14.8.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 221/42 |
Rettens dom af 7. juli 2010 — Kommissionen mod Antiche Terre
(Sag T-51/09) (1)
(Voldgiftsbestemmelse - program til fremme af energiteknologier i Europa (Thermie) - kontrakt om opførelse i Umbertide (Italien) af et anlæg til produktion af elektricitet ved hjælp af en innovativ teknologi med kompostering af biomasse fra skovbrug - væsentlig ændring af betingelserne for kontraktens gennemførelse - tilbagetræden - tilbagebetaling af udbetalte beløb - renter)
2010/C 221/68
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved V. Joris, som befuldmægtiget, bistået af avocat A. dal Ferro)
Sagsøgt: Antiche Terre Soc. coop. rl Società Agricola Cooperativa (Arezzo, Italien) (ved avocats L. Defalque og P. Van Leynseele)
Sagens genstand
Søgsmål anlagt af Kommissionen i medfør af artikel 238 EF med påstand om, at Antiche Terre tilpligtes at tilbagebetale de af Det Europæiske Fællesskab forudbetalte beløb til gennemførelsen af kontrakt BM/188/96 af 23. december 1996, indgået med tre selskaber, herunder Antiche Terre, inden for rammerne af Thermie-programmet
Konklusion
1) |
Antiche Terre Soc. coop. rl Società Agricola Cooperativa betaler til Europa-Kommissionen 479 332,40 EUR med tillæg af renter i henhold til den italienske lovbestemte sats, beregnet i henhold til den sats, der var gældende fra den 4. januar 2004 indtil faktisk tilbagebetaling, fratrukket 461 979 EUR som Kommissionen inddrev efter ikrafttrædelsen den 25. januar 2005 af en til fordel for Kommissionen stillet bankgaranti. |
2) |
I øvrigt frifindes Antiche Terre. |
3) |
Antiche Terre betaler sagens omkostninger. |