29.10.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 319/7 |
Domstolens dom (Første Afdeling) af 15. september 2011 — »DP grup« EOOD mod Direktor na Agentsia »Mitnitsi« (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Administrativen sad Sofia-grad — Bulgarien)
(Sag C-138/10) (1)
(Toldunion - toldangivelse - toldmyndighedens antagelse af denne angivelse - ugyldighedserklæring af en allerede antaget toldangivelse - følger for de restriktive foranstaltninger)
2011/C 319/10
Processprog: bulgarsk
Den forelæggende ret
Administrativen sad Sofia-grad
Parter i hovedsagen
Sagsøger:»DP grup« EOOD
Sagsøgt: Direktor na Agentsia »Mitnitsi«
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Administrativen sad Sofia-grad — fortolkning af artikel 4, stk. 5, artikel 8, stk. 1, første led, samt artikel 62, 63 og 68 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks — toldmyndighedens antagelse af debitors skriftlige toldangivelse — sidestilling af en sådan antagelse med en forvaltningsakt, der kan gøres til genstand for en retlig prøvelse — foreløbig antagelse af angivelsen, indtil den endelige prøvelse af de i angivelsen indeholdte oplysninger ved hjælp af en ekspertudtalelse med henblik på bekræftelse af toldtarifkoden — afgrænsning af den kontrol, som toldmyndigheden skal foretage i forbindelse med denne prøvelse
Konklusion
De EU-retlige bestemmelser på toldområdet skal fortolkes således, at en klarerer ikke for en domstol kan nedlægge påstand om annullation af en toldangivelse, som han har udfærdiget, når denne angivelse er blevet antaget af toldmyndighederne. Derimod kan klarereren under de i artikel 66 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks, som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1791/2006 af 20. november 2006, fastsatte betingelser anmode disse myndigheder om at erklære denne angivelse ugyldig, også efter at de har frigivet varen. Toldmyndighederne skal, når deres bedømmelse er afsluttet — med forbehold af en senere retssag — enten afslå klarererens anmodning ved en begrundet afgørelse eller erklære angivelsen for ugyldig som ønsket.