19.12.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 312/21

1)

Skal begrebet »centret for skyldnerens hovedinteresser« i artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1346/2000 (1) fortolkes i lyset af fællesskabsretten eller i lyset af national ret, og hvis det i bekræftende fald skal fortolkes i overensstemmelse med fællesskabsretten, hvori består dette begreb, og hvilke faktorer eller forhold er afgørende for at fastlægge »centret for hovedinteresser«?

2)

Kan formodningen i artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1346/2000, hvorefter »[det vedtægtsmæssige hjemsted] for selskabers og juridiske personers vedkommende anses […] for at være centret for skyldnerens hovedinteresser, medmindre andet godtgøres«, tilbagevises, dersom det fastslås, at selskabet har udøvet reel virksomhed i en stat, som ikke er den stat, hvor selskabets vedtægtsmæssige hjemsted befinder sig, eller er det, for at formodningen kan tilbagevises, nødvendigt, at det fastslås, at selskabet ikke har udøvet nogen form for økonomisk virksomhed i den stat, hvor det har sit vedtægtsmæssige hjemsted?

3)

Udgør den omstændighed, at der i en anden medlemsstat end den, hvor selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, befinder sig faste ejendomme, som tilhører selskabet, at der findes en lejeaftale mellem to hotelkomplekser, som skyldnerselskabet har indgået med et andet selskab, at der findes en aftale, som selskabet har indgået med en bank, forhold eller faktorer, som kan tages til indtægt for, at formodningen i artikel 3 i forordning (EF) nr. 1346/2000 til fordel for selskabets »vedtægtsmæssige hjemsted« er tilbagevist, og er sådanne omstændigheder tilstrækkelige til, at selskabet må anses for at have et »forretningssted« i denne medlemsstat som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1346/2000?

4)

For det tilfælde at den fortolkning, som Corte di Cassazione har anlagt vedrørende kompetencespørgsmålet i kendelse nr. 10606/2005, er baseret på en anden fortolkning af artikel 3 i forordning (EF) nr. 1346/2000 end Domstolens, er artikel 382 i den italienske retsplejelov, i medfør af hvilken Corte di Cassazione har udtalt sig om kompetencen ved en endelig og bindende dom, da til hinder for anvendelsen af denne fællesskabsbestemmelse som fortolket af Domstolen?