Sag C-21/10

Károly Nagy

mod

Mezőgazdasági és Vidékfejlesztési Hivatal

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Fővárosi Bíróság)

»Fælles landbrugspolitik – finansiering over EUGFL – forordning (EF) nr. 1257/1999 og nr. 817/2004 – fællesskabsstøtte til udvikling af landdistrikterne – støtte til miljøvenlige produktionsmetoder inden for landbruget – anden landbrugsmiljøstøtte end »husdyrstøtte«, hvis tildeling er underlagt en betingelse om en vis belægningsgrad – anvendelse af det integrerede system for forvaltning og kontrol – ordningen for identifikation og registrering af kvæg – de nationale myndigheders oplysningsforpligtelse vedrørende betingelserne for ydelse af støtte«

Sammendrag af dom

1. Landbrug – fælles landbrugspolitik – finansiering over EUGFL – støtte til udvikling af landdistrikterne – støtte til miljøvenlige produktionsmetoder inden for landbruget

(Rådets forordning nr. 1257/1999, som ændret ved forordning nr. 1783/2003, art. 22 og art. 37, stk. 4)

2. Landbrug – fælles landbrugspolitik – finansiering over EUGFL – støtte til udvikling af landdistrikterne – støtte til miljøvenlige produktionsmetoder inden for landbruget

(Rådets forordning nr. 1257/1999, som ændret ved forordning nr. 1783/2003, art. 22; Kommissionens forordning nr. 817/2004, art. 68)

3. Landbrug – fælles landbrugspolitik – finansiering over EUGFL – støtte til udvikling af landdistrikterne – støtte til miljøvenlige produktionsmetoder inden for landbruget

(Rådets forordning nr. 1257/1999, som ændret ved forordning nr. 1783/2003, art. 22; Kommissionens forordning nr. 817/2004, art. 68)

4. Landbrug – fælles landbrugspolitik – finansiering over EUGFL – støtte til udvikling af landdistrikterne – støtte til miljøvenlige produktionsmetoder inden for landbruget

(Rådets forordning nr. 1257/1999, som ændret ved forordning nr. 1783/2003, art. 22; Kommissionens forordning nr. 796/2004, art. 16, og forordning nr. 817/2004, art. 68)

1. Artikel 37, stk. 4, i forordning nr. 1257/1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), som ændret ved forordning nr. 1783/2003, giver medlemsstaterne mulighed for at fastsætte yderligere eller mere restriktive betingelser for ydelse af fællesskabsstøtte til udvikling af landdistrikterne, forudsat at der er sammenhæng mellem disse betingelser og de mål og krav, der er fastsat i denne forordning. I denne forbindelse bestemmes det i forordningens artikel 22 bl.a., at der ydes støtte til landbrugsmetoder, som sigter på at bevare naturen, og at denne støtte skal fremme en miljøvenlig ekstensivering af landbruget og fortsat anvendelse af lavintensive græsningssystemer. En betingelse om belægningsgrad, som er fastsat i den nationale lovgivning med henblik på at anvende et areal, som befinder sig i et følsomt naturområde, som græsareal, og som har til formål at bevare græsarealer, som er rig på flora og fauna, som finder anvendelse på tildeling af støtte efter artikel 22 i forordning nr. 1257/1999, hænger således sammen med de mål og krav, der er fastsat i denne forordning, og udgør en betingelse for ydelse af støtte i overensstemmelse med forordningens artikel 37, stk. 4.

(jf. præmis 31 og 32)

2. For så vidt angår støtte på grundlag af artikel 22 i forordning nr. 1257/1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), som ændret ved forordning nr. 1783/2003, som er underlagt en betingelse om belægningsgrad, giver denne bestemmelse og artikel 68 i forordning nr. 817/2004 om gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 1257/1999 de kompetente myndigheder mulighed for at foretage krydskontrol med oplysningerne i det integrerede system for forvaltning og kontrol og særligt at lægge de oplysninger til grund, som findes i en database under en national identifikations- og registreringsordning for kvæg.

(jf. præmis 37 og domskonkl. 1)

3. Artikel 22 i forordning nr. 1257/1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), som ændret ved forordning nr. 1783/2003, og artikel 68 i forordning nr. 817/2004 om gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 1257/1999 giver de kompetente myndigheder mulighed for under kontrollen med betingelserne for ydelse af den i artikel 22 omhandlede landbrugsmiljøstøtte alene at undersøge oplysningerne i en national identifikations- og registreringsordning for kvæg som begrundelse for afvisning af støtte uden nødvendigvis at skulle foretage andre kontroller.

Den elektroniske database under ordningen med identifikation og registrering af dyr tilsigter således at sikre, at dyrene kan spores effektivt i realtid, hvilket er afgørende af hensyn til den offentlige sundhed. Databasen skal derfor være fuldstændig pålidelig. Følgelig kan databasen i sig selv godtgøre, om betingelserne for ydelse af den omhandlede støtte, såsom betingelsen om belægningsgrad, er opfyldt.

