5.12.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 297/17

—

Appellen antages til realitetsbehandling.

—

Dommen afsagt den 8. juli 2008 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans i sag T-219/07 ophæves følgelig i sin helhed.

—

I det omfang dommen ophæves, og for så vidt Domstolen beslutter selv at afgøre sagen, træffes følgende afgørelse:

—

Annullation af Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers beslutning af 24. april 2007 om Kongeriget Belgiens ansøgning, offentliggjort under sagsnummer REC 05/02, K(2007) 1776, hvori det fastslås, at indførselsafgiften på 168 004,65 EUR, som er genstand for Kongeriget Belgiens ansøgning af 12. august 2002, skal efteropkræves, og at fritagelsen for importafgifter på 168 004,65 EUR, som er genstand for Kongeriget Belgiens ansøgning af 12. august 2002, ikke er berettiget.

—

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger ved begge instanser.

1)

Toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b) (1)

Det første anbringende: Retten i Første Instans har ved anvendelsen af toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b), ikke taget hensyn til Domstolens fortolkning af denne bestemmelse i dom af 9. marts 2006 (2) navnlig for så vidt angår indholdet af bevisbyrden for, at udstedelsen af de ukorrekte certifikater beror på eksportørens ukorrekte redegørelse for de faktiske omstændigheder. Ifølge den pågældende dom ligger bevisbyrden utvivlsomt hos de toldmyndigheder, som vil foretage efteropkrævning, og dertil kommer, at beviset skal føres ved brug af objektive og originale bilag.

Herved har Retten ikke iagttaget toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b), og dermed anvendt fællesskabsretten ukorrekt, dvs. tilsidesat denne. Det tilkommer således Domstolen at afhjælpe denne fejl ved retsanvendelsen.

Det andet anbringende: Ved prøvelsen af de for Retten fremlagte beviser har Retten under alle omstændigheder lagt en ukorrekt opfattelse til grund, eftersom det førte bevis ikke overholder kravene i toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b), således som disse er blevet fortolket og præciseret af Domstolen i dom af 9. marts 2006 (3).

Herved har Retten bedømt det fremlagte bevis retligt ukorrekt og dermed tilsidesat fællesskabsretten (4).

Desuden må det konstateres, at Retten ved bedømmelsen af beviset ikke traf en enstemmig afgørelse, og at den derfor har afsagt en inkonsekvent afgørelse, idet Retten på den side har fundet, at Kommissionen — der skulle fremlægge beviser med henblik på at godtgøre, at udstedelsen af de ukorrekte certifikater beroede på eksportørens ukorrekte redegørelse for de faktiske omstændigheder — havde fremlagt tilstrækkelige beviser, og på den anden side i henhold til de samme regler samtidig har afvist disse beviselementer under henvisning til, at de var utilstrækkelige som bevis for det af appellanten anførte om, at de thailandske toldmyndigheder vidste eller i hvert fald burde have vidst, at varerne ikke kunne drage fordel af en toldpræferencebehandling.

De fejl, som Retten har begået ved gennemgangen og bedømmelsen af de som bevis fremlagte sagsakter, skal Domstolen sanktionere som begrundelsesmangler (5).

2)

Toldkodeksens artikel 239

Eneste anbringende: Retten har på grundlag af den ukorrekte anvendelse af toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b), henholdsvis fejlene ved prøvelsen af de som bevis fremlagte sagsakter med urette fastslået, at den situation, hvori appellanten befinder sig, ikke udgør et særligt tilfælde som omhandlet i toldkodeksens artikel 239.