1

Med sin stævning har Europa-Kommissionen nedlagt påstand om, at det fastslås, at artikel 12, nr. 4), litra a), i aftalen om vedtægten for Europaskolerne af 21. juni 1994 (EFT L 212, s. 3, herefter »aftalen«) skal fortolkes og anvendes således, at det sikres, at lærere, der er udstationeret af en medlemsstat, under deres udstationering har adgang til den samme stigning i rang og løn, som de lærere, der er ansat i denne medlemsstat, og at udelukkelsen af visse lærere udstationeret af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, under deres udstationering, fra adgang til mere fordelagtige lønskalaer (kendt under forskellige betegnelser såsom »threshold pay«, »excellent teacher system« og »advanced skills teachers«) og fra adgang til andre løntillæg (såsom »teaching and learning responsibility payments«), såvel som fra stigning efter de eksisterende lønskalaer for lærere, der er ansat ved offentlige skoler i England og Wales, er uforenelig med aftalens artikel 12, nr. 4), litra a), og artikel 25, nr. 1).

2

Ved deres oprettelse var Europaskolerne reguleret i to retsakter, dels vedtægten for Europaskolen undertegnet i Luxembourg den 12. april 1957 (United Nations Treaty Series, bind 443, s. 129), dels protokollen om oprettelse af Europaskolerne med henvisning til vedtægten for Europaskolen, undertegnet i Luxembourg den 13. april 1962 (United Nations Treaty Series, bind 752, s. 267).

3

Disse retsakter blev erstattet af aftalen, der trådte i kraft den 1. oktober 2002, og som udgør den nugældende retsakt. I modsætning til de oprindelige retsakter, som kun medlemsstaterne var kontraherende parter i, blev aftalen om Europaskolerne ligeledes indgået af De Europæiske Fællesskaber, der fik bemyndigelse hertil ved Rådets afgørelse 94/557/EF, Euratom af 17. juni 1994 om bemyndigelse af Det Europæiske Fællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab til at undertegne og indgå aftalen om vedtægten for Europaskolerne (EFT L 212, s. 1).

4

I tredje betragtning til aftalen anføres følgende:

»Ordningen med Europaskolerne er en ordning »sui generis«; med denne ordning gennemføres et samarbejde mellem medlemsstaterne samt mellem disse og De Europæiske Fællesskaber, samtidig med at medlemsstaternes ansvar med hensyn til undervisningens indhold og tilrettelæggelsen af deres uddannelsesordning samt deres kulturelle og sproglige forskelle fuldt ud respekteres«.

5

Aftalens artikel 3, stk. 2, bestemmer:

»Undervisningen varetages af lærere, som medlemsstaterne har udstationeret eller ansat i overensstemmelse med de afgørelser, som Det Øverste Råd har truffet efter fremgangsmåden i artikel 12, nr. 4).«

6

Aftalens artikel 12, nr. 4), litra a), der henhører under afsnit II med overskriften »Skolens organer«, bestemmer:

»På det administrative område har Det Øverste Råd følgende opgaver:

[…]

7

Samme aftales artikel 25 har følgende ordlyd:

»Skolernes budget finansieres ved:

Reglerne for, hvorledes bidraget fra De Europæiske Fællesskaber stilles til rådighed, fastsættes i en særlig aftale mellem Det Øverste Råd og Kommissionen.«

8

Det fremgår af aftalens artikel 26, at »De Europæiske Fællesskabers Domstol har enekompetence til at træffe afgørelse om de tvister mellem de kontraherende parter vedrørende fortolkningen og anvendelsen af denne aftale, der ikke har kunnet bilægges i Det Øverste Råd«.

9

Med hjemmel i aftalens artikel 12, nr. 1), har Det Øverste Råd vedtaget statutten for personale, der er udstationeret i Europaskolerne (herefter »statutten for det udstationerede personale«), der bl.a. indeholder bestemmelser om aflønning af og arbejdsvilkår for lærerne i Europaskolerne.

10

Artikel 10, stk. 1, i statutten for det udstationerede personale kræver, at de udstationerede lærere skal have kvalifikationer og opfylde de nødvendige betingelser for at udfylde tilsvarende funktioner i deres hjemland. Artikel 30, stk. 1, der er indeholdt i statuttens kapitel III med overskriften »Evaluering«, bestemmer, at »[k]ompetence, effektivitet og opførsel i tjenesten for hver undervisnings- og tilsynsmedarbejder samt for vicedirektører [er] genstand for en evalueringsrapport, der udarbejdes af direktøren og den nationale inspektør ifølge betingelserne, der er fastsat i bekendtgørelsen. I tilfælde af uenighed er den nationale inspektørs rapport udslagsgivende«.

11

Det fremgår af statuttens artikel 49, at lærerne dels oppebærer den nationale løn, der udbetales af de kompetente nationale myndigheder, dels forskellen mellem den løn, der er fastsat i statutten, og modværdien af alle de nationale honorarer fratrukket de obligatoriske sociale sikringsbidrag, der betales af Europaskolen (herefter »det europæiske supplement«).

12

I henhold til artikel 72, stk. 1, i statutten for det udstationerede personale har personalemedlemmer, der ophører endeligt med tjenesten, ved fratrædelsen – for så vidt denne ikke skyldes en disciplinær foranstaltning – ret til en fratrædelsesgodtgørelse, hvis størrelse afhænger af den faktisk tilbagelagte tjenestetid, dog højst ni år. Ifølge samme artikels stk. 2 beregnes godtgørelsen på grundlag af forskellen mellem den sidste europæiske grundløn for halvanden måned multipliceret med den for oprindelseslandet fastsatte justeringskoefficient og den sidste nationale grundløn for halvanden måned pr. tjenesteår.

13

Derimod fastsættes der ikke i statutten nogen pensionsordning for udstationerede lærere, der fortsætter med at betale bidrag til deres nationale ordning under udstationeringen.

14

I Det Forenede Kongerige henhører uddannelsessystemet under kompetencen for de decentraliserede myndigheder, der fordeler sig på tre forskellige geografiske områder, nemlig England og Wales, der tilsammen udgør ét område, Nordirland og Skotland. Arbejdsvilkårene varierer fra et område til et andet.

15

I det område, der består af England og Wales, og som er det eneste, der er omhandlet i den foreliggende sag, er størstedelen af lærerne ansat ved en af de »offentligt støttede skoler« (»maintained schools«). Disse læreres løn og arbejdsvilkår fastsættes ved bekendtgørelse udstedt af vedkommende minister, nemlig »bekendtgørelsen om skolelæreres aflønning og ansættelsesvilkår (»School Teachers’ Pay and Conditions Document«, herefter »STPCD«), som er bindende for alle ansættelseskontrakter, der indgås af en offentligt støttet skole.