(jf. præmis 42 og 43 samt domskonkl. 2)

4. Artikel 22 i forordning nr. 1257/1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), som ændret ved forordning nr. 1783/2003, og artikel 68 i forordning nr. 817/2004 om gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 1257/1999, fortolket i lyset af artikel 16 i forordning nr. 796/2004 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende krydsoverensstemmelse, graduering og det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem som omhandlet i forordning nr. 1782/2003, pålægger de nationale myndigheder – for så vidt som de alene kontrollerer oplysningerne i en national identifikations- og registreringsordning for kvæg med henblik på at kontrollere betingelserne for ydelse af landbrugsmiljøstøtte efter artikel 22, som er underlagt en betingelse om belægningsgraden – en oplysningsforpligtelse vedrørende disse betingelser for ydelse af støtte, som består i at oplyse den berørte landbruger om, at alle dyr, for hvilke det konstateres, at de ikke er identificeret eller korrekt registreret ifølge ordningen for identifikation og registrering af kvæg, vil blive betragtet som dyr, der er anmeldt til støtte, og for hvilke der er konstateret uregelmæssigheder, som kan medføre retsvirkninger, såsom nedsættelse af eller udelukkelse fra den omhandlede støtte.

(jf. præmis 51 og domskonkl. 3)

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling)

21. juli 2011 (*)

I sag C-21/10,

angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Fővárosi Bíróság (Ungarn) ved afgørelse af 28. september 2009, indgået til Domstolen den 13. januar 2010, i sagen:

Károly Nagy

mod

Mezőgazdasági és Vidékfejlesztési Hivatal,

har

DOMSTOLEN (Tredje Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, K. Lenaerts, og dommerne D. Šváby, R. Silva de Lapuerta, G. Arestis (refererende dommer) og J. Malenovský,

generaladvokat: J. Mazák

justitssekretær: A. Calot Escobar,

på grundlag af den skriftlige forhandling,

efter at der er afgivet indlæg af:

– Károly Nagy

– den ungarske regering ved M.Z. Fehér, Z. Tóth og K. Szíjjártó, som befuldmægtigede

– Europa-Kommissionen ved G. von Rintelen og A. Sipos, som befuldmægtigede,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den 24. marts 2011,

afsagt følgende

Dom

1 Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 22 i Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 af 17. maj 1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) og om ændring og ophævelse af visse forordninger (EFT L 160, s. 80), som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1783/2003 af 29. september 2003 (EUT L 270, s. 70, herefter »forordning nr. 1257/1999«), og artikel 68 i Kommissionens forordning (EF) nr. 817/2004 af 29. april 2004 om gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 1257/1999 (EUT L 153, s. 30).

2 Anmodningen er blevet indgivet under en sag mellem Károly Nagy, der er landbruger, og Mezőgazdasági és Vidékfejlesztési Hivatal (kontor for landbrug og udvikling af landdistrikter, herefter »MVH«) vedrørende et afslag på landbrugsmiljøstøtte, som den pågældende har fået som følge af en kontrol med de oplysninger, han har fremsendt ved indgivelsen af sin ansøgning.

Retsforskrifter

EU-ret

3 Under kapitel VI med overskriften »Miljøvenligt landbrug og dyrevel« bestemmer artikel 22 i forordning nr. 1257/1999 følgende:

»Støtte til landbrugsmetoder, som sigter på at beskytte miljøet, bevare naturen (miljøvenligt landbrug) eller forbedre dyrevelfærden, skal bidrage til at realisere målene for Fællesskabets politik på landbrugs-, miljø- og dyrevelfærdsområdet.

Denne støtte skal fremme:

[...]

b) en miljøvenlig ekstensivering af landbruget og fortsat anvendelse af lavintensive græsningssystemer

c) bevarelse af truede, miljømæssigt værdifulde landbrugsområder.

[...]«

4 Samme forordnings artikel 37, stk. 4, har følgende ordlyd:

»Medlemsstaterne kan fastsætte yderligere eller mere restriktive betingelser for ydelse af fællesskabsstøtte til udvikling af landdistrikterne, forudsat at der er sammenhæng mellem disse betingelser og de mål og krav, der er fastsat i denne forordning.«

5 Artikel 58, stk. 4, i Kommissionens forordning (EF) nr. 445/2002 af 26. februar 2002 om gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 1257/1999 (EFT L 74, s. 1), bestemmer, at arealer og dyr skal identificeres i henhold til artikel 4 og 5 i Rådets forordning (EØF) nr. 3508/92 af 27. november 1992 om et integreret system for forvaltning og kontrol af visse EF-støtteordninger (EFT L 355, s. 1).

