10.9.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 269/16 |
Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 21. juli 2011 — Telefónica de España, SA mod Administración del Estado (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Supremo — Spanien)
(Sag C-284/10) (1)
(Direktiv 97/13/EF - ensartede principper for generelle tilladelser og individuelle tilladelser for teletjenester - gebyrer og afgifter, der finder anvendelse på virksomheder, der har generelle tilladelser - artikel 6 - fortolkning - national lovgivning, der pålægger betaling af en årlig afgift, der er fastsat på grundlag af en procentdel af bruttodriftsindtægterne)
2011/C 269/26
Processprog: spansk
Den forelæggende ret
Tribunal Supremo
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Telefónica de España, SA
Sagsøgt: Administración del Estado
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunal Supremo — fortolkning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/13/EF af 10. april 1997 om ensartede principper for generelle tilladelser og individuelle tilladelser for teletjenester (især artikel 6) (EFT L 117, s. 15) — afgifter og gebyrer, der finder anvendelse på virksomheder, der har en generel tilladelse — pålæggelse af økonomiske byrder, der overstiger de ved direktivet tilladte og har et formål, der ikke er fastsat heri
Konklusion
Artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/13/EF af 10. april 1997 om ensartede principper for generelle tilladelser og individuelle tilladelser for teletjenester skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en medlemsstats retsforskrifter om indførelse af en afgift for indehaveren af generelle tilladelser, der beregnes årligt på grundlag af de afgiftspligtige operatørers bruttodriftsindtægter, og som har til formål at dække administrationsomkostningerne i forbindelse med procedurerne for udstedelsen, forvaltningen, kontrollen og håndhævelsen af disse tilladelser, forudsat at medlemsstatens samlede indtægter fra den pågældende afgift ikke overstiger de samlede omkostninger i forbindelse med disse administrationsomkostninger, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.