|
26.2.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 63/11 |
Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 22. december 2010 — Lecson Elektromobile GmbH mod Hauptzollamt Dortmund (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Finanzgericht Düsseldorf — Tyskland)
(Sag C-12/10) (1)
(Den fælles toldtarif - tarifering - kombineret nomenklatur - afsnit XVII - transportmidler - kapitel 87 - køretøjer (undtagen til jernbaner og sporveje) samt dele og tilbehør dertil - pos. 8703 og 8713 - tre- eller firehjulede elektriske køretøjer, konstrueret til transport af en person med en maksimal hastighed på 6 til 15 km/h, udstyret med separat, justerbar ratsøjle, benævnt »elbiler«)
2011/C 63/19
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Finanzgericht Düsseldorf
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Lecson Elektromobile GmbH
Sagsøgt: Hauptzollamt Dortmund
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Finanzgericht Düsseldorf — fortolkning af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EFT L 256, s. 1), som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1810/2004 af 7. september 2004 (EUT L 327, s. 1) — tre- og firehjulede elektriske køretøjer til befordring af en person og som kan nå en tophastighed mellem 6 og 15 km/t — tarifering i pos. 8713 eller i pos. 8703 i den kombinerede nomenklatur?
Konklusion
Pos. 8703 i den kombinerede nomenklatur, der er indeholdt i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1810/2004 af 7. september 2004, skal fortolkes således, at den omfatter tre- eller firehjulede køretøjer, som er konstrueret til befordring af en person, der ikke nødvendigvis er invalid, og som drives af en batteridrevet elektrisk motor og har en maksimalhastighed på 6 til 15 km/h, udstyret med separat, justerbar ratsøjle, benævnt »elbiler«, som de i hovedsagen omhandlede.