|
19.2.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 55/16 |
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 22. december 2010 — Corman SA mod Bureau d’intervention et de restitution belge (BIRB) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal de première instance de Bruxelles — Belgien)
(Sag C-131/10) (1)
(Beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser - forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 - artikel 3 - forældelse af retsforfølgelse - frist - sektorspecifik regulering - forordning (EF) nr. 2571/97 - differentieret anvendelse af forældelsesreglerne i tilfælde af uregelmæssigheder begået af støttemodtageren eller dennes medkontrahenter)
2011/C 55/28
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Tribunal de première instance de Bruxelles
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Corman SA
Sagsøgt: Bureau d’intervention et de restitution belge (BIRB)
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunal de première instance de Bruxelles — fortolkning af artikel 3, stk. 1 og 3, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312, s. 1) — fastlæggelse af forældelsesfristen for retsforfølgning — anvendelsen af Fællesskabets eller nationale sektorspecifikke bestemmelser på området — differentieret anvendelse af forældelsesreglerne i tilfælde af en uregelmæssighed begået af støttemodtageren eller dennes medkontrahenter.
Konklusion
|
1) |
For så vidt som Kommissionens forordning (EF) nr. 2571/97 af 15. december 1997 om salg af smør til nedsat pris og ydelse af støtte for fløde, smør og koncentreret smør til fremstilling af konditorvarer, konsumis og andre levnedsmidler ikke fastsætter forældelsesregler for retsforfølgning, som finder anvendelse på inddrivelse af sikkerhed stillet i forbindelse med licitationer på området for smør, koncentreret smør og fløde, udgør denne forordning ikke en sektorspecifik regulering, der fastsætter en »kortere frist« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 3, stk. 1, første afsnit, andet punktum, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser. Følgelig finder den forældelsesfrist på fire år, som er fastsat i sidstnævnte forordnings artikel 3, stk. 1, første afsnit, første punktum, anvendelse på en sådan inddrivelse, dog med forbehold af medlemsstaternes mulighed for at fastsætte længere forældelsesfrister i henhold til artikel 3, stk. 3. |
|
2) |
Når medlemsstaterne retsforfølger en uregelmæssighed i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 1 i forordning nr. 2988/95, bevarer de muligheden for at anvende længere forældelsesfrister som omhandlet i forordningens artikel 3, stk. 3, herunder, i forbindelse med forordning nr. 2571/97, i situationer, hvor de uregelmæssigheder, som tilslagsmodtageren skal stå til ansvar for, er begået af dennes medkontrahenter. |