1.5.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 102/10


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Arbeitsgericht Hamburg (Tyskland) den 2. februar 2009 — Gisela Rosenbladt mod Oellerking Gebäudereinigungsges.mbH

(Sag C-45/09)

2009/C 102/14

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Arbeitsgericht Hamburg

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Gisela Rosenbladt

Sagsøgt: Oellerking Gebäudereinigungsges.mbH

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er kollektivretlige bestemmelser, der forskelsbehandler efter alder, efter at Allgemeines Gleichbehandlungsgesetz (AGG) er trådt i kraft, forenelige med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder i artikel 1 og artikel 2, stk. 1, i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (1), uden at AGG udtrykkeligt (som tidligere i AGG's § 10, stk. 3, nr. 7) tillader dette?

2)

Er en national bestemmelse, der tillader staten, parterne i en kollektiv overenskomst og parterne i en enkelt arbejdskontrakt at fastsætte, at arbejdsforhold automatisk ophører, når en bestemt fastlagt alder er nået (her: det fyldte 65. år), i strid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder i artikel 1 og artikel 2, stk. 1, i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv, hvis der i medlemsstaten i årtier altid har været anvendt tilsvarende bestemmelser på næsten alle arbejdstageres arbejdsforhold, uanset hvordan den pågældende økonomiske, sociale og demografiske situation og den konkrete situation på arbejdsmarkedet var?

3)

Er en kollektiv overenskomst, der tillader arbejdsgivere at bringe arbejdsforhold til ophør, når en bestemt fastlagt alder er nået (her: det fyldte 65. år), i strid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder i artikel 1 og artikel 2, stk. 1, i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv, hvis der i medlemsstaten i årtier altid har været anvendt tilsvarende bestemmelser på næsten alle arbejdstageres arbejdsforhold, uanset hvordan den pågældende økonomiske, sociale og demografiske situation og den konkrete situation på arbejdsmarkedet var?

4)

Tilsidesætter en stat, der erklærer, at en kollektiv overenskomst, der tillader arbejdsgiveren at bringe arbejdsforhold til ophør, når en bestemt fastlagt alder er nået (her: det fyldte 65. år), har almindelig bindende virkning og opretholder denne bindende virkning, forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder i artikel 1 og artikel 2, stk. 1, i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv, hvis dette sker uafhængigt af den pågældende konkrete økonomiske, sociale og demografiske situation og af den konkrete situation på arbejdsmarkedet?


(1)  EFT L 303, s. 16.