21.3.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 69/48 |
Sag anlagt den 16. januar 2009 — Eurotel mod KHIM — DVB Project (DVB)
(Sag T-21/09)
(2009/C 69/106)
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøger: Eurotel SpA (Milano, Italien) (ved avvocato F. Paola)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
Den anden part i sagen for appelkammeret: DVB Project
Sagsøgerens påstande
— |
Den anfægtede afgørelse annulleres, og EF-figurmærket »DVB«erklæres følgelig ugyldigt, idet det klart strider mod ordlyden og formålet med artikel 7, stk. 1, litra b), c) og d) i varemærkeforordningen. |
— |
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Figurmærket »DVB« (registreringsnummer nr. 2.75.771) for produkter og tjenesteydelser i klasse 9 og 38.
Indehaver af EF-varemærket: DVB project.
Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Eurotel SpA.
Varemærkerettigheder påberåbt af indgiveren af ugyldighedsbegæringen: Den part, der har indgivet ugyldighedsbegæring, har ikke gjort rettigheder over mærket gældende, men har påstået, at det pågældende varemærke er beskrivende og generisk.
Annullationsafdelingens afgørelse: Afvisning af ugyldighedsbegæringen.
Appelkammerets afgørelse: Afvisning af klagen.
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), c), og d), i forordning nr. 40/94 om EF-varemærker.