|
7.11.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 267/33 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Raad van State (Nederlandene) den 30. juli 2009 — I. Oguz mod Staatssecretaris van Justitie
(Sag C-301/09)
2009/C 267/61
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Raad van State
Parter i hovedsagen
Sagsøger: I. Oguz
Sagsøgt: Staatssecretaris van Justitie
Præjudicielt spørgsmål
Skal artikel 13 i afgørelse nr. 1/80 [af 19. september 1980 om udvikling af associeringen vedtaget af det associeringsråd, der er oprettet ved aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet] fortolkes således, at der foreligger en ny begrænsning i denne bestemmelses forstand, når der sker en skærpelse af en bestemmelse, der trådte i kraft efter den 1. december 1980, og som indeholdt en lempelse af den pr. 1. december 1980 gældende bestemmelse, og denne skærpelse ingen forringelse medfører i forhold til den pr. 1. december 1980 gældende bestemmelse?