|
5.12.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 297/27 |
Sag anlagt den 6. oktober 2009 — Arques Industries mod Kommissionen
(Sag T-395/09)
2009/C 297/40
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Arques Industries AG (Starnberg, Tyskland) (ved Rechtsanwälte C. Grave, B. Meyring og A. Scheidtmann)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sagsøgerens påstande
|
— |
Artikel 1, 2, 3 og 4 i Kommissionens beslutning K(2009) 5791 endelig af 22. juli 2009 i sag COMP/39.396 — Calciumcarbid m.v. annulleres for så vidt som beslutningen er rettet mod sagsøgeren. |
|
— |
Subsidiært nedsættes den bøde, som sagsøgeren er pålagt i beslutningens artikel 2, litra f). |
|
— |
Subsidiært annulleres beslutningens artikel 1 og 3 for så vidt som de berører sagsøgeren. |
|
— |
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgeren har anfægtet Kommissionens beslutning K(2009) 5791 endelig af 22. juli 2009 i sag COMP/39.396 — Magnesium-baseret calciumcarbid og reagenser til stål- og gasindustrien. Sagsøgeren blev i den anfægtede beslutning sammen med andre virksomheder pålagt en bøde for en tilsidesættelse af artikel 81 EF og EØS-aftalens artikel 53. Ifølge Kommissionen deltog sagsøgeren i en samlet og vedvarende overtrædelse i sektoren for calciumcarbid og magnesium i EØS med undtagelse af Spanien, Portugal, Irland og Det Forenede Kongerige, der bestod i markedsopdeling, kvoteaftaler, kundeopdeling, prisfastsættelse og udveksling af fortrolige forretningsoplysninger om priser, kunder og salgsvolumen.
Sagsøgeren har som begrundelse for søgsmålet gjort otte anbringender gældende, der fremstilles i tre dele.
Sagsøgeren har med den første del nedlagt påstand om anullation af den anfægtede beslutning for så vidt som sagsøgeren holdes solidarisk ansvarlig for SKW Stahl-Metallurgie GmbH’s adfærd og støtter sig herved på følgende anbringender:
|
— |
der foreligger en ukorrekt anvendelse af artikel 81, stk. 1, EF og artikel 23, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1/2003 (1), idet Kommissionen har holdt sagsøgeren solidarisk ansvarlig med SKW Stahl-Metallurgie GmbH |
|
— |
der foreligger overtrædelse af artikel 253 EF, eftersom Kommissionen ikke har begrundet sit skøn med hensyn til sagsøgerens ansvar som tidligere moderselskab |
|
— |
der foreligger en urigtig anvendelse af artikel 81 EF, eftersom Kommissionen retsstridigt har lagt til grund, at der forelå en samlet og vedvarende overtrædelse. |
Sagsøgeren har med den anden del nedlagt subsidiær påstand om nedsættelse af beløbet på den bøde, som sagsøgeren er pålagt, og har i den forbindelse gjort følgende anbringender gældende:
|
— |
der foreligger en overtrædelse af artikel 253 EF, eftersom den anfægtede beslutning i sig selv er selvmodsigende, hvad angår bødens størrelse |
|
— |
der foreligger en tilsidesættelse af artikel 23 i forordning nr. 1/2003, eftersom Kommissionen har foretaget en urigtig bedømmelse af overtrædelsens grovhed og varighed |
|
— |
der foreligger en overtrædelse af det generelle lighedsprincip med hensyn til den af Kommissionen formodede grovhed og varighed af overtrædelsen |
|
— |
der foreligger en tilsidesættelse af artikel 23 i forordning nr. 1/2003, eftersom Kommissionen ikke har taget det i betragtning som en formildende omstændighed, at sagsøgeren udtrykkeligt ikke har bestridt Kommissionens konstateringer under den administrative procedure. |
I den tredje del har sagsøgeren nedlagt subsidiær påstand om annullation af artikel 1 og 3 i den anfægtede beslutning for så vidt som de berører sagsøgeren, eftersom disse bestemmelser beror på en urigtig anvendelse af artikel 81 EF og artikel 7 i forordning nr. 1/2003 og er i strid med artikel 253 EF.
(1) Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT 2003 L 1, s. 1).