16

Nogle lærere er ikke ansat ved en offentligt støttet skole, men ved andre former for skoler, f.eks. uafhængige almene offentlige skoler, der er støttet af sponsorer (»academies«), private skoler, Europaskolen i Culham og skoler drevet af udenlandske regeringer. For sådanne skoler er det valgfrit, om de vil anvende de i STPCD fastsatte regler og arbejdsvilkår.

17

I 2009-udgaven af STPCD fastsættes der lønskalaer, som omfatter nedennævnte hovedpunkter.

18

Der er for lærerne fastsat en grundlæggende lønskala, som indeholder seks trin. Den væsentligste betingelse for at stige op ad trinnene er erfaringsniveauet, som måles i tilbagelagte tjenesteår. Stigningen inden for skalaen sker automatisk, bortset fra undtagelsestilfælde, hvor de opnåede resultater er utilfredsstillende.

19

I år 2000 blev der ydet en almindelig lønstigning på 3% i England og Wales, og der blev på samme tidspunkt bevilget en lønstigning på 7% på grundlag af en ny ordning benævnt »threshold pay«, idet lærerne skulle opfylde visse betingelser for at komme i betragtning hertil.

20

Ifølge denne ordning kan lærere i England og Wales, som har nået det øverste trin på den grundlæggende lønskala, ansøge om at måtte overskride tærsklen og få adgang til en højere lønskala (»post-threshold pay scale«). Lærere, der ønsker at ansøge herom, skal opfylde en række faglige normer, fremlægge bevis for deres kvalifikationer og anmode om en bedømmelse af deres færdigheder, der foretages af skolelederne. Hvilke faglige normer der skal være opfyldt, angives i et dokument, der benævnes »Faglige normer for lærere« (»Professionnal Standards for Teachers«). Når en lærer har overskredet tærsklen og har fået adgang til den højere skala (»post-threshold teacher«), sker stigningen inden for denne ikke automatisk, men afhænger af konklusionerne af et årligt evalueringsmøde.

21

For offentligt støttede skoler er det endvidere fastsat i STPCD, at der kan oprettes stillinger til »fremragende lærere« (»excellent teachers«), »lærere med avancerede færdigheder« (»advanced skills teachers«), for hvilke der gælder en særskilt lønskala, og stillinger, der giver ret til »tillæg for undervisnings- og uddannelsesmæssige forpligtelser« (»teaching and learning responsibility payments«). En lærer kan ikke beklæde flere sådanne stillinger samtidig.

22

Lærere, der ønsker at overgå til »excellent teacher scheme«, skal have været indplaceret på det øverste af »post-threshold pay scale«’s tre trin i mindst to år og godtgøre, at de besidder særlige faglige færdigheder som fastlagt i »Faglige normer for lærere« (»Professionnal Standards for Teachers«). De kan dog kun anmode om en bedømmelse i dette øjemed, der foretages af eksterne bedømmere, med henblik på en ledig »excellent teachers«-stilling på deres egen skole. De »fremragende lærere« skal ud over deres almindelige undervisning hjælpe andre lærere med at forbedre deres effektivitet og kvaliteten af deres undervisning.

23

For at kunne komme i betragtning til en »advanced skills teachers«-stilling skal ansøgerne ikke nødvendigvis allerede have fået adgang til »post-threshold pay scale«, men dog opfylde »post-threshold teacher standards« og navnlig de særlige faglige normer, der gælder for »advanced skills teachers«, som fastlagt i »Professionnal Standards for Teachers«. Bedømmelserne i dette øjemed foretages af eksterne bedømmere. Til sådanne stillinger er der knyttet supplerende opgaver, der løses til gavn for lærere fra andre skoler.

24

Endelig kan alle lærere, der udfører almindelige undervisningsopgaver, tildeles »teaching and learning responsibility payments«, uden at det kræves, at de pågældende lærere har fået adgang til »post-threshold pay scale«. Disse løntillæg tildeles lærere, der påtager sig en »varig supplerende forpligtelse inden for rammerne af [skolens] personalestruktur«. De har til formål at honorere bl.a. støtte til eleverne uden for klassen og initiativer i forbindelse med udviklingen af fagene eller fagområdet.

25

Det Forenede Kongeriges stillinger i Europaskolerne er til rådighed for alle lærere, der er tilstrækkeligt kvalificeret, uanset om de på tidspunktet for deres ansættelse eller udstationering er ansat i en offentligt støttet skole, i en privatskole, i en skole beliggende uden for Det Forenede Kongerige eller slet ikke er ansat i en undervisningsinstitution.

26

De lærere, der er udstationeret af Det Forenede Kongerige i Europaskolerne, bevarer ikke deres kontraktforhold til deres tidligere arbejdsgiver, men indgår med henblik på udstationeringen en ny arbejdskontrakt med »Department for Children, Schools and Families« (ministeriet for børn, skoler og familier, herefter »undervisningsministeriet«).

27

For lærere fra England og Wales bestemmes det i denne ansættelseskontrakt, at STPCD ikke gælder for lærere ved Europaskolerne. Det angives dog, at den nationale løn, som udbetales månedligt til de udstationerede lærere, fastsættes i overensstemmelse med de i STPCD fastlagte grundlæggende lønskalaer, og at de har ret til de årlige lønforhøjelser, der fastsættes efter forhandling på nationalt plan, og som gælder ifølge STPCD. Det anføres ligeledes, at der ikke udbetales andre tillæg til den nationale løn, og at udstationerede lærere ikke under ansættelsen ved en Europaskole kan ansøge om at blive omfattet af en højere lønskala eller blive tildelt et løntillæg eller en yderligere status, som er omhandlet i STPCD. Endelig bestemmes det i ansættelseskontrakten, at tjenesten ved en Europaskole giver ret til pension i henhold til pensionsordningen for lærere i England og Wales, og at bidragene til denne ordning udelukkende baseres på den nationale løn.

28

Som følge af en lang række klager fra de berørte lærere og efter flere spørgsmål i Parlamentet har Kommissionen siden 2000 gentagne gange rettet henvendelse til de på hinanden følgende undervisningsministre i Det Forenede Kongerige og påpeget, at beslutningen om at nægte britiske lærere, der er udstationeret ved Europaskolerne, adgang til den nye lønskala er uforenelig med aftalen. Det lykkedes ikke at bilægge tvisten ved en første brevveksling i 2000 og 2001 og heller ikke ved endnu en brevveksling i 2007. Derpå anmodede Kommissionen om, at spørgsmålet blev drøftet på et møde i Det Øverste Råd den 20.-22. oktober 2008. Den 20. november 2008 blev der afholdt en videokonference mellem repræsentanter for Kommissionen og undervisningsministeriet, som imidlertid ikke førte til en løsning af uenigheden. Den 13. januar 2009 forelagde Kommissionen Det Øverste Råd en sidste anmodning med henblik på en løsning af situationen, idet den oplyste, at den, hvis der ikke blev nået noget resultat, så sig nødsaget til at indbringe tvisten for Domstolen.

