|
7.11.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 267/31 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hof van Cassatie van België (Belgien) den 29. juli 2009 — Vlaamse Gemeenschap mod M. Baesen
(Sag C-296/09)
2009/C 267/57
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Hof van Cassatie van België
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Vlaamse Gemeenschap
Sagsøgt: M. Baesen
Præjudicielle spørgsmål
|
1) |
1. Skal udtrykket »tjenestemænd og dermed ligestillede personer« i artikel 13, stk. 2, litra d), forordning nr. 1408/71 (1) fortolkes på grundlag af det nationale system for social sikring, som den pågældende er tilsluttet? |
|
2. |
Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, er der da tale om en med en tjenestemand ligestillet person, i den betydning, der forudsættes i artikel 13, stk. 2, litra d), i forordning nr. 1408/71, når personen i medfør af en arbejdskontrakt er ansat hos en arbejdsgiver i den offentlige sektor og i henhold til den nationale lovgivning om social sikring er omfattet af visse sociale sikringsgrene, jf. artikel 4, stk. 1, i forordning nr. 1408/71, og således er omfattet af den almindelige ordning for social sikring, mens personen hvad angår andre sociale sikringsgrene som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra e), falder under særlige regler for tjenestemænd? |
(1) Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14.6.1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (EFT 1971 II, s. 366).