26.9.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 233/8

Sag anlagt den 16. juli 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Polen

(Sag C-271/09)

2009/C 233/12

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved E. Montaguti og K. Herrmann, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Polen

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Republikken Polen har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 56 EF, idet den har opretholdt art. 143, art. 136, stk. 3, og art. 136a, stk. 2, i lov af 28. august 1997 om pensionsfondes organisation og virksomhed (ustawa o organizacju i funkcjonowaniu funduszy emertalnych), hvorved adgangen for polske åbne pensionsfonde til at foretage udenlandske investeringer begrænses.

—	Republikken Polen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kommissionen er af den opfattelse, at artikel 143 i lov af 28. august 1997 om pensionsfondes organisation og virksomhed (herefter: »pensionsfondloven«) begrænser værdien af investeringer uden for Republikken Polen, idet de åbne pensionsfondes (otwarte fundusze emerytalne, OFE, herefter: »OPF«) investeringer af denne art i henhold til bestemmelsens stk. 2 kun kan udgøre 5 % af værdien af aktiverne af den gældende OPF. Desuden indeholder fortegnelsen over typer af udlandsinvesteringer i artikel 143, stk. 1, i pensionsfondloven ikke en række investeringskategorier, som er fastsat for investeringer i OPF i Republikken Polen.

I henhold til artikel 136, stk. 3, i pensionfondloven tages der ved fastsættelsen af værdien af OPF’s nettoaktiver ikke hensyn til værdien af investeringer i værdipapirer, som udstedes af fællesskabsinvesteringsselskaber med hjemsted i udlandet i henhold til artikel 143, stk. 1. Størrelsen på OPF’s administrationsgebyrer beregnes imidlertid på grundlag af værdien af OPF’s nettoaktiver. Dermed udgør bestemmelsen en begrænsning af kapitalens fri bevægelighed i henhold til artikel 56 EF, idet den afholder OPF fra at investere aktiver i udenlandske investeringsfonde.

Pensionsfondlovens artikel 136a, stk. 2 bestemmer, at transaktionsomkostninger i forbindelse med udenlandske afregningsinstititutioner af OPF’s aktiver højst kan udlignes med indenlandske afregningsinstitutioners tilsvarende omkostninger. Denne bestemmelse kan afholde OPF fra at foretage udlandsinvesteringer, idet det ikke er muligt fuldt ud at udligne transaktionsomkostningerne i OPF’s aktiver, som det er tilfældet med indlandsinvesteringer.

Kommissionen er af den opfattelse, at artikel 56 EF finder anvendelse på OPF’s investeringsvirksomhed, der er en del af den polske pensionsordning, som støttes på kapitalisering af bidrag fra OPF’s medlemmer. De pågældende begrænsinger i kapitalens fri bevægelighed kan hverken retfærdiggøres af betragtninger om tilsyn i henhold til artikel 58 EF eller af generelle betragtninger om den almene interesse. Kvantitative eller kvalitative begrænsinger er nemlig ikke egnede foranstaltninger til at sikre finansiel stabilitet vedrørende de af OPF indsamlede bidrag fra dens medlemmer. Under alle omstændigheder er alle de omstridte foranstaltninger uforholdsmæssige.