6 Artikel 5 i forordning nr. 3508/92, som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 820/97 af 21. april 1997 (EFT L 117, s. 1, herefter »forordning nr. 3508/92«), bestemmer:

»Systemet til identifikation og registrering af dyr, der kommer i betragtning til en støtte, der er omfattet af denne forordning, udformes i overensstemmelse med artikel 4, 5, 6 og 8 i [Rådets] direktiv 92/102/EØF [af 27. november 1992 om identifikation og registrering af dyr (EFT L 355, s. 32)] og forordning (EF) nr. 820/197.«

7 38. betragtning til forordning nr. 817/2004 har følgende ordlyd:

»Administrative bestemmelser bør muliggøre en bedre forvaltning, overvågning og kontrol af støtten til udvikling af landdistrikterne. Med henblik på forenkling bør det integrerede system for forvaltning og kontrol af visse EF-støtteordninger, der er fastsat i afsnit II, kapitel IV, i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere [og om ændring af forordning (EØF) nr. 2019/93, (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001, (EF) nr. 1454/2001, (EF) nr. 1868/94, (EF) nr. 1251/1999, (EF) nr. 1254/1999, (EF) nr. 1673/2000, (EØF) nr. 2358/71 og (EF) nr. 2529/2001 (EUT L 270, s. 1, herefter »det integrerede system for forvaltning og kontrol«)] og gennemførelsesbestemmelserne hertil, som er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 2419/2001 [af 11. december 2001 om gennemførelsesbestemmelser for det integrerede system for forvaltning og kontrol af visse EF-støtteordninger, der indførtes ved Rådets forordning (EØF) nr. 3508/92 (EFT L 327, s. 11)], så vidt muligt anvendes.«

8 Artikel 66, stk. 1 og 4, i forordning nr. 817/2004 har følgende ordlyd:

»1. I ansøgninger om støtte til udvikling af landdistrikterne, som vedrører arealer eller dyr, og som indgives særskilt fra støtteansøgninger i henhold til artikel 6 i forordning (EF) nr. 2419/2001, skal alle de arealer og dyr på bedriften angives, som kontrollen af den pågældende foranstaltning vedrører, herunder dem, som ikke er omfattet af nogen støtteansøgning.

[...]

4. Arealer og dyr skal identificeres i henhold til artikel 18 og 20 i forordning (EF) nr. 1782/2003.«

9 Artikel 67 i forordning nr. 817/2004 bestemmer:

»1. Førstegangsansøgninger under en ordning og efterfølgende ansøgninger om betaling skal kontrolleres på en sådan måde, at det effektivt sikres, at betingelserne for ydelse af støtte er overholdt.

Alt efter støtteforanstaltningens art fastlægger medlemsstaterne, hvilke systemer og hjælpemidler der skal anvendes ved kontrollen, og de fastlægger tillige, hvem der skal kontrolleres.

I alle relevante tilfælde gør medlemsstaterne brug af det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem [...]

[…]«

10 Artikel 68 i forordning nr. 817/2004 har følgende ordlyd:

»Den administrative kontrol skal være udtømmende og omfatte krydskontrol, bl.a. med data fra det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, hvor dette er relevant. Kontrollen skal vedrøre arealer og husdyr, der er omfattet af en støtteforanstaltning, så der undgås uberettigede støtteudbetalinger. Det skal også kontrolleres, om langtidsforpligtelserne overholdes.«

11 I overensstemmelse med artikel 17 i forordning nr. 1782/2003 opretter hver medlemsstat et integreret forvaltnings- og kontrolsystem.

12 Artikel 18 i forordning nr. 1782/2003 har følgende ordlyd:

»1. Det integrerede system [for forvaltning og kontrol] omfatter følgende elementer:

a) en elektronisk database

b) et system til identificering af landbrugsparceller

c) et system til identificering og registrering af betalingsrettigheder som omhandlet i artikel 21

d) støtteansøgninger

e) et integreret kontrolsystem

f) et enkeltsystem til registrering af identiteten af hver landbruger, der indgiver en støtteansøgning.

2. Ved anvendelse af artikel 67, 68, 69, 70 og 71 skal det integrerede system [for forvaltning og kontrol] omfatte et system til identifikation og registrering af dyr, som er oprettet i overensstemmelse med direktiv 92/102/EØF [...] og [Europa-Parlamentets og Rådets] forordning (EF) nr. 1760/2000 [af 17. juli 2000 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 820/97 (EFT L 204, s. 1)].«

13 Artikel 20 i forordning nr. 1782/2003 definerer systemet til identificering af landbrugsparceller.

14 Artikel 16, stk. 3, andet afsnit, i Kommissionens forordning (EF) nr. 796/2004 af 21. april 2004 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende krydsoverensstemmelse, graduering og det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem som omhandlet i forordning nr. 1782/2003 (EUT L 141, s. 18) har følgende ordlyd:

