Rettens dom (Tredje Afdeling) af 21. maj 2014 – Toshiba mod Kommissionen

(Sag T-519/09)

»Konkurrence — karteller — markedet for elektriske transformatorer — beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 81 EF og EØS-aftalens artikel 53 — aftale om deling af markedet — bevis for afstandtagen til kartellet — begrænsning af konkurrencen — påvirkning af samhandelen — barrierer for markedsadgang — bøder — grundbeløbet — referenceåret — punkt 18 i retningslinjerne for beregningen af bøder af 2006 — anvendelse af en fiktiv markedsandel på EØS-markedet«

1. 

Konkurrence — administrativ procedure — kommissionsbeslutning, der fastslår en overtrædelse — Kommissionen har bevisbyrden for en overtrædelse og dennes varighed — omfanget af bevisbyrden — graden af præcision, der kræves i Kommissionens bevisforhold — række af indicier — domstolskontrol — rækkevidde (art. 81, stk. 1, EF) (jf. præmis 33-41, 117, 176 og 184)

2. 

Konkurrence — administrativ procedure — kommissionsafgørelse, der fastslår en overtrædelse — anvendelse af erklæringer fra andre virksomheder, der har deltaget i overtrædelsen, som bevismidler — lovlig — bevisværdi af frivillige erklæringer afgivet af hoveddeltagerne i et kartel med henblik på at være omfattet af samarbejdsmeddelelsen (art. 81, stk. 1, EF; Kommissionens meddelelse 2002/C 45/03) (jf. præmis 46-50)

3. 

Konkurrence — administrativ procedure — kommissionsbeslutning, der fastslår en overtrædelse — bevismiddel — dokumentbeviser — vurdering af bevisværdien af et dokument — kriterier — en virksomheds interne dokumenter (art. 81, stk. 1, EF) (jf. præmis 93, 94 og 97)

4. 

Karteller — aftaler mellem virksomheder — bevis for overtrædelse — vidneudsagn fra ansatte i en virksomhed, der har deltaget i overtrædelse — bevisværdi — vurdering (art. 81, stk. 1, EF) (jf. præmis 149 og 150)

5. 

Grundlæggende rettigheder — uskyldsformodning — konkurrencesag — anvendelse heraf — graden af beviskraft, der kræves for de beviser, der lægges til grund af Kommissionen (art. 81 EF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 48, stk. 1) (jf. præmis 156-158)

6. 

Karteller — deltagelse i møder med et konkurrencebegrænsende formål — omstændighed, der i mangel af afstandtagen fra de trufne beslutninger giver grundlag for at fastslå, at virksomheden deltog i den efterfølgende aftale — offentlig distancering — vurdering (art. 81, stk. 1, EF) (jf. præmis 206, 212 og 213)

7. 

Karteller — konkurrencebegrænsning — bedømmelseskriterier — konkurrencebegrænsende formål — tilstrækkelig konstatering — sondring mellem overtrædelser med konkurrencebegrænsende formål og overtrædelser med konkurrencebegrænsende virkning (art. 81, stk. 1, EF) (jf. præmis 227, 230 og 231)

8. 

Karteller — aftaler mellem virksomheder — påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne — bedømmelseskriterier (art. 81, stk. 1, EF) (jf. præmis 239-241 og 244)

9. 

Konkurrence — bøder — størrelse — fastsættelse — omsætning, der tages i betragtning — referenceår — forpligtelse til at henvise til overtrædelsens sidste hele år — foreligger ikke (art. 81, stk. 1, EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2 og 3; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02, præmis 13) (jf. præmis 254, 255 og 259)

10. 

Konkurrence — bøder — størrelse — fastsættelse — kriterier — retningslinjer vedtaget af Kommissionen — bødens grundbeløb — beregning i forhold til værdien af salget for de virksomheder, der har deltaget i overtrædelsen inden for den berørte geografiske sektor — verdensomspændende aftaler om opdeling af markedet — hensyntagen til aftalte salg mellem de pågældende virksomheder på verdensmarkedet og til de bedst tilgængelige oplysninger — tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet — foreligger ikke (art. 81, stk. 1, EF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 49, stk. 3; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2 og 3; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02, præmis 13 og 18) (jf. præmis 272, 274-276, 283-286 og 288-291)

Angående

Principal påstand om annullation af Kommissionens beslutning af 7. oktober 2009 om en procedure i henhold til artikel 81 EF og artikel 53 EØS (sag COMP/39 129 – Elektriske transformatorer) og subsidiær påstand om nedsættelse af den bøde, der er pålagt sagsøgeren ved denne beslutning.

Konklusion

1) 

Europa-Kommissionen frifindes.

2) 

Toshiba Corp. betaler sagens omkostninger.