21.4.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 118/5


Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 1. marts 2012 — Football Dataco Ltd m.fl. mod Yahoo UK Limited m.fl. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division) — Det Forenede Kongerige)

(Sag C-604/10) (1)

(Direktiv 96/9/EF - retlig beskyttelse af databaser - ophavsrettigheder - kampprogrammer for fodboldmesterskaber)

2012/C 118/08

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division)

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Football Dataco Ltd, Football Association Premier League Ltd, Football League Limited, Scottish Premier League Ltd, Scottish Football League og PA Sport UK Ltd

Sagsøgte: Yahoo UK Limited, Stan James (Abingdon) Limited, Stan James PLC og Enetpulse APS

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Court of Appeal — fortolkning af artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/9/EF af 11. marts 1996, om retlig beskyttelse af databaser (EFT L 77, s. 20) — begrebet »databaser, som på grund af udvælgelsen eller struktureringen af indholdet udgør ophavsmandens egen intellektuelle frembringelse« — datamatiserede kampprogrammer for fodboldmesterskaber i den kommende sæson

Konklusion

1)

Artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/9/EF af 11. marts 1996 om retlig beskyttelse af databaser skal fortolkes således, at en »database« i henhold til dette direktivs artikel 1, stk. 2, er beskyttet af en ophavsret som fastsat i dette direktiv på betingelse af, at udvælgelsen eller struktureringen af de data, den indeholder, udgør et originalt udtryk for ophavsmandens kreative frihed, hvilket det tilkommer den nationale ret at efterprøve.

Følgelig:

er den intellektuelle bestræbelse og kunnen, der benyttes til at skabe de nævnte data, ikke relevant for afgørelsen af, om databasen er omfattet af den ophavsretlige beskyttelse

er det med hensyn hertil uden betydning, om denne udvælgelse eller strukturering af dataene er af væsentlig betydning eller ej for disse, og

følgelig kan betydeligt arbejde og kunnen, der er nødvendigt for oprettelsen af databasen, ikke som sådan begrunde en sådan beskyttelse, såfremt dette arbejde og denne kunnen ikke udtrykker nogen form for originalitet i udvælgelsen eller struktureringen af de data, som den indeholder.

2)

Direktiv 96/9 skal med forbehold for overgangsbestemmelsen i dets artikel 14, stk. 2, fortolkes således, at det er til hinder for en national lovgivning, der giver databaser, der er omfattet af definitionen i dets artikel 1, stk. 2, en ophavsretlig beskyttelse på andre vilkår end dem, der er fastsat i dets artikel 3, stk. 1.


(1)  EUT C 89 af 19.3.2011.