10.12.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 362/10

1)

Under omstændigheder som dem, der foreligger i hovedsagen, pålægger artikel 6, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet ikke, at der skal oprettes eller udpeges en anden høringsmyndighed i denne bestemmelses forstand, for så vidt som der inden for den myndighed, der normalt er ansvarlig for at foretage høringer på miljøområdet, og som er udpeget hertil, foretages en funktionel opdeling, således at en intern administrativ enhed i myndigheden besidder en reel selvstændighed, som bl.a. indebærer, at den tildeles særskilte administrative og personelle ressourcer og således er i stand til at opfylde de opgaver, der er tillagt høringsmyndigheder som omhandlet i artikel 6, stk. 3, dvs. navnlig at give en objektiv vurdering af den plan eller det program, som påtænkes af den myndighed, som enheden er tilknyttet.

2)

Artikel 6, stk. 2, i direktiv 2001/42 skal fortolkes således, at den ikke kræver, at den frist, inden for hvilken de udpegede myndigheder og offentligheden, som berøres eller forventes at blive berørt som omhandlet i denne artikels stk. 3 og 4, skal have mulighed for at udtale sig om udkastet til en bestemt plan eller et bestemt program samt om miljørapporten, skal være præcist fastsat i den nationale lovgivning, der gennemfører dette direktiv, og følgelig er nævnte stk. 2 ikke til hinder for, at denne frist fastsættes fra sag til sag af den myndighed, som udarbejder planen eller programmet. I sidstnævnte situation kræver nævnte stk. 2 imidlertid, at med henblik på høringen af myndighederne og offentligheden angående en given plan eller et givent program skal den faktisk fastsatte frist være tilstrækkelig og således give sidstnævnte en konkret lejlighed til rettidigt at udtale sig om udkastet til planen eller programmet samt om rapporten om nævnte plans eller programs indvirkning på miljøet.