21.11.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/29


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour de cassation (Frankrig) den 17. september 2009 — Josep Penarroja Fa mod Procureur général près la Cour d’appel de Paris

(Sag C-372/09)

2009/C 282/50

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour de cassation

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Josep Penarroja Fa

Sagsøgt: Procureur général près la Cour d’appel de Paris

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal EF-traktatens artikel 50 fortolkes således, at den kan omfatte en opgave, der er betroet en erhvervsdrivende i dennes egenskab af sagkyndig i en tvist, der verserer for en national ret, når den erhvervsdrivende på de ovenfor beskrevne betingelser er udpeget af den ret, der behandler tvisten?

2)

Skal deltagelse i udøvelse af offentlig myndighed, som omhandlet i EF-traktatens artikel 45, stk. 1, fortolkes således, at det finder anvendelse på en opgave, som varetages af en sagkyndig, der er udpeget af en fransk retsinstans, som reguleret ved lov om fransk civil retspleje og lov om strafferetspleje samt ved lov nr. 71-198 af 29. juni 1971 og dekret nr. 2004-1463 af 23. december 2004?

3)

Skal EF-traktatens artikel 43 og 49 fortolkes således, at de er til hinder for en lovgivning, som den der følger af lov nr. 71-198 af 29. juni 1971 og dekret nr. 2004-1463 af 23. december 2004, med senere ændringer, der underlægger optagelsen på en af en appeldomstol opstillet liste betingelser om alder, kompetence, vandel og uafhængighed, uden at der tages hensyn til, at den pågældende ansøger allerede er blevet anerkendt som sagkyndig af retsinstanserne i hans oprindelsesstat, eller at der er truffet andre foranstaltninger til kontrol af hans kvalifikationer?