2.4.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 103/11 |
Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 3. februar 2011 — Europa-Kommissionen mod Den Franske Republik
(Sag C-395/10) (1)
(Traktatbrud - direktiv 2007/2/EF - miljøpolitik - infrastruktur for geografisk information - udveksling og ajourføring af oplysninger i elektronisk format - manglende vedtagelse af nationale gennemførelsesforanstaltninger)
2011/C 103/17
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved A. Alcover San Pedro og V. Peere, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Den Franske Republik (ved G. de Bergues og S. Menez, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Traktatbrudssøgsmål — manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist af de nødvendige bestemmelser for at efterkomme Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (INSPIRE) (EUT L 108, s. 1)
Konklusion
1) |
Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (INSPIRE), idet den ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet. |
2) |
Den Franske Republik betaler sagens omkostninger. |