»Medlemsstaterne kan navnlig indføre procedurer, ifølge hvilke data i den elektroniske database for kvæg kan benyttes i forbindelse med støtteansøgningen, forudsat at den elektroniske database for kvæg giver den sikkerhed og er iværksat i et sådant omfang, som er påkrævet for en korrekt forvaltning af de pågældende støtteordninger. Sådanne procedurer kan omfatte en ordning, ifølge hvilken landbrugeren kan ansøge om støtte for alle de dyr, der på grundlag af oplysningerne i den elektroniske database for kvæg på en af medlemsstaten fastsat dato berettiger til støtte. I så fald træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger for at sikre:

a) at begyndelses- og slutdatoerne for de relevante perioder, hvor dyr skal holdes på bedriften, i overensstemmelse med den pågældende støtteordning er blevet klart fastlagt, og at landbrugeren er bekendt hermed

b) at landbrugeren er bekendt med, at alle dyr, for hvilke det konstateres, at de ikke er korrekt identificeret og registreret ifølge ordningen for identifikation og registrering af kvæg, vil blive betragtet som dyr, der er anmeldt til støtte, og for hvilke der er konstateret uregelmæssigheder som omhandlet i artikel 59.

[...]«

15 I henhold til artikel 5 i forordning nr. 1760/2000 skal medlemsstaternes myndigheder oprette en elektronisk database vedrørende kvæg i henhold til artikel 14 og 18 i Rådets direktiv 64/432/EØF af 26. juni 1964 om veterinærpolitimæssige problemer ved handel inden for Fællesskabet med kvæg og svin (EFT 1963-1964, s. 154).

Nationale bestemmelser

16 Artikel 5 i dekret nr. 150/2004 fra ministeriet for landbrug og landdistriktsudvikling om særlige bestemmelser vedrørende landbrugsmiljøstøtte afholdt af det statslige budget, medfinansieret af Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, og omhandlet i den nationale plan for udvikling af landdistrikterne (Magyar Közlöny 2004/116, herefter »ministerielt dekret nr. 150/2004«) bestemmer, at der kan tildeles støtte inden for rammerne af den landbrugsmiljøstøtteordning, som vedrører forvaltning af græsarealer.

17 Dette ministerielle dekrets artikel 32, stk. 2, fastsætter betingelserne for at opnå den pågældende støtte, som pålægger den pågældende landbruger at råde over dels et græsareal på mindst en hektar i visse følsomme naturområder, som er opregnet i bestemmelsen, dels mindst 0,2 stykker kvæg pr. hektar for så vidt angår anvendelsen af græsarealerne.

18 Artikel 16 i dekret nr. 131/2004 fra ministeriet for landbrug og landdistriktsudvikling om almindelige bestemmelser vedrørende støtte afholdt af det statslige budget, medfinansieret af Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, og omhandlet i den nationale plan for udvikling af landdistrikterne (Magyar Közlöny 2004/127) har følgende ordlyd:

»De oplysninger, der angives i ansøgningen, kontrolleres i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 66-70 i forordning [nr. 817/2004].«

19 Den ungarske identifikations- og registreringsordning for kvæg (Egységes Nyilvántartási és Azonosítási Rendszer, herefter »ENAR«) er defineret i artikel 2 i dekret nr. 99/2002 fra ministeriet for landbrug og landdistriktsudvikling om individuel identifikation af kvæg og om identifikations- og registreringsordningen for kvæg (Magyar Közlöny 2002/135) som en identifikations- og registreringsordning for kvæg, der er forbundet med registreringen af bestanden, og som sikrer, at dyrene kan følges, idet den i øvrigt danner grundlag for registreringsordningen for de berørte specialområder (dyresundhed, opdrætsbetingelser, markedsregulering osv.).

20 Dekretets artikel 3 bestemmer, at kvæget skal registreres i en national database med henblik på deres identifikation og individuelle registrering.

21 Det præciseres i dekretets artikel 19, at den, der er ansvarlig for dyrene, skal bistå til en korrekt og professionel registrering af bestanden eller de dyr, der holdes.

Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål

22 Den 26. november 2004 indgav Károly Nagy en ansøgning om landbrugsmiljøstøtte for en periode på fem år til MVH.

23 Støtten i henhold til artikel 32, stk. 2, i ministerielt dekret nr. 150/2004, der er indført inden for rammerne af et operationelt program til forvaltning af græsarealer, er underlagt et krav om, at der rådes over mindst 0,2 stykker kvæg pr. hektar for så vidt angår anvendelsen af græsarealerne.

24 I støtteansøgningen oplyste Károly Nagy, at han havde 12 stykker kvæg, og opnåede den 10. august 2005 og den 6. oktober 2006 udbetaling af støtten for henholdsvis produktionsår 2004/05 og 2005/06.

25 Et kontrolbesøg på bedriften den 18. oktober 2006 og krydskontroller gennemført for så vidt angår situationen på tidspunktet for indgivelsen af støtteansøgningen ved hjælp af ENAR-databasen viste, at de 12 stykker kvæg, der var nævnt i ansøgningen, ikke var registreret på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen.

