1.5.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 102/21


Sag anlagt den 13. februar 2009 — Rintisch mod KHIM — Bariatrix Europe (PROTI SNACK)

(Sag T-62/09)

2009/C 102/34

Stævningen er affattet på: engelsk

Parter

Sagsøger: Bernhard Rintisch (Bottrop, Tyskland) (ved lawyer A. Dreyer)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Bariatrix Europe Inc. SAS (Guilherand Granges, Frankrig)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 15. december 2008 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 740/2008-4) annulleres, og

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Bariatrix Europe Inc.

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »PROTI SNACK« for varer i klasse 5, 29, 30 og 32 — ansøgning nr. 4 992 145

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Bernhard Rintisch

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Tysk varemærkeregistrering nr. 39 702 429 af ordmærket »PROTI« for varer i klasse 29 og 32, tysk varemærkeregistrering nr. 39 608 644 af figurmærket »PROTIPOWER« for varer i klasse 29 og 32; tysk varemærkeregistrering nr. 39 549 559 af ordmærket »PROTIPLUS« for varer i klasse 29 og 32; tysk varemærkeregistrering nr. 39 629 195 af ordmærket »PROTITOP« for varer i klasse 29 og 32

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen forkastet

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 40/94, idet appelkammeret ikke foretog en vurdering af omstændighederne vedrørende indsigelsen. Tilsidesættelse af artikel 74, stk. 2, i Rådets forordning nr. 40/94, idet appelkammeret ikke udøvede sin skønsbeføjelse eller i hvert fald undlod at angive, hvad det skønnede. Magtmisbrug idet appelkammeret ikke tog hensyn til de af sagsøgeren fremlagte dokumenter og beviser.