29

Spørgsmålet om, hvordan artikel 12, nr. 4), litra a), og artikel 25, nr. 1), i aftalen skal fortolkes, blev drøftet på mødet i Det Øverste Råd den 20. og 21. januar 2009. Efter mødet konkluderede Rådet, at »det ikke havde kunnet bilægge tvisten, og tog til efterretning, at Kommissionen agtede at anlægge sag mod Det Forenede Kongerige ved Domstolen om fortolkningen og anvendelsen af de nævnte artikler på grundlag af aftalens artikel 26, sammenholdt med traktatens artikel 10 og artikel 39«.

30

Det er i denne sammenhæng, at Kommissionen har anlagt denne sag.

31

Med sit søgsmål har Kommissionen nedlagt påstand om, at Domstolen i henhold til aftalens artikel 26 dels fortolker aftalens artikel 12, nr. 4), litra a), sidste punktum, dels afgør, om Det Forenede Kongerige navnlig for så vidt angår lærere, der er udstationerede af England og Wales i Europaskolerne, anvender denne bestemmelse korrekt og således opfylder de forpligtelser, der følger heraf, samt dem, der følger af samme aftales artikel 25, nr. 1).

32

Kommissionen er af den opfattelse, at sidste punktum i aftalens artikel 12, nr. 4), litra a), pålægger medlemsstaterne en forpligtelse til at sikre sig, at de udstationerede lærere bevarer de rettigheder med hensyn til forfremmelse og pensionering, som de har i deres eget land. Aftalen tildeler af denne årsag og i denne henseende de udstationerede lærere et retskrav.

33

Denne fortolkning bekræftes efter Kommissionens opfattelse af den klare og ubetingede ordlyd af bestemmelsen og af dennes sammenhæng og formål, der er at sikre, at lærerne ikke stilles ringere på grund af deres udstationering.

34

Kommissionen har desuden gjort gældende, at udtrykket »forfremmelse« kræver en selvstændig fortolkning og tilsigter at dække de forskellige nationale lønsystemer, der finder anvendelse på lærere i tilfælde af udstationering. Dette udtryks vide rækkevidde bekræftes således af en gennemgang af de forskellige sprogversioner.

35

Det Forenede Kongerige er imidlertid af den opfattelse, at aftalens artikel 12, nr. 4), litra a), udelukkende er rettet til Det Øverste Råd og derfor ikke pålægger medlemsstaterne nogen forpligtelser.

36

Denne fortolkning bekræftes dels af bestemmelsens ordlyd, idet den indgår i aftalens andet afsnit med overskriften »Skolens organer«, og der er ingen bestemmelser i dette afsnit, der pålægger medlemsstaterne forpligtelser, dels af henvisningen i aftalens artikel 3, stk. 2, til samme aftales artikel 12.

37

Efter Det Forenede Kongeriges opfattelse er retsvirkningen af aftalens artikel 12, nr. 4), at Det Øverste Råd pålægges, når det udøver sine administrative funktioner, at overholde de nationale retsforskrifter om forfremmelse og pensionering. Det giver nemlig ingen mening at antage, at aftalen pålægger medlemsstaterne at overholde deres egen lovgivning.

38

Det ville desuden være i strid med artikel 165, stk. 1, TEUF, der garanterer medlemsstaternes selvstændighed med hensyn til opbygningen af deres uddannelsessystemer, hvis aftalen pålagde medlemsstaterne en forpligtelse til at tillægge lærere, der er udstationerede eller ansat i Europaskolerne, rettigheder, som de ikke kan gøre krav på i medfør af national lovgivning.

39

Medlemsstaten har endvidere gjort gældende, at udtrykket »forfremmelse«, som det almindeligvis forstås i Det Forenede Kongerige, udelukkende henviser til en lærers avancement til en højere administrativ position med et større ansvarsområde inden for skolernes struktur, som f.eks. stillingerne som skoleleder (»head teacher«) eller viceskoleleder (»deputy head teacher«). Hvad angår udtrykket »»rettigheder« (»droits«) med hensyn til forfremmelse, som de »har« (»garantis«) i deres eget land« (»par leur statut national«), er Det Forenede Kongerige i det væsentlige af den opfattelse, at de nævnte udtryk skal fortolkes bogstaveligt og snævert. En forfremmelse, der ikke automatisk indrømmes som følge af anciennitet, men som læreren skal ansøge om, og som kun tildeles vedkommende, såfremt den pågældende opfylder en række kriterier, udgør således ikke en rettighed, som de har i deres eget land.

40

Kommissionens og Det Forenede Kongeriges divergerende opfattelse af, hvordan det sidste punktum i aftalens artikel 12, nr. 4), litra a), skal fortolkes, vedrører i det væsentlige to spørgsmål, nemlig for det første, om denne bestemmelse indebærer en forpligtelse for de medlemsstater, der er parter i aftalen, og for det andet om, hvilken rækkevidde man skal tillægge udtrykket »rettigheder med hensyn til forfremmelse […], som de har i deres eget land«.

41

Hvad angår det første af disse to spørgsmål bemærkes indledningsvis, at aftalens artikel 12, nr. 4), litra a), bestemmer, at Det Øverste Råd på det administrative område årligt på forslag af inspektionsrådene fastsætter behovet for lærerpersonale ved at oprette og nedlægge stillinger. Det drager omsorg for en rimelig fordeling af stillinger mellem medlemsstaterne. Det behandler sammen med regeringerne spørgsmål vedrørende ansættelse eller udstationering af lærere og uddannelsesvejledere ved skolen. Disse bevarer de rettigheder med hensyn til forfremmelse og pensionering, som de har i deres eget land.

42

Det følger således af bestemmelsens ordlyd, at mens bestemmelsens tre første punktummer tillægger Det Øverste Råd ansvaret for nogle opgaver, der i givet fald skal udføres i samarbejde med regeringerne, er sidste punktum formuleret neutralt, idet det fastslås, at lærerne har ret til at bevare de rettigheder med hensyn til forfremmelse og pensionering, som de har i deres eget land, uden at det specificeres, hvem der skal sikre disse rettigheder.

43

Det er imidlertid klart, at disse rettigheder ikke ville kunne bevares, hvis det stod de medlemsstater, der er part i aftalen, frit for at indrette deres nationale vedtægter og de bestemmelser, der regulerer ansættelse eller udstationering af deres lærere i en Europaskole, på en måde, der fratager lærerne disse rettigheder i ansættelses- eller udstationeringsperioden.