26 Ved afgørelse af 15. december 2006 fastslog MVH, at Károly Nagy ikke opfyldte de betingelser for at opnå den omtvistede støtte, som er fastsat i artikel 32, stk. 2, i ministerielt dekret nr. 150/2004, idet de gennemførte kontroller ikke havde kunnet påvise antallet af dyr, som var opgivet på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen om støtte. MVH udelukkede følgelig Károly Nagy fra at modtage den femårige landbrugsmiljøstøtte og anmodede om tilbagebetaling af de beløb, som allerede var blevet udbetalt, i alt 5 230 EUR.

27 Károly Nagy indgav en klage over denne afgørelse til ministeriet for landbrug og landdistriktsudvikling, som stadfæstede afgørelsen den 10. august 2007 med henvisning til artikel 32, stk. 2, i ministerielt dekret nr. 150/2004.

28 Károly Nagy anlagde sag ved Fővárosi Bíróság til prøvelse af ministeriets afgørelse, idet han gjorde gældende, at han på tidspunktet for indgivelse af ansøgningen rådede over det i bestemmelsen krævede antal dyr, men at han ikke var bekendt med ENAR og med, at modtagelse af den omtvistede støtte var afhængig af registrering af de berørte dyr i dette system, idet han ikke var blevet oplyst herom.

29 Da Fővárosi Bíróság er af den opfattelse, at det er nødvendigt at få afklaret, om det i tilfælde af arealbetalinger alene er oplysningerne i ENAR, der kan betragtes som bindende, eller om den kompetente myndighed i givet fald kan eller skal støtte sig på andre bevisforhold, har den besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»1) Kan artikel 22 i [forordning nr. 1257/1999] og artikel 68 i [forordning nr. 817/2004] fortolkes således, at den kontrol med oplysningerne i ENAR-databasen […], der skal udføres i henhold til artikel 68 i forordning nr. 817/2004, omfatter arealbetalinger, som er betinget af en vis belægningsgrad, såfremt der foreligger konkrete programmer for græsarealer med hensyn til den landbrugsmiljøstøtte, der er omhandlet i førstnævnte artikel?

2) Kan de to ovennævnte bestemmelser fortolkes således, at krydskontroller af det integrerede system for forvaltning og kontrol ligeledes skal afsluttes i tilfælde, hvor støtten er underlagt en betingelse om belægningsgraden, men der ikke er tale om en husdyrpræmie?

3) Kan de nævnte bestemmelser fortolkes således, at den kompetente myndighed ved vurdering af arealbetalingen uafhængigt af ENAR kan eller skal kontrollere den reelle opfyldelse af betalingsbetingelserne?

4) I relation til fortolkningen af de nævnte bestemmelser spørges: Hvilken kontrolforpligtelse i de nævnte fællesskabsbestemmelser medfører, at de kompetente myndigheder skal foretage kontrol og krydskontrol? Kan kontrollen begrænses til en undersøgelse af de i ENAR indeholdte oplysninger?

5) Er en national myndighed i medfør af disse bestemmelser pålagt en forpligtelse til at oplyse om betingelserne for at opnå støtte (som f.eks. om registreringen i ENAR)? I bekræftende fald hvordan og i hvilket omfang?«

Om de præjudicielle spørgsmål

Det første og det andet spørgsmål

30 Med det første og det andet spørgsmål, som skal undersøges samlet, ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt for så vidt angår støtte på grundlag af artikel 22 i forordning nr. 1257/1999, som er underlagt en betingelse om belægningsgrad, oplyst, om denne bestemmelse og artikel 68 i forordning nr. 817/2004 giver de kompetente myndigheder mulighed for at foretage krydskontrol med oplysningerne i det integrerede system for forvaltning og kontrol og særligt at lægge de oplysninger til grund, som findes i en national database under en identifikations- og registreringsordning for kvæg, såsom ENAR.

31 Det skal først bemærkes, at det i artikel 37, stk. 4, i forordning nr. 1257/1999 anføres, at medlemsstaterne kan fastsætte yderligere eller mere restriktive betingelser for ydelse af EU-støtte til udvikling af landdistrikterne, forudsat at der er sammenhæng mellem disse betingelser og de mål og krav, der er fastsat i denne forordning. I denne forbindelse bestemmes det i forordningens artikel 22 bl.a., at der ydes støtte til landbrugsmetoder, som sigter på at bevare naturen, og at denne støtte skal fremme en miljøvenlig ekstensivering af landbruget og fortsat anvendelse af lavintensive græsningssystemer.

32 En betingelse om belægningsgrad, som er fastsat i den nationale lovgivning med henblik på at anvende et areal, som befinder sig i et følsomt naturområde, som græsareal, og som har til formål at bevare græsarealer, som er rig på flora og fauna, som finder anvendelse på tildeling af støtte efter artikel 22 i forordning nr. 1257/1999, hænger således sammen med de mål og krav, der er fastsat i denne forordning. En sådan betingelse udgør en betingelse for ydelse af støtte i overensstemmelse med forordningens artikel 37, stk. 4.

33 Det skal dernæst bemærkes, at artikel 68 i forordning nr. 817/2004 bestemmer, at den administrative kontrol er udtømmende. Bestemmelsen præciserer i øvrigt, at kontrollen omfatter krydskontrol, bl.a. med data fra det integrerede system for forvaltning og kontrol, hvor dette er relevant, og at denne kontrol vedrører arealer og husdyr, der er omfattet af en støtteforanstaltning, så der undgås uberettigede støtteudbetalinger. Det fremgår i øvrigt af 38. betragtning til denne forordning, at de administrative bestemmelser bør muliggøre en bedre forvaltning, overvågning og kontrol af støtten til udvikling af landdistrikterne, og at det integrerede system for forvaltning og kontrol med henblik på forenkling så vidt muligt bør anvendes.

34 Det fremgår heraf, at medlemsstaterne kan anvende denne artikel 68 på støtte med hjemmel i artikel 22 i forordning nr. 1257/1999, som er underlagt en betingelse om belægningsgrad, når denne udgør en betingelse for ydelse af støtten i overensstemmelse med forordningen. Følgelig gennemføres krydskontrol vedrørende dyr, som er genstand for den pågældende støtte, med bl.a. – når det er nødvendigt – de oplysninger, som findes i det integrerede system for forvaltning og kontrol, som medlemsstaterne anvender i henhold til artikel 67, stk. 1, tredje afsnit, i forordning nr. 817/2004.

35 I denne forbindelse bestemmes det i artikel 66, stk. 4, i forordning nr. 817/2004, at identifikationen af dyr og arealer finder sted i henhold til artikel 18 og 20 i forordning nr. 1782/2003. Særligt bestemmes det i sidstnævnte forordnings artikel 18, stk. 2, at det integrerede system for forvaltning og kontrol skal omfatte et system til identifikation og registrering af dyr, som er oprettet i overensstemmelse med direktiv 92/102 og forordning nr. 1760/2000.

36 Det skal imidlertid bemærkes, at artikel 18, stk. 2, i forordning nr. 1782/2003 i henhold til forordningens artikel 156, stk. 2, litra a), finder anvendelse på anmodninger om udbetaling af støtte indgivet fra 2005. Hvad således angår ansøgninger indgivet tidligere henvises til artikel 58, stk. 4, i forordning nr. 445/2002, der med vendinger, der svarer til artikel 66, stk. 4, i forordning nr. 817/2004, henviser til artikel 5 i forordning nr. 3508/92, som ligeledes henviser til en ordning til identifikation og registrering af dyr, fastlagt i overensstemmelse med direktiv 92/102 og forordning nr. 820/97.

37 Henset til ovennævnte bemærkninger, skal det første og det andet spørgsmål besvares med, at for så vidt angår støtte på grundlag af artikel 22 i forordning nr. 1257/1999, som er underlagt en betingelse om belægningsgrad, giver denne bestemmelse og artikel 68 i forordning nr. 817/2004 de kompetente myndigheder mulighed for at foretage krydskontrol med oplysningerne i det integrerede system for forvaltning og kontrol og særligt at lægge de oplysninger til grund, som findes i en database under en national identifikations- og registreringsordning for kvæg, såsom ENAR

Det tredje og det fjerde spørgsmål

38 Med det tredje og det fjerde spørgsmål, som ligeledes skal behandles samlet, ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 22 i forordning nr. 1257/1999 og artikel 68 i forordning nr. 817/2004 giver de kompetente myndigheder mulighed for under kontrollen med betingelserne for ydelse af den i artikel 22 omhandlede landbrugsmiljøstøtte alene at undersøge oplysningerne i en national identifikations- og registreringsordning for kvæg, såsom ENAR, som begrundelse for afvisning af støtte, eller om bestemmelserne modsat pålægger de pågældende myndigheder at foretage andre kontroller, og retten ønsker i givet fald arten heraf fastlagt.

39 Det skal indledningsvis for så vidt angår kontrol med betingelserne for ydelse af landbrugsmiljøstøtte efter artikel 22 i forordning nr. 1257/1999 bemærkes, at artikel 68 i forordning nr. 817/2004 bestemmer, at den administrative kontrol er udtømmende, og omfatter krydskontrol, bl.a. med data fra det integrerede system for forvaltning og kontrol, hvor dette er relevant.

40 Vigtigheden af dette integrerede system for forvaltning og kontrol er i øvrigt understreget i 38. betragtning til forordning nr. 817/2004, hvori det lyder, at dette integrerede system skal anvendes så vidt muligt. Forordningens artikel 66, stk. 1 og 4, og artikel 67, stk. 1, tredje afsnit, henviser ligeledes til dette integrerede system, som særligt tilsigter at identificere de dyr, der holdes på bedriften. Som det fremgår af denne doms præmis 35 og 36 omfatter samme integrerede system bl.a. en ordning til identifikation og registrering af dyr.

41 Det skal videre bemærkes, at dette system til identifikation og registrering af dyr til enhver tid skal være fuldstændig korrekt og pålideligt, navnlig så de kompetente myndigheder hurtigt kan lokalisere, hvor et dyr stammer fra i tilfælde af en epizooti, og straks træffe de nødvendige forholdsregler for at undgå enhver risiko for den offentlige sundhed (jf. dom af 24.5.2007, sag C-45/05, Maatschap Schonewille-Prins, Sml. I, s. 3997, præmis 41). Af hensyn til den ønskede effektivitet og pålidelighed tilkommer det dem, der er ansvarlig for dyrene, at registrere deres kvæg i den elektroniske database under dette system.

42 Det følger heraf, at den elektroniske database under ordningen med identifikation og registrering af dyr tilsigter at sikre, at dyrene kan spores effektivt i realtid, hvilket er afgørende af hensyn til den offentlige sundhed (jf. dommen i sagen Maatschap Schonewille-Prins, præmis 50). Databasen skal derfor være fuldstændig pålidelig. Følgelig kan databasen i sig selv godtgøre, om betingelserne for ydelse af den omhandlede støtte, såsom betingelsen om belægningsgrad, er opfyldt.

43 Henset til samtlige ovenstående bemærkninger, skal det tredje og det fjerde spørgsmål besvares med, at artikel 22 i forordning nr. 1257/1999 og artikel 68 i forordning nr. 817/2004 giver de kompetente myndigheder mulighed for under kontrollen med betingelserne for ydelse af den i artikel 22 omhandlede landbrugsmiljøstøtte alene at undersøge oplysningerne i en national identifikations- og registreringsordning for kvæg, såsom ENAR, som begrundelse for afvisning af støtte uden nødvendigvis at skulle foretage andre kontroller.

Det femte spørgsmål

44 Med det femte spørgsmål ønsker den forelæggende ret oplyst, om artikel 22 i forordning nr. 1257/1999 og artikel 68 i forordning nr. 817/2004 pålægger de nationale myndigheder en oplysningsforpligtelse vedrørende betingelserne for ydelse af landbrugsmiljøstøtte efter artikel 22, som er underlagt en betingelse om belægningsgrad, og retten ønsker i givet fald arten og omfanget af en sådan forpligtelse fastlagt.

45 Det skal i denne forbindelse bemærkes, at hverken artikel 22 i forordning nr. 1257/1999 og artikel 68 i forordning nr. 817/2004 eller nogen anden bestemmelse i disse forordninger pålægger de nationale myndigheder en sådan forpligtelse.

46 Det fremgår imidlertid af artikel 16, stk. 3, andet afsnit, i forordning nr. 796/2004, at for så vidt angår betingelserne for »husdyrstøtte« kan medlemsstaterne indføre et system, hvori landbrugeren kan ansøge om støtte for alle de dyr, der berettiger til støtte, på grundlag af oplysningerne i en elektronisk database for kvæg, såsom ENAR. Bestemmelsen præciserer, at medlemsstaterne i så fald træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at landbrugeren er bekendt med, at alle dyr, som ikke er korrekt identificeret og registreret ifølge ordningen for identifikation og registrering af kvæg, vil blive betragtet som dyr, der er anmeldt til støtte, og for hvilke der er konstateret uregelmæssigheder, som kan medføre retsvirkninger, såsom nedsættelse af eller udelukkelse fra den omhandlede støtte.

47 Ifølge Domstolens faste praksis indebærer ligebehandlingsprincippet eller princippet om forbud mod forskelsbehandling, der er indeholdt i artikel 20 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, at ensartede situationer ikke må behandles forskelligt, og forskellige situationer ikke behandles ens, medmindre en sådan behandling er objektivt begrundet (jf. bl.a. dom af 17.7.1997, sag C-354/95, National Farmers’ Union m.fl., Sml. I, s. 4559, præmis 61, af 11.11.2010, sag C-152/09, Grootes, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 66, og af 1.3.2011, sag C-236/09, Association belge des Consommateurs Test-Achats m.fl., endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 28).

48 I nærværende sag bemærkes, at de landbrugere, der har indgivet en ansøgning med henblik på at opnå støtte efter artikel 22 i forordning nr. 1257/1999, som er underlagt en betingelse om belægningsgrad, og de, der har indgivet en ansøgning om »husdyrstøtte«, er i en sammenlignelig situation hvad angår de retsvirkninger, som kan følge af en manglende identifikation eller en fejlagtig registrering i en identifikations- og registreringsordning, såsom ENAR.

49 I lighed med sidstnævnte landbrugere risikerer de landbrugere, der har indgivet en ansøgning med henblik på at opnå støtte efter artikel 22 i forordning nr. 1257/1999, som er underlagt en betingelse om belægningsgrad, og som ikke overholder bestemmelserne om identifikation og registrering af kvæg, de samme retsvirkninger, idet de nationale myndigheder, som det fremgår af denne doms præmis 43, under kontrollen med betingelserne for ydelse af denne støtte, særligt betingelsen om belægningsgraden, kan lægge oplysningerne i en national identifikations- og registreringsordning, såsom ENAR, til grund alene for at afvise støtten.

50 Under disse omstændigheder ville det være i strid med ligebehandlingsprincippet at behandle situationen for de landbrugere, der har indgivet en ansøgning med henblik på at opnå støtte efter artikel 22 i forordning nr. 1257/1999, som er underlagt en betingelse om belægningsgrad, forskelligt fra situationen for de landbrugere, der har indgivet en ansøgning om »husdyrstøtte«, idet alene de sidstnævnte har ret til at blive oplyst af de nationale myndigheder om, at alle dyr, for hvilke det konstateres, at de ikke er identificeret eller korrekt registreret ifølge ordningen for identifikation og registrering af kvæg, vil blive betragtet som dyr, der er anmeldt til støtte, og for hvilke der er konstateret uregelmæssigheder, som kan medføre retsvirkninger, såsom nedsættelse af eller udelukkelse fra den omhandlede støtte. Denne forskellige behandling er i øvrigt ikke objektivt begrundet.

51 Henset til ovenstående bemærkninger, skal det femte spørgsmål besvares med, at artikel 22 i forordning nr. 1257/1999 og artikel 68 i forordning nr. 817/2004, fortolket i lyset af artikel 16 i forordning nr. 796/2004, pålægger de nationale myndigheder – for så vidt som de alene kontrollerer oplysningerne i en national identifikations- og registreringsordning for kvæg, såsom ENAR, med henblik på at kontrollere betingelserne for ydelse af landbrugsmiljøstøtte efter artikel 22, som er underlagt en betingelse om belægningsgraden – en oplysningsforpligtelse vedrørende disse betingelser for ydelse af støtte, som består i at oplyse den berørte landbruger om, at alle dyr, for hvilke det konstateres, at de ikke er identificeret eller korrekt registreret ifølge ordningen for identifikation og registrering af kvæg, vil blive betragtet som dyr, der er anmeldt til støtte, og for hvilke der er konstateret uregelmæssigheder, som kan medføre retsvirkninger, såsom nedsættelse af eller udelukkelse fra den omhandlede støtte.

Sagens omkostninger

52 Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Tredje Afdeling) for ret:

1) For så vidt angår støtte på grundlag af artikel 22 i Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 af 17. maj 1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) og om ændring og ophævelse af visse forordninger, som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1783/2003 af 29. september 2003, som er underlagt en betingelse om belægningsgrad, giver denne bestemmelse og artikel 68 i Kommissionens forordning (EF) nr. 817/2004 af 29. april 2004 om gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 1257/1999 de kompetente myndigheder mulighed for at foretage krydskontrol med oplysningerne i det integrerede system for forvaltning og kontrol og særligt at lægge de oplysninger til grund, som findes i en database under en national identifikations- og registreringsordning for kvæg, såsom den ungarske identifikations- og registreringsordning for kvæg (Egységes Nyilvántartási és Azonosítási Rendszer).

2) Artikel 22 i forordning nr. 1257/1999, som ændret, og artikel 68 i forordning nr. 817/2004 giver de kompetente myndigheder mulighed for under kontrollen med betingelserne for ydelse af den i artikel 22 omhandlede landbrugsmiljøstøtte alene at undersøge oplysningerne i en national identifikations- og registreringsordning for kvæg, såsom den ungarske identifikations- og registreringsordning for kvæg, som begrundelse for afvisning af støtte uden nødvendigvis at skulle foretage andre kontroller.

3) Artikel 22 i forordning nr. 1257/1999, som ændret, og artikel 68 i forordning nr. 817/2004, fortolket i lyset af artikel 16 i Kommissionens forordning (EF) nr. 796/2004 af 21. april 2004 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende krydsoverensstemmelse, graduering og det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem som omhandlet i forordning nr. 1782/2003, pålægger de nationale myndigheder – for så vidt som de alene kontrollerer oplysningerne i en national identifikations- og registreringsordning for kvæg, såsom den ungarske identifikations- og registreringsordning for kvæg, med henblik på at kontrollere betingelserne for ydelse af landbrugsmiljøstøtte efter artikel 22, som er underlagt en betingelse om belægningsgraden – en oplysningsforpligtelse vedrørende disse betingelser for ydelse af støtte, som består i at oplyse den berørte landbruger om, at alle dyr, for hvilke det konstateres, at de ikke er identificeret eller korrekt registreret ifølge ordningen for identifikation og registrering af kvæg, vil blive betragtet som dyr, der er anmeldt til støtte, og for hvilke der er konstateret uregelmæssigheder, som kan medføre retsvirkninger, såsom nedsættelse af eller udelukkelse fra den omhandlede støtte.

Underskrifter

* Processprog: ungarsk.