Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 26. maj 2011 — Gebhard Stark mod DAS Österreichische Allgemeine Rechtsschutzversicherung AG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landesgericht Innsbruck — Østrig)

(Sag C-293/10) (1)

(Retshjælpsforsikring - direktiv 87/344/EØF - artikel 4, stk. 1 - forsikringstagerens frie advokatvalg - begrænsning af godtgørelsen af den forsikredes udgifter til repræsentation i retten - godtgørelse begrænset til det beløb, som kan kræves af en advokat, der er etableret dér, hvor den ret, der er kompetent i første instans, er beliggende)

2011/C 211/08

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landesgericht Innsbruck

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Gebhard Stark

Sagsøgt: DAS Österreichische Allgemeine Rechtsschutzversicherung AG

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Landesgericht Innsbruck — fortolkning af artikel 4, stk. 1, i Rådets direktiv 87/344/EØF af 22. juni 1987 om samordning af de ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser om retshælpsforsikring (EFT L 185, s. 77) — forsikringsaftale, der i overensstemmelse med nationale retsforskrifter fastsætter, at forsikringstager i henhold til en retshjælpsforsikring som repræsentant i en sag kun kan vælge en advokat, som har kontor på det sted, hvor den kompetente ret er beliggende

Konklusion

Artikel 4, stk. 1, i Rådets direktiv 87/344/EØF af 22. juni 1987 om samordning af de ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser om retshjælpsforsikring skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national bestemmelse, hvorefter det kan fastsættes, at en retshjælpsforsikret som repræsentant i en sag, der behandles retsligt eller administrativt, kun kan vælge personer, der er fagligt kvalificerede til at være partsrepræsentanter, og som har deres kontor på det sted, hvor den ret eller den administrative myndighed, der er kompetent i første instans vedrørende den pågældende sag, er beliggende, for så vidt som denne begrænsning med henblik på ikke at gøre det frie valg illusorisk kun omhandler omfanget af retshjælpsforsikrerens dækning af udgifter i forbindelse med en repræsentants mellemkomst, og at den godtgørelse, som denne forsikringsgiver faktisk betaler, er tilstrækkelig, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.

(1)  EUT C 274 af 9.10.2010.