44

Det skal i denne forbindelse fremhæves, at rettighederne med hensyn til forfremmelse og pensionering for lærere, der er ansat eller udstationeret i Europaskolerne, fuldt ud reguleres af de relevante nationale retsforskrifter, og at det følgelig er umuligt for Det Øverste Råd at sikre opretholdelsen af disse rettigheder, når de nævnte forskrifter ikke gør en sådan opretholdelse mulig. Selv om Det Øverste Råd er forpligtet til at overholde disse forskrifter, forholder det sig desuden ikke desto mindre således, at anvendelsen af disse forskrifter på lærerne dels ikke er betinget af nogen indgriben fra dette Råds side, dels at det er vanskeligt at forestille sig, at Rådet, henset til sine begrænsede beføjelser, der er skarpt afgrænset ved aftalen, kan gøre indgreb i de rettigheder med hensyn til forfremmelse og pensionering, som disse lærere er blevet tillagt ved deres nationale retsforskrifter.

45

Under disse omstændigheder må det fastslås, at den af Det Forenede Kongerige anlagte fortolkning, hvorefter det sidste punktum i aftalens artikel 12, nr. 4), litra a), udelukkende er rettet til Det Øverste Råd med henblik på at pålægge det at overholde de nationale retsforskrifter med hensyn til forfremmelse og pensionering, ville fratage bestemmelsen enhver effektiv virkning.

46

Det følger heraf, at bestemmelsen i modsætning til det af Det Forenede Kongerige hævdede skal fortolkes således, at den for de medlemsstater, der er parter i aftalen, ligeledes omfatter forpligtelsen til at sikre sig, at lærerne i den periode, hvor de er ansat eller udstationeret i Europaskolerne, bevarer de rettigheder med hensyn til forfremmelse og pensionering, som de har i deres eget land.

47

Denne konstatering afkræftes hverken af den omstændighed, at aftalens artikel 12 indgår i afsnit II med overskriften »Skolens organer«, og at den opregner Det Øverste Råds opgaver på det administrative område, eller af henvisningen i aftalens artikel 12 til samme aftales artikel 3, stk. 2.

48

Selv om det nemlig er ubestridt, at artikel 12 principielt opregner de opgaver, der påhviler Det Øverste Råd, skal det imidlertid fremhæves, at denne bestemmelse i næstsidste punktum i nr. 4), litra a), ligeledes sigter til »regeringerne«, og at det sidste punktum i denne bestemmelse ikke, således som det er blevet konstateret i denne doms præmis 42, er formuleret i relation til Det Øverste Råds opgaver, men i relation til de ubetingede rettigheder for lærere, der er ansat eller udstationeret i Europaskolerne.

49

Placeringen af dette sidste punktum kan desuden forklares ved historiske årsager og ved den iboende forbindelse mellem genstanden for dette punktum og genstanden for det forudgående punktum. I den vedtægt for Europaskolen, der er nævnt i denne doms præmis 2, i dennes affattelse af 12. april 1957, var disse sætninger således forenet, og artikel 12, stk. 3, i denne vedtægt bestemte dengang, at Det Øverste Råd »réglait, avec les gouvernements, les questions relatives à l’affectation ou au détachement des professeurs, des maîtres et des surveillants de l’école de façon telle que ceux-ci conservent les droits à l’avancement et à la retraite garantis par leur statut national et bénéficient des avantages accordés aux fonctionnaires de leur catégorie à l’étranger«. Det fremgår klart af denne tidligere affattelse af vedtægten, at Det Øverste Råd og regeringerne i fællesskab skulle sørge for at løse de spørgsmål, der er forbundet med udstationeringen og ansættelsen, således at det sikres, at lærerne ikke stilles ringere som følge af deres udstationering eller ansættelse ved en Europaskole. Selv om aftalen i sin nugældende affattelse yderligere styrker lærernes beskyttelse derved, at de tillægges et udtrykkeligt og ubetinget retskrav, har hensigten på ingen måde været at fritage regeringerne fra deres forpligtelse i denne henseende.

50

I modsætning til det, som Det Forenede Kongerige synes at antyde, er denne forpligtelse i øvrigt ikke frataget sin genstand som følge af, at medlemsstaterne skal overholde deres egen lovgivning. Det følger nemlig af de forestående præmisser, at forpligtelsen for de stater, der er parter i aftalen, til at opnå det formål, der er omhandlet i sidste punktum i aftalens artikel 12, nr. 4), litra a), ikke blot omfatter forpligtelsen til at overholde de nationale retsforskrifter med hensyn til retten til forfremmelse og pensionering, men ligeledes forpligtelsen til at sikre sig, at disse forskrifter udformes således, at lærere, der er ansat eller udstationeret i Europaskolerne, ikke udelukkes.

51

En sådan forpligtelse er desuden ikke uforenelig med artikel 165 TEUF. Dels vedrører den begrænsning af Unionens kompetence, der i denne bestemmelse er fastsat på uddannelsesområdet, ikke aftalen, eftersom denne ikke er en afledt akt, der er vedtaget af Unionens organer, men et folkeretligt instrument, der er indgået mellem medlemsstaterne og De Europæiske Fællesskaber. Dels, og for så vidt som tredje betragtning til aftalen ligeledes nævner, at denne »sui generis«-samarbejdsordning mellem medlemsstaterne og De Europæiske Fællesskaber respekterer medlemsstaternes ansvar med hensyn til tilrettelæggelsen af deres uddannelsesordning, må det fastslås, at dette ansvar på ingen måde ændres af medlemsstaternes forpligtelse til ikke at stille lærere, der er ansat eller udstationeret i Europaskolerne, ringere med hensyn til retten til forfremmelse og pensionering.

52

For så vidt angår det andet fortolkningsspørgsmål, som parterne er uenige om, og som vedrører rækkevidden af udtrykket de »rettigheder med hensyn til forfremmelse«, som de har i deres eget land, der er indeholdt i sidste punktum af aftalens artikel 12, nr. 4), litra a), skal det fremhæves, at denne rækkevidde og dermed den beskyttelse, som denne bestemmelse tillægger lærere, der er ansat eller udstationeret i Europaskolerne, ikke kan være afhængig af deres oprindelsessted, og at denne formulering således fordrer en selvstændig fortolkning.

53

En sådan fortolkning skal bl.a. gøre det muligt rent faktisk at opnå det formål, der forfølges med denne bestemmelse, og skal således sikre, at lærerne ikke på grund af deres ansættelse eller udstationering i en Europaskole stilles ringere med hensyn til forfremmelse og pensionering.

