27.3.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 80/9 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Varhoven administrativen Sad (øverste forvaltningsdomstol) (Bulgarien) den 23. december 2009 — Aurubis Balgaria mod Nachalnik na Mitnitsa — Sofia)
(Sag C-546/09)
2010/C 80/16
Processprog: bulgarsk
Den forelæggende ret
Varhoven administrativen Sad (øverste forvaltningsdomstol)
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Aurubis Balgaria AD
Sagsøgt: Nachalnik na Mitnitsa — Sofia (lederen af toldkontoret i Sofia)
Præjudicielle spørgsmål
1) |
Skal artikel 232, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (1) fortolkes således af de nationale domstole, at toldmyndighederne alene kan opkræve morarenter af yderligere toldskyld vedrørende den periode, der følger efter bogføring af toldskylden, underretning af toldskyldneren og udløbet af den frist, der er blevet fastsat af toldmyndighederne i henhold til forordningens artikel 222, stk. 1, litra a), for betaling af den yderligere toldskyld? |
2) |
Skal artikel 214, stk. 3, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks i mangel af tilsvarende bestemmelser i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (2) fortolkes således, at de nationale myndigheder ikke må opkræve udligningsrenter for perioden mellem tidspunktet for den oprindelige toldangivelse og tidspunktet for den efterfølgende bogføring af toldskylden? |
3) |
Såfremt der ikke findes nationale retsforskrifter, der i tilfælde af efterfølgende bogføring af toldskyld udtrykkeligt foreskriver en forhøjelse af tolden eller en anden national sanktion, der beløbsmæssigt svarer til den morarente, der ville være blevet opkrævet for perioden mellem toldskyldens opståen og den efterfølgende bogføring, skal bestemmelserne i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks og forordning (EØF) nr. 2454/93 om visse gennemførelsesbestemmelser da fortolkes således, at fællesskabsretten ikke tillader de nationale domstole at foretage en sådan forhøjelse eller at pålægge en sådan sanktion? |
(1) EFT L 302, s. 1.
(2) EFT L 253, s. 1.