15.8.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 193/7

—

Dommen afsagt af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans den 10. marts 2009 ophæves, for så vidt som Retten herved (1) annullerede den anfægtede beslutnings artikel 1, for så vidt som antidumpingtolden for eksport til Det Europæiske Fællesskab af varer fremstillet af sagsøgerne overstiger den told, der ville være pålagt, hvis der ikke var foretaget justering af eksportprisen med henvisning til en provision, når salgene var blevet gennemført gennem den tilknyttede forhandler Sepco SA (domskonklusionens punkt 1 i den appellerede dom) og (2) tilpligtede Rådet at bære sine egne omkostninger og en fjerdedel af sagsøgernes omkostninger (domskonklusionens punkt 3 i den appellerede dom).

—

Domstolen træffer endelig afgørelse, idet Rådet frifindes.

—

Sagsøgerne i første instans tilpligtes at betale de med appelsagen og sagens behandling for Retten forbundne omkostninger.

—

foretaget urigtig retsanvendelse, da den foretog analog anvendelse af retspraksis vedrørende begrebet enkelt økonomisk enhed ved anvendelsen af antidumpinggrundforordningens (1) artikel 2, stk. 10, litra i), fordi den undlod at anerkende, at beregningen af den normale værdi, beregningen af eksportprisen og spørgsmålet om, hvorvidt der skal foretages justeringer, reguleres af særskilte bestemmelser. Retten tilsidesatte i den henseende ligeledes begrundelsespligten

—

foretog urigtig retsanvendelse, da den fortolkede den bevisbyrde, som institutionerne skal løfte, når de foretager en justering i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), idet den ikke anvendte den almindelige bevisbyrde i antidumpingsager og følgelig foretog urigtig retsanvendelse, idet den ikke anvendte den rette prøvelsesstandard for en af institutionerne foretagen økonomisk gennemgang

—

foretog urigtig retsanvendelse, idet den foretog den forkerte retlige prøve, da den foretog bedømmelse af institutionernes beslutning om at foretage justering i henhold til artikel 2, stk. 10, litra i), fordi den foretog bedømmelse af beslutningen på grundlag af formodningen om, at begrebet enkelt økonomisk enhed finder anvendelse på sammenligningen af den normale værdi med eksportprisen

—

foretog urigtig retsanvendelse, idet den lagde til grund, at institutionerne foretog en åbenbart urigtig bedømmelse, da de anvendte grundforordningens artikel 2, stk. 10, første afsnit

—

foretog urigtig retsanvendelse, idet den anvendte en for streng fortolkning af oplysningskravene

—

foretog urigtig retsanvendelse, idet den ikke foretog korrekt anvendelse af den retlige prøve vedrørende tilsidesættelse af forsvarets rettigheder, som den (korrekt) havde identificeret

—

foretog urigtig retsanvendelse, idet den foretog bedømmelse af virkningen af den angivelige processuelle uregelmæssighed, herunder fordi den støttede sig på urigtige retlige antagelser vedrørende lovligheden af justeringen i henhold til artikel 2, stk. 10, litra i).