54

Hvad særligt angår udtrykket »forfremmelse« skal det fastslås, at dette udtryk set i lyset af dette formål ikke kan fortolkes så restriktivt som foreslået af Det Forenede Kongerige. Som generaladvokaten har anført i punkt 45 og 46 i forslaget til afgørelse, refererer dette udtryk nemlig ikke kun til adgangen til stillinger, der har en betegnelse, som afspejler en højere rang i en skoles hierarki, og hvortil der knytter sig et større ansvarsområde, såsom skoleinspektør, men til enhver karrieremæssig stigning. Det omfatter således ligeledes adgang til lønklasser inden for samme stillingsgruppe, der indebærer en højere løn, men hverken medfører en anden titel eller et større ansvarsområde.

55

Ligeledes og i modsætning til det, som Det Forenede Kongerige synes at antyde, kan det ikke udledes af udtrykket de »rettigheder« med hensyn til forfremmelse, som »de har i deres eget land«, at der principielt kun refereres til situationer, hvor der efter de nationale retsforskrifter består ret til automatisk forfremmelse på grund af anciennitet. Som generaladvokaten har anført i punkt 53-55 i forslaget til afgørelse, følger det af ordlyden af og formålet med det sidste punktum i aftalens artikel 12, nr. 4), litra a), at bestemmelsen tilsigter at bevare samtlige rettigheder vedrørende karrieremæssig stigning for lærere, der er ansat eller udstationeret i Europaskolerne, således som de er fastsat i de respektive nationale retsforskrifter, uanset hvilken udformning disse rettigheder har. De kan således afhængigt af de rettigheder, som de er tillagt ved disse forskrifter, antage form af en automatisk ret til forfremmelse eller kun af en ret til at deltage i de procedurer, der gør det muligt at forbedre sin karrieremæssige stilling. Disse rettigheder kan derimod ikke have en mindre rækkevidde end dem, som de ved Europaskolerne ansatte eller udstationerede lærere ville have haft, hvis de var forblevet i deres stilling ved uddannelsesinstitutionen i deres oprindelsesmedlemsstat.

56

Det følger af samtlige ovenstående betragtninger, at aftalens artikel 12, nr. 4), litra a), sidste punktum, skal fortolkes således, at den forpligter de medlemsstater, der er parter i aftalen, til at påse, at lærere, der udstationeres eller ansættes ved Europaskolerne, under deres udstationering eller ansættelse nyder godt af de samme rettigheder med hensyn til karrieremæssig stigning og pensionering, som dem, der gælder for deres landsmænd efter de nationale bestemmelser i deres oprindelsesmedlemsstat.

57

Kommissionen er af den opfattelse, at den obligatoriske ansættelseskontrakt, som de engelske og walisiske lærere indgår med undervisningsministeriet med henblik på deres udstationering i Europaskolerne, og som fastfryser disse læreres løn på det eksisterende løntrin under hele udstationeringsperioden, idet de hindres i at ansøge om at avancere til en af de højere lønskalaer eller om at oppebære de »tillæg for undervisnings- og uddannelsesmæssige forpligtelser«, der er fastsat i STPCD, er i strid med aftalens artikel 12, nr. 4), litra a), og artikel 25, nr. 1).

58

De potentielle ansøgere stilles for det første ringere som følge af, at de i udstationeringsperioden ikke har mulighed for at deltage i den bedømmelse, der giver dem adgang til »post-threshold pay scale«. Af denne årsag kan de kun, når de vender tilbage til Det Forenede Kongerige efter deres udstationering, ansøge om stillinger, der er indplaceret i den grundlæggende lønskala, hvilket begrænser antallet af de stillinger, som de kan komme i betragtning til.

59

For det andet nedsætter den omstændighed, at de ikke kan oppebære noget tillæg eller komme i betragtning til nogen forfremmelse i en udstationeringsperiode på ni år, i betydelig grad den løn, der lægges til grund for beregning af deres pensionsrettigheder, og dermed størrelsen af den fremtidige pension.

60

Kommissionen har endvidere gjort gældende, at denne udelukkelse medfører et betragteligt tab for Unionens budget, idet der over budgettet skal afholdes en større difference mellem den ringere nationale løn og den harmoniserede løn efter statutten for udstationeret personale.

61

Kommissionen anslår, at Unionens budget i 2008 blev belastet med en ekstraomkostning på omkring 720000 EUR på grund af de 194 udstationerede engelske og walisiske lærere. Denne omkostning opstår som følge af den højere difference, der skulle betales i medfør af artikel 49, stk. 2, litra b), i statutten for det udstationerede personale og følgelig i henhold til aftalens artikel 25, nr. 2). På grundlag af denne beregning kan det med rimelighed lægges til grund, at den omstændighed, at udstationerede engelske og walisiske lærere ikke har mulighed for at få adgang til »post-threshold pay scale« i sig selv medfører en ekstra årlig udgift for Unionens budget på mellem 500000 og 1000000 EUR.

62

Kommissionen har understreget, at den ikke er af den opfattelse, at de udstationerede engelske og walisiske lærere automatisk bør få adgang til de højere lønskalaer, der er fastsat for »post-threshold scale«, »advanced teachers« og »excellent teachers« og derefter uden videre stige i disse skalaer, eller oppebære »teaching and learning responsibility payments«. Kommissionen har begrænset sin påstand til, at det fastslås, at disse lærere har ret til lønstigninger på samme vilkår som enhver anden lærer, der er ansat i Det Forenede Kongerige, og navnlig at de kan deltage i de bedømmelsesprocedurer, der er fastsat for at få adgang til disse lønskalaer.

63

Ifølge Kommissionen viser en detaljeret analyse af de forskellige faglige normer og opgaver, der er forbundet med disse skalaer og tillæg, at de lærere, der er udstationeret ved Europaskolerne, hyppigt udfører opgaver, der i princippet gør det muligt for dem at få adgang til disse skalaer og oppebære de nævnte tillæg.

64

Kommissionen er af den opfattelse, at Det Forenede Kongerige ikke kan henvise til angivelige tekniske vanskeligheder for at begrunde en manglende overholdelse af de forpligtelser, der følger af aftalen. Den har endvidere bestridt den omstændighed, at sådanne vanskeligheder rent faktisk eksisterer, eller at de ikke kan løses ved hjælp af en indsats, der står i et rimeligt forhold til de omhandlede interesser.

65

Hvad for det første angår tilrettelæggelsen af bedømmelserne af de udstationerede lærere har den indledningsvis anført, at bedømmelsen med henblik på at få adgang til »post-threshold pay scale« udføres af skolelederne i de lokale skoler, og at der umiddelbart ikke er noget til hinder for, at denne opgave overlades til direktøren for Europaskolen. Der foreligger endvidere andre muligheder. Det Forenede Kongerige kunne således udsende nogle inspektører, der fører kontrol med den bedømmelse, der udføres af direktørerne for Europaskolerne, eller eksterne bedømmere, der selv udfører bedømmelsen, eller vælge en kombination af disse fremgangsmåder. Endelig er der intet til hinder for, at bedømmerne fra det nationale kontor, der udfører bedømmelserne af nationale ansøgere til »advanced skills teachers«-stillinger og »excellent teachers«-stillinger, rejser til Europaskolerne, eftersom de allerede foretager bedømmelser i forsvarsministeriets skoler i Tyskland og i andre lande uden for Det Forenede Kongerige.

