21.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/25


Sag anlagt den 9. januar 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Belgien

(Sag C-9/09)

(2009/C 69/46)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved C. Cattabriga og J. Sénéchal, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Belgien

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/23/EF af 31. marts 2004 om fastsættelse af standarder for kvaliteten og sikkerheden ved donation, udtagning, testning, behandling, præservering, opbevaring og distribution af humane væv og celler (1) idet det ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

Kongeriget Belgien tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktiv 2004/23/EF udløb den 7. april 2006. På tidspunktet for sagens anlæg havde sagsøgte endnu ikke vedtaget de fornødne gennemførelsesforanstaltninger eller havde under alle omstændigheder ikke meddelt disse til Kommissionen.


(1)  EUT L 102, s. 48.