30.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 226/8


Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 9. juni 2011 — Intercommunale Intermosane SCRL og Fédération de l’industrie et du gaz mod État belge (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Conseil d’État — Belgien)

(Sag C-361/10) (1)

(Det indre marked - tekniske standarder og forskrifter - informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester - minimumsforskrifter for sikkerhed for visse ældre elektriske installationer på arbejdsstedet)

2011/C 226/13

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Conseil d’État

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Intercommunale Intermosane SCRL og Fédération de l’industrie et du gaz

Sagsøgt: État belge

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Conseil d’État — fortolkning af artikel 1, nr. 11, og artikel 8, stk. 1, første afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter (EFT L 204, s. 34) — informationsprocedure og regler for tjenester i informationssamfundet — forpligtelse til at meddele udkast til tekniske forskrifter — minimumsforskrifter for sikkerhed for visse ældre elektroniske installationer på arbejdsstedet

Konklusion

Artikel 1, nr. 11), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/48/EF af 20. juli 1998, skal fortolkes således, at nationale bestemmelser som de i hovedsagen omhandlede ikke udgør tekniske forskrifter i den betydning, hvori udtrykket er anvendt i denne bestemmelse, hvis udkast skal være genstand for en meddelelse i henhold til direktivets artikel 8, stk. 1, første afsnit.


(1)  EUT C 274 af 9.10.2010.