66

Hvad for det andet angår Det Forenede Kongeriges argument om, at adgangen til de højere lønskalaer er afhængig af oprettelsen af stillinger, har Kommissionen hævdet, at dette ikke gælder for adgang til the »post-threshold pay scale«, hvis indførelse i det væsentlige udgør en skjult almindelig lønstigning. Hvad angår adgangen til de øvrige højere lønskalaer er der tale om, at der skal oprettes en stilling i budgetmæssig forstand. Der er imidlertid intet, der hindrer Det Forenede Kongerige i at tildele undervisningsministeriet et passende antal »advanced skills teachers«-stillinger og »excellent teachers«-stillinger til udstationerede lærere.

67

Det Forenede Kongerige har bestridt, at dets politik over for udstationerede lærere er i strid med aftalens artikel 12, nr. 4), litra a), og artikel 25.

68

Det Forenede Kongerige er af den opfattelse, at Kommissionens søgsmål er støttet på en urigtig opfattelse af de udstationerede læreres faglige statut og af karakteren af de supplerende lønelementer, der er fastsat i STPCD. I denne forbindelse har medlemsstaten bl.a. fremhævet, at de udstationerede engelske og walisiske lærere ikke nødvendigvis tidligere har været beskæftiget i en offentlig støttet national skole, og at de følgelig muligvis ikke var omfattet af STPCD, før de blev udstationeret. STPCD udgør således ikke »de rettigheder […], som de har i deres eget land« (»le statut national«), som omhandlet i aftalens artikel 12.

69

De udstationerede engelske og walisiske lærere har endvidere frivilligt givet afkald på deres tidligere beskæftigelse for at opnå en ny stilling i en Europaskole på grundlag af en ny ansættelseskontrakt, der er indgået med undervisningsministeriet. I den nævnte kontrakt er det netop anført, at en udstationeret lærer ikke kan anmode om at blive indplaceret i de højere lønskalaer og oppebære de supplerende tillæg, der er omhandlet i STPCD. De pågældende lærer har således frivilligt valgt at acceptere et job, som STPCD ikke finder anvendelse på.

70

Det Forenede Kongerige har i øvrigt gjort gældende, at de supplerende lønelementer, der er fastsat i STPCD, ikke er garanteret ved de nationale retsforskrifter og ikke udgør en »rettighed med hensyn til forfremmelse« som omhandlet i aftalens artikel 12, nr. 4), litra a). Disse elementer tildeles nemlig ikke automatisk i forhold til lærernes anciennitet, idet der skal ansøges herom, og de tildeles efter visse kriterier. Der er desuden kun adgang til »tillæggene for undervisnings- og uddannelsesmæssige forpligtelser« samt til »advanced skills teachers« og »excellent teachers«-ordningerne, i det omfang en skole beslutter at oprette stillinger i denne henseende. De supplerende lønelementer udgør endvidere ikke en »forfremmelse« i bestemmelsens forstand, eftersom de lærere, der tildeles et sådant vederlag, bevarer deres stilling som »lærer« og ikke avancerer til en stilling i en højere kategori.

71

Det Forenede Kongerige er af den opfattelse, at såfremt de udstationerede lærere skulle have ret til de supplerende lønelementer uden at være forpligtet til at varetage de opgaver, der følger med, ville det medføre en forskelsbehandling i forhold til de nationale lærere. Det Forenede Kongerige har bl.a. bestridt, at de udstationerede lærere opfylder kriterierne for at opnå de supplerende lønelementer. Der er således ikke nogen reel ligestilling mellem situationen for lærere i Europaskolerne og lærerne ved de offentligt støttede skoler i Det Forenede Kongerige.

72

En sådan forskelsbehandling følger ligeledes af den omstændighed, at kontrollen med lærerne ved Europaskolernes faglige kompetence ikke er så præcis og streng som den, der er fastsat på nationalt plan. Kommissionens forslag om, at den nævnte kontrol udføres af inspektører, der udsendes fra Det Forenede Kongerige til Europaskolerne, er ikke tilstrækkeligt til at sikre en ligestilling i denne henseende.

73

Hvad endelig angår aftalens artikel 25 har Det Forenede Kongerige gjort gældende, at selv om dets fortolkning af aftalens artikel 12, nr. 4), litra a), sidste punktum, skulle vise sig at være urigtig, er dette ikke ensbetydende med et tab for Unionens budget. Det er ganske vist muligt, at visse engelske og walisiske lærere, der er udstationerede eller ansat i Europaskolerne, erhverver ret til et supplerende vederlag for fremtiden, såfremt de fremsætter en passende ansøgning, og denne ansøgning godkendes. For så vidt som erhvervelsen af denne ret imidlertid afhænger af en individuel bedømmelse af hver lærer, er der ingen af de nævnte lærere, der for nærværende kan komme i betragtning hertil. Det Forenede Kongerige har følgelig indtil nu opfyldt sin forpligtelse til at udbetale det fulde vederlag, som disse lærere har ret til.

74

Kommissionen har i det væsentlige foreholdt Det Forenede Kongerige, at det ikke har sørget for, at lærere, der er ansat eller udstationeret i Europaskolerne af England eller Wales, bevarer de rettigheder med hensyn til forfremmelse og pensionering, som de har i deres eget land, jf. aftalens artikel 12, nr. 4), litra a), sidste punktum, og følgelig heller ikke har opretholdt de nævnte læreres vederlag i strid med samme aftales artikel 25, nr. 1).

75

Med henblik på at bedømme, om dette klagepunkt er begrundet, skal det indledningsvis afgøres, om STPCD for disse lærere udgør »de rettigheder […], som de har i deres eget land« (»le statut national«) i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i den franske version af aftalens artikel 12, nr. 4), litra a), sidste punktum.

76

I denne forbindelse må det fastslås, at selv om de medlemsstater, der er part i aftalen, som anført i tredje betragtning hertil fortsat er ansvarlige for tilrettelæggelsen af deres uddannelsesordning, kan en stat ikke under påberåbelse af denne ordnings særlige karakter unddrage sig de forpligtelser, der følger af denne aftale, og fratage de lærere, som de ansætter eller udstationerer i Europaskolerne den beskyttelse, som de er blevet tillagt ved aftalens artikel 12, nr. 4), litra a), sidste punktum.

