29.10.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 319/16 |
Rettens dom af 22. september 2011 — Cesea Group mod KHIM Mangini & C. (Mangiami)
(Sag T-250/09) (1)
(EF-varemærker - ugyldighedssag - EF-figurmærket Mangiami - det ældre internationale ordmærke MANGINI - formaliteten med hensyn til nye beviser - artikel 76, stk. 2, i forordning (EF) nr. 207/2009)
2011/C 319/30
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøger: Cesea Group Srl (Rom, Italien) (ved advokaterne D. De Simone, D. Demarinis og J. Wrede)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved P. Bullock, som befuldmægtiget)
Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Mangini & C. Srl (Sestri Levante, Italien)
Sagens genstand
Påstand om annullation af afgørelse truffet den 20. april 2009 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 982/2008-2) vedrørende en ugyldighedssag mellem Mangini & C. Srl og Cesea Group Srl.
Konklusion
1) |
Afgørelsen truffet den 20. april 2009 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (sag R 982/2008-2) annulleres. |
2) |
Harmoniseringskontoret betaler sagens omkostninger. |