1.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 180/29

Sag anlagt den 15. maj 2009 — Storhertugdømmet Luxembourg mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union

(Sag C-176/09)

2009/C 180/50

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Storhertugdømmet Luxembourg (ved C. Schiltz, som befuldmægtiget, avocat P. Kinsch)

Sagsøgte: Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—	Principalt, annullation af den således affattede passus: »og for den lufthavn i hver medlemsstat, der har flest passagerbevægelser« i artikel 1, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/12/EF af 11. marts 2009 om lufthavnsafgifter (1).

—	Subsidiært, annullation af direktivet i sin helhed.

—	Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Storhertugdømmet Luxembourg har gjort to anbringender gældende til støtte for søgsmålet.

Med det første anbringende har Storhertugdømmet Luxembourg påberåbt sig tilsidesættelsen af princippet om forbud mod forskelsbehandling, da en lufthavn som Luxembourg-Findel på grund af udvidelsen af anvendelsesområdet for direktiv 2009/12/EF til at omfatte lufthavne »i hver medlemsstat, der har flest passagerbevægelser«, er undergivet administrative og finansielle forpligtelser, som ikke finder anvendelse på andre lufthavne, der befinder sig i en sammenlignelig situation, uden at en sådan forskelsbehandling er objektivt begrundet. Storhertugdømmet Luxembourg har i denne forbindelse navnlig anført forholdene i lufthavnene Hahn og Charleroi, der tjener den samme kundekreds som lufthavnen Findel, og som hver betjener et større antal passagerer end sidstnævnte, men ikke er undergivet de samme forpligtelser. Det forhold, at disse tre lufthavne er adskilt af grænser, kan på ingen måde berettige, at de forskelsbehandles.

Med det andet anbringende har Storhertugdømmet Luxembourg desuden gjort gældende, at den omhandlede bestemmelse ikke overholder principperne om subsidiaritet og proportionalitet. Dels er en intervention på fællesskabsplan nemlig ikke nødvendig for at regulere et forhold, der udmærket kunne have været reguleret på nationalt plan, så længe tærsklen på 5 mio. passagerer ikke er nået. Dels indebærer anvendelsen af direktivet procedurer og yderligere uberettigede omkostninger for en lufthavn som Findel, som kun adskiller sig ved at have flest passagerbevægelser i en medlemsstat, uden at denne faktor reelt er relevant for direktivets formål.

(1) EUT L 70, s. 11.