77

Dette ville imidlertid netop være konsekvensen af Det Forenede Kongeriges argumentation, hvorefter STPCD ikke udgør »de rettigheder […], som de har i deres eget land« (»le statut national«) i bestemmelsens forstand for de engelske og walisiske lærere. Ifølge denne argumentation er der, henset til den særlige karakter af uddannelsesordningen i denne medlemsstat, ganske enkelt ikke nogen »statut national« i medlemsstaten.

78

Det skal endvidere fremhæves, at STPCD er obligatorisk for alle offentligt støttede skoler i England og Wales, og at hovedparten af de lærere, der er rekrutteret i dette område, rent faktisk er beskæftiget i en sådan skole, men det skal ligeledes fremhæves, at der selv blandt de ikke offentligt støttede skoler er en stor del, der fuldt ud eller delvist anvender STPCD. Kommissionen har i denne henseende – uden at blive modsagt af Det Forenede Kongerige – forklaret, at de ikke offentligt støttede skoler, der kun delvist anvender SPCD, rent faktisk anvender de vilkår, der er fastsat heri, som et minimum, idet de tilføjer supplerende fordele, og at STPCD i realiteten finder anvendelse på 90% af de lærere, der er beskæftiget i den pågældende medlemsstat.

79

I den standardansættelseskontrakt, som de lærere, der er ansat eller udstationeret af England eller Wales i Europaskolerne, indgår med undervisningsministeriet med henblik på denne ansættelse eller udstationering, er det desuden fastsat, at den nationale løn, som udbetales månedligt til disse lærere, fastsættes i overensstemmelse med de i STPCD fastlagte lønskalaer, og at de årlige lønforhøjelser, der fastsættes efter forhandling på nationalt plan, og som gælder ifølge STPCD, også kommer til udbetaling. Det er således ubestridt, at arbejdsvilkårene selv for disse lærere delvist er reguleret i STPCD, og at det derfor kun er på en selektiv måde, og navnlig for så vidt angår adgangen til en højere lønskala eller tildeling af et løntillæg, at den pågældende kontrakt udelukker anvendelsen af STPCD.

80

Det må under disse omstændigheder fastslås, at STPCD for de engelske og walisiske lærere udgør »de rettigheder […], som de har i deres eget land« (»le statut national«) som omhandlet i aftalens artikel 12, nr. 4), litra a), sidste punktum.

81

Med hensyn til det Forenede Kongeriges argument om, at det ikke kan tilpligtes at tillægge alle de lærere, som det ansætter eller udstationerer i Europaskolerne, de rettigheder til forfremmelse, der er fastsat i STPCD, eftersom kun en del af disse lærere før deres ansættelse eller udstationering var beskæftiget ved en offentligt støttet skole i England eller Wales, bemærkes, at Kommissionen under denne sag ikke har nedlagt påstand om, at de i STPCD fastsatte rettigheder skal finde anvendelse på samtlige de lærere, der ansættes eller udstationeres af denne medlemsstat, men udelukkende på dem, der kommer fra England eller Wales. Den omstændighed, at STPCD bl.a. ikke finder anvendelse på lærere, der er beskæftiget i Skotland, er uden betydning for denne sag.

82

For så vidt som ikke blot de offentligt støttede skoler i England eller Wales, men ligeledes en stor del af de ikke offentligt støttede skoler, helt eller delvist anvender STPCD, må det for øvrigt antages, at størstedelen af de engelske og walisiske lærere, der er ansat eller udstationeret i Europaskolerne, var omfattet af de vilkår, der er fastsat i STPCD, før deres ansættelse eller udstationering. Selv om det imidlertid skulle vise sig, at en del af disse lærere ikke var underlagt STPCD som følge af den omstændighed, at de tidligere enten var ansat ved en ikke offentligt støttet skole, der havde valgt ikke at anvende STPCD, eller ikke var ansat af nogen andre skoler, kan dette forhold under alle omstændigheder ikke begrunde, at Det Forenede Kongerige i medfør af den standardkontrakt, som lærerne skal underskrive med henblik på deres ansættelse eller udstationering i Europaskolerne, udelukker anvendelsen af visse fordele, der i STPCD er fastsat for samtlige engelske eller walisiske lærere.

83

I modsætning til det af Det Forenede Kongerige hævdede er denne udelukkelse desuden ikke begrundet som følge af den blotte omstændighed, at disse lærere indgår denne kontrakt frivilligt og med fuldt kendskab til konsekvenserne. Selv om det er korrekt, at disse lærere på ingen måde er tvunget til at ansøge om at blive ansat eller udstationeret i en Europaskole og er bekendt med vilkårene i den nye ansættelseskontrakt, forholder det sig nemlig ikke desto mindre således, at disse lærere ikke har noget andet valg end at acceptere at underskrive den pågældende kontrakt, hvis vilkår er dikteret af undervisningsministeriet. Det kan ikke – uden at aftalens artikel 12, nr. 4), litra a), sidste punktum, fratages sin effektive virkning – med føje hævdes, at lærerne under sådanne omstændigheder bevidst har givet afkald på de fordele, der følger af STPCD, og på de rettigheder, som de er blevet tillagt ved denne bestemmelse i aftalen.

84

Hvad dernæst angår spørgsmålet om, hvorvidt adgangen til mere fordelagtige lønskalaer, såsom »post-threshold pay scale« samt de skalaer, der finder anvendelse på »excellent teachers« og på »advanced skills teachers«, samt adgang til andre løntillæg, såsom »teaching and learning responsibility payments« i STPCD, udgør rettigheder med hensyn til forfremmelse i bestemmelsens forstand, bemærkes, at det allerede er blevet fastslået i denne doms præmis 54 og 55, at de rettigheder, der medfører en højere løn, uden at denne fordel er forbundet med tildeling af en anden titel til læreren, samt dem, der ikke tildeles automatisk som følge af anciennitet, men som nødvendiggør deltagelse i nogle procedurer og opfyldelse af visse kriterier, ligeledes udgør sådanne rettigheder.

85

Det følger heraf, at Det Forenede Kongeriges argumenter om, at de lærere, som disse skalaer og tillæg finder anvendelse på, beholder deres stilling og burde have gennemgået sådanne procedurer, må forkastes. Kommissionen har desuden ikke gjort gældende, at lærere, der ansættes eller udstationeres af England og Wales, automatisk bør komme i betragtning til de pågældende lønskalaer og tillæg, men at de bør få adgang hertil på samme betingelser som dem, der gælder for de engelske og walisiske lærere, der er underlagt STPCD.

