Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 12. maj 2011 — Andrejs Eglītis og Edvards Ratnieks mod Latvijas Republikas Ekonomikas ministrija (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Augstākās tiesas Senāts — Republikken Letland)

(Sag C-294/10) (1)

(Luftbefordring - forordning (EF) nr. 261/2004 - artikel 5, stk. 3 - kompensation til passagererne ved aflysning af en flyafgang - fritagelse fra pligten til at udbetale kompensation i tilfælde af usædvanlige omstændigheder - luftfartselskabets iværksættelse af alle forholdsregler, der med rimelighed kunne træffes for at imødegå de usædvanlige omstændigheder - iværksættelse af forholdsregler så betids, at flyafgangen kan gennemføres, efter at sådanne omstændigheder er ophørt)

2011/C 194/09

Processprog: lettisk

Den forelæggende ret

Augstākās tiesas Senāts

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Andrejs Eglītis og Edvards Ratnieks

Sagsøgt: Latvijas Republikas Ekonomikas ministrija

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Augstākās tiesas Senāts — fortolkning af artikel 5, stk. 3, artikel 6, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 (EFT L 46, s. 1) — aflysning af en flyafgang først som følge af lukning af luftrummet forårsaget af problemer med radar- og flyledningssystemerne, dernæst som følge af udløbet af besætningens maksimalt tilladte arbejdstid — spørgsmålet, om det transporterende selskab traf alle forholdsregler, der med rimelighed kunne træffes for at undgå de usædvanlige omstændigheder

Konklusion

Artikel 5, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 skal fortolkes således, at det transporterende luftfartsselskab, eftersom det i henhold til artikel 5, stk. 3, i forordning nr. 261/2004 er forpligtet til at iværksætte alle rimelige forholdsregler til imødegåelse af usædvanlige omstændigheder, ved planlægningen af flyafgangen rimeligvis må tage hensyn til den risiko for forsinkelse, som er forbundet med, at der eventuelt indtræder sådanne omstændigheder. Selskabet skal følgelig råde over en vis tidsmargin, der sætter det i stand til om muligt at gennemføre flyvningen i sin helhed, efter at de usædvanlige omstændigheder er ophørt. Den nævnte bestemmelse kan derimod ikke fortolkes således, at der stilles krav om, at de rimelige forholdsregler indebærer, at der generelt og ensartet indlægges en mindste tidsmargin, som uden forskel finder anvendelse på alle luftfartsselskaber i alle situationer, hvor usædvanlige omstændigheder opstår. Ved bedømmelsen af, om det transporterende luftfartsselskab har kapacitet til at gennemføre den planlagte flyvning fuldt ud under de nye vilkår som følge af disse omstændigheders opståen, skal det påses, at omfanget af den krævede tidsmargin ikke medfører en helt urimelig belastning for virksomheden på det relevante tidspunkt. Forordningens artikel 6, stk. 1, finder ikke anvendelse ved denne bedømmelse.

(1)  EUT C 221 af 14.8.2010.