstændighed, at der foreligger et vederlag eller en lignende betaling, ikke udgør en nødvendig omstændighed for, at det kan fastslås, at en skjult reklame er tilsigtet.
Selv om denne bestemmelse indfører en formodning om, at den tilsigtede karakter af en fremhævelse af varer eller tjenesteydelser eller af en vareproducents eller en tjenesteydelsesleverandørs navn, varemærke eller aktiviteter i programmer er godtgjort, når fremhævelse foretages mod vederlag eller lignende betaling, kan denne bestemmelse nemlig imidlertid ikke gøres til genstand for en streng fortolkning, da en sådan fortolkning risikerer at umuliggøre, at tv-seernes interesser, som dette direktiv har til formål at sikre, beskyttes fuldt ud og behørigt, og den ville desuden kunne bevirke, at det i artikel 10, stk. 4, i direktiv 89/552 fastsatte forbud mod skjult reklameforbud fratages sin effektive virkning, henset til, at det i visse tilfælde er vanskeligt, eller endog umuligt, at godtgøre, at der foreligger et vederlag eller en lignende betaling i relation til en reklame, som ikke desto mindre frembyder alle de i dette direktivs artikel 1, litra d), anførte karakteristika for en skjult reklame.
Det kan desuden ikke udelukkes, at der i en medlemsstats lovgivning ud over eksistensen af et vederlag eller en lignende betaling fastsættes andre kriterier, som gør det muligt at fastslå, at en skjult reklame er tilsigtet.
(jf. præmis 30-37 og domskonkl.)