86

For så vidt som Det Forenede Kongerige har gjort gældende, at de ansatte eller udstationerede lærere principielt ikke kan opfylde de faglige normer, der ligger til grund for adgangen til disse lønskalaer, samt udføre de supplerende opgaver, der er forbundet med anvendelsen af nogle af disse lønskalaer og tillæg, bemærkes, at Kommissionen har foretaget en detaljeret analyse af disse kriterier og opgaver, idet den på en troværdig måde har forklaret, at et stort antal af disse lærere opfylder disse normer og udfører tilsvarende opgaver i Europaskolerne.

87

Denne analyse og disse forklaringer svækkes ikke af de sporadiske argumenter, som Det Forenede Kongerige har fremført, hvorefter der i det væsentlige ikke er nogen reel ligeværdighed mellem situationen for lærere i Europaskolerne og lærerne i skolerne i Det Forenede Kongerige. En sådan påstand er nemlig i strid med artikel 10 i statutten for det udstationerede personale, der kræver, at de ansatte eller udstationerede lærere skal have kvalifikationer og opfylde de nødvendige betingelser for at udfylde tilsvarende funktioner i deres hjemland. For så vidt som Det Forenede Kongeriges argumenter er støttet på den antagelse, at disse normer og disse opgaver pr. definition ikke kan opfyldes af disse lærere, henset til, at Europaskolerne ikke fungerer på samme måde som offentligt støttede skoler i England og Wales, tilsidesætter det desuden Europaskolernes særlige stilling og deres sui generis-karakter.

88

I modsætning til det af Det Forenede Kongerige hævdede medfører adgangen for lærere ansat eller udstationeret af England og Wales i Europaskolerne til de nævnte lønskalaer og løntillæg heller ikke en forskelsbehandling til skade for deres nationale kolleger med den begrundelse, at det ville være umuligt at sikre en kontrol med den faglige kompetence hos lærerne ved Europaskolerne, der er lige så præcis og streng som den, der er fastsat på nationalt plan. Som generaladvokaten har anført i punkt 87-90 i forslaget til afgørelse, savner dette argument nemlig grundlag, for så vidt som der findes hensigtsmæssige måder, hvorpå man kan sikre sig en sådan kontrol. Det Forenede Kongerige har i øvrigt ikke redegjort for, hvorfor det er af den opfattelse, at de forskellige muligheder, som Kommissionen har foreslået i denne forbindelse, ikke gør det muligt at opnå et tilfredsstillende resultat, men blot har hævdet, at det ikke ville være tilstrækkeligt at sende nationale inspektører til Europaskolerne.

89

Det Forenede Kongerige har endvidere anført, at mange lærere ved de offentligt støttede skoler i England og Wales ikke kommer i betragtning til de lønskalaer, der er fastsat for »excellent teachers« og »advanced skills teachers« eller »teaching and learning responsibility payments« som følge af den omstændighed, at der ikke er oprettet nogen eller kun ganske få stillinger, der giver ret til disse lønskalaer eller tillæg, i deres skoler. Denne omstændighed begrunder imidlertid ikke, at samtlige engelske og walisiske lærere, der er ansat eller udstationeret i Europaskolerne, afskæres fra disse lønskalaer og tillæg.

90

I besvarelse af Kommissionens opfordring til at forsyne Europaskolerne med et antal af denne type stillinger, der er proportionalt med antallet heraf i England og Wales, har Det Forenede Kongerige desuden ikke bestridt, at dette rent faktisk er muligt, men har oplyst, at det antal stillinger, der i givet fald skulle oprettes ved Europaskolerne, ville være ganske ringe, måske endda lig nul, og at det under disse omstændigheder ville være vanskeligt at afgøre, ved hvilke Europaskoler disse stillinger rent faktisk skulle oprettes. Denne type praktiske vanskeligheder ved fordelingen af stillinger, der giver ret til de pågældende lønskalaer og tillæg, kan imidlertid ikke begrunde en fuldstændig afvisning af at tilknytte sådanne stillinger til Europaskolerne. Det er i øvrigt ubestridt, at Det Forenede Kongerige i henhold til aftalens artikel 12, nr. 4), litra a), næstsidste punktum, kunne lade sig bistå af Det Øverste Råd for at løse disse vanskeligheder med henblik på bl.a. at udpege de stillinger i Europaskolerne, der skal beklædes med »excellent teachers« og »advanced skills teachers«.

91

Det følger af det foregående, at adgangen til mere fordelagtige lønskalaer, såsom »post-threshold pay scale« samt de skalaer, der finder anvendelse på »excellent teachers« og på »advanced skills teachers«, samt til andre løntillæg, såsom »teaching and learning responsibility payments« som omhandlet i STPCD, udgør rettigheder med hensyn til forfremmelse i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i aftalens artikel 12, nr. 4), litra a), sidste punktum, som Det Forenede Kongerige skal sikre overholdt i forhold til lærere, der ansættes eller udstationeres af England eller Wales i Europaskolerne. Eftersom adgangen til disse lønskalaer og tillæg har en direkte indvirkning på den pension, som disse lærere kan se frem til, udgør denne adgang i øvrigt ligeledes en rettighed med hensyn til pensionering, som de har i deres eget land, som omhandlet i bestemmelsen.

92

Hvad endelig angår spørgsmålet om, hvorvidt Det Forenede Kongerige korrekt anvender aftalens artikel 25, nr. 1), bemærkes, at denne bestemmelse forpligter medlemsstaterne til at bidrage til Europaskolernes budget igennem fortsat udbetaling af løn til de lærere, de udstationerer eller ansætter i disse skoler. Det fremgår af denne artikels nr. 2), sammenholdt med artikel 49 i statutten for det udstationerede personale, at Den Europæiske Union bidrager til budgettet ved at udbetale det europæiske supplement. I denne forbindelse har Kommissionen uden virkelig at blive modsagt af Det Forenede Kongerige fremlagt nogle tal, hvoraf det på en troværdig måde fremgår, at fastfrysningen af lønnen for de engelske og walisiske lærere, der ansættes eller udstationeres i Europaskolerne, har medført, at Unionen har måttet udbetale et højere europæisk supplement til disse lærere, hvilket har medført en forøgelse af Unionens årlige bidrag til de nævnte skolers budget.

93

Denne konstatering kan bl.a. ikke drages i tvivl af Det Forenede Kongeriges argument om, at adgangen til de højere lønskalaer og til løntillæggene er betinget af en individuel bedømmelse af hver lærer, der endnu ikke har fundet sted af de engelske og walisiske lærere, der er ansat eller udstationeret i Europaskolerne. Dette argument ser nemlig helt bort fra den omstændighed, dels at sådanne bedømmelser netop endnu ikke har fundet sted på grund af disse læreres systematiske udelukkelse fra at komme i betragtning til de nævnte skalaer og tillæg, dels at det med rimelighed kan antages, at nogle af disse lærere allerede ville have fