29.1.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 30/12

1)

Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler indebærer, at en national ret, der skal træffe afgørelse om en begæring om tvangsfuldbyrdelse af en endelig voldgiftsafgørelse i en sag, hvor forbrugeren udeblev, i tilfælde, hvor retten har det i så henseende fornødne kendskab til de retlige og faktiske omstændigheder, også ex officio skal prøve, om en sanktion, som fremgår af en kreditaftale, som en långiver har indgået med forbrugeren, og som er bragt i anvendelse i den nævnte afgørelse, er forholdsmæssig, når en sådan prøvelse ifølge de nationale processuelle bestemmelser kan foretages i lignende sager, der anlægges i medfør af national ret.

2)

Det tilkommer den pågældende nationale ret at afgøre, om et vilkår i en kreditaftale som det i hovedsagen omhandlede, der ifølge den forelæggende rets konstateringer pålægger forbrugeren at betale en uforholdsmæssigt stor bod, under hensyn til alle de omstændigheder, der forelå på tidspunktet for aftalens indgåelse, skal anses for urimeligt i henhold til artikel 3 og 4 i direktiv 93/13. I bekræftende fald tilkommer det den forelæggende ret at drage alle de konsekvenser, der følger heraf efter national lovgivning, for at sikre, at forbrugeren ikke er bundet af nævnte vilkår.

3)

Under omstændigheder som dem, der foreligger i hovedsagen, kan det forhold, at den omhandlede kreditaftale ikke indeholder nogen oplysning om de årlige omkostninger i procent — hvilken oplysning ifølge Rådets direktiv 87/102/EØF af 22. december 1986 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om forbrugerkredit, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/7/EF af 16. februar 1998, er af væsentlig betydning — udgøre et afgørende element i den nationale rets vurdering med henblik på at fastslå, om et vilkår vedrørende de omkostninger, der er forbundet med en forbrugerkreditaftale, som ikke indeholder denne oplysning, er affattet klart og forståeligt som omhandlet i artikel 4 i direktiv 93/13. Hvis dette ikke er tilfældet, kan den forelæggende ret også af egen drift og under hensyn til alle de omstændigheder, der forelå på tidspunktet for aftalens indgåelse, efterprøve, om den manglende angivelse af de årlige omkostninger i procent i vilkåret vedrørende låneomkostningerne indebærer, at dette vilkår skal anses for urimeligt i henhold til artikel 3 og 4 i direktiv 93/13. Uanset muligheden for at efterprøve kontrakten i henhold til direktiv 93/13 skal direktiv 87/102 imidlertid fortolkes således, at det giver de nationale retsinstanser mulighed for af egen drift at anvende de bestemmelser, der i national ret gennemfører direktivets artikel 4, og hvorefter en manglende angivelse af de årlige omkostninger i procent i en forbrugerkreditaftale indebærer, at den ydede kredit anses for at være rente- og omkostningsfri.