27.3.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 80/11


Appel iværksat den 24. december 2009 af Ferrero SpA til prøvelse af dom afsagt af Retten i Første Instans (Anden Afdeling) den 14. oktober 2009 i sag T-140/08 — Ferrero SpA mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design), Tirol Milch reg.Gen.mbH Innsbruck

(Sag C-552/09 P)

2010/C 80/19

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Ferrero SpA (ved avvocato F. Jacobacci, advocaten C. Gielen og H.M.H. Speyart)

De andre parter i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design), Tirol Milch reg.Gen.mbH Innsbruck

Appellanten har nedlagt følgende påstande:

Den appellerede dom ophæves.

Ferreros påstand om annullation af den anfægtede afgørelse tages til følge; subsidiært hjemvises sagen til fornyet behandling ved Retten.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at bære dets egne omkostninger og at betale de omkostninger, som Ferrero har afholdt i forbindelse med både sagen i første instans og appelsagen.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har anført følgende grunde til støtte for en ophævelse af den appellerede dom:

De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans har tilsidesat ordningen i artikel 8 i forordning nr. 40/94 (1) ved kun at foretage en enkelt vurdering af de faktiske omstændigheder med hensyn til lighed af betydning i forhold til både artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 8, stk. 5, selv om disse bestemmelsers kriterier har helt forskelligt indhold.

Retten begik en retlig fejl ved ikke at anse det for nødvendigt at tage det ældre varemærkes renommé i betragtning ved sin vurdering af, at betingelserne for anvendelse af artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 8, stk. 5, ikke var opfyldt.

Retten har gjort sig skyldig i urigtig retsanvendelse eller har fordrejet de faktiske omstændigheder, som blev fremlagt for den, ved fejlagtigt at anvende ugrundede og ikke logisk forklarede regler om bevisførelse ved lighedsvurderingen.

Retten undlod fejlagtigt at tage tilstrækkeligt hensyn til, at det ældre varemærke består af ordmærker, mens det anfægtede varemærke er et figurmærke.

Retten undlod fejlagtigt at tage tilstrækkeligt hensyn til, at der er tale om en familie af varemærker.


(1)  Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1).