27.3.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 80/11 |
Appel iværksat den 24. december 2009 af Ferrero SpA til prøvelse af dom afsagt af Retten i Første Instans (Anden Afdeling) den 14. oktober 2009 i sag T-140/08 — Ferrero SpA mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design), Tirol Milch reg.Gen.mbH Innsbruck
(Sag C-552/09 P)
2010/C 80/19
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: Ferrero SpA (ved avvocato F. Jacobacci, advocaten C. Gielen og H.M.H. Speyart)
De andre parter i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design), Tirol Milch reg.Gen.mbH Innsbruck
Appellanten har nedlagt følgende påstande:
— |
Den appellerede dom ophæves. |
— |
Ferreros påstand om annullation af den anfægtede afgørelse tages til følge; subsidiært hjemvises sagen til fornyet behandling ved Retten. |
— |
Harmoniseringskontoret tilpligtes at bære dets egne omkostninger og at betale de omkostninger, som Ferrero har afholdt i forbindelse med både sagen i første instans og appelsagen. |
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanten har anført følgende grunde til støtte for en ophævelse af den appellerede dom:
— |
De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans har tilsidesat ordningen i artikel 8 i forordning nr. 40/94 (1) ved kun at foretage en enkelt vurdering af de faktiske omstændigheder med hensyn til lighed af betydning i forhold til både artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 8, stk. 5, selv om disse bestemmelsers kriterier har helt forskelligt indhold. |
— |
Retten begik en retlig fejl ved ikke at anse det for nødvendigt at tage det ældre varemærkes renommé i betragtning ved sin vurdering af, at betingelserne for anvendelse af artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 8, stk. 5, ikke var opfyldt. |
— |
Retten har gjort sig skyldig i urigtig retsanvendelse eller har fordrejet de faktiske omstændigheder, som blev fremlagt for den, ved fejlagtigt at anvende ugrundede og ikke logisk forklarede regler om bevisførelse ved lighedsvurderingen. |
— |
Retten undlod fejlagtigt at tage tilstrækkeligt hensyn til, at det ældre varemærke består af ordmærker, mens det anfægtede varemærke er et figurmærke. |
— |
Retten undlod fejlagtigt at tage tilstrækkeligt hensyn til, at der er tale om en familie af varemærker. |
(1) Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1).