7.11.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 267/32

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Nejvyšší správní soud (Den Tjekkiske Republik) den 30. juli 2009 — DAR Duale Abfallwirtschaft und Verwertung Ruhrgebiet GmbH mod Ministerstvo životního prostředí

(Sag C-299/09)

2009/C 267/59

Processprog: tjekkisk

Den forelæggende ret

Nejvyšší správní soud

Parter i hovedsagen

Sagsøger: DAR Duale Abfallwirtschaft und Verwertung Ruhrgebiet GmbH

Sagsøgt: Ministerstvo životního prostředí

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 2, litra i) og k), i Rådets forordning (EØF) nr. 259/93 af 1. februar 1993 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald inden for, til og fra Det Europæiske Fællesskab (1), sammenholdt med artikel 1, litra e) og f), i Rådets direktiv 75/442/EØF af 15. juli 1975 om affald (2), og med punkt D10 i bilag IIA og punkt R1 i bilag IIB til dette direktiv, fortolkes således, at det første af kriterierne fastlagt af Domstolen i dommen af 13. februar 2003 i sag C-458/00, Kommissionen mod Luxembourg, Sml. I, s. 1553 — for at forbrænding af affald kan anses som nyttiggørelse af affald med henblik på fremstilling af energi, som omhandlet i punkt R1 i direktivets bilag IIB (dvs. at det primære formål med bortskaffelsen må være, at gøre det muligt at anvende affald på en nyttig måde, nemlig ved at fremstille energi) — også kan være opfyldt i en sag, hvori ingen af de omstændigheder foreligger, som Domstolen i dommen angav som faktorer, der godtgør, at der er tale om nyttiggørelse af affald, dvs. hvor en operatør af det anlæg, hvori der brændes affald, ikke betaler leverandøren af affald for bortskaffelsen, og anlægget ikke teknisk er egnet til at varetage bortskaffelse på grundlag af primære energikilder i tilfælde af mangel på affald?

2)

Såfremt det foregående spørgsmål besvares bekræftende, under hvilke betingelser kan operationen da anses som nyttiggørelse af affald?

a)

Kan der ses helt bort fra spørgsmålet om betaling for affaldsoperationen, eller er det i det mindste nødvendigt, for at kunne anse operationen som nyttiggørelse af affald, at anlægsoperatørens indkomst fra salg af varmeenergi eller elektrisk energi fra forbrænding af en vis mængde affald, overstiger anlægsoperatørens indkomst fra betaling for modtagelse af affald?

b)

Kan det angående arten af affaldsmodtagerens anlæg antages at være en tilstrækkelig faktor til at godtgøre, at der er tale om en operation til nyttiggørelse af affald, at det i beslutningen om tilladelse til anlæggets drift er formelt klassificeret som et anlæg til nyttiggørelse af affald til energiformål, og at anlægsoperatøren ved en kontrakt har forpligtet sig selv til at levere en vis mængde varmeenergi til netværket og ifalder kontraktansvar, hvis denne forpligtelse ikke overholdes, eller er det en minimumsbetingelse for at anse operationen som nyttiggørelse af affald, at anlægsoperatøren ud fra et retligt, teknisk og økonomisk synspunkt faktisk kan drive anlægget, i det mindste midlertidigt, på grundlag af andre brændstoffer end affald?

(1)  EFT L 30, s. 1.

(2)  EFT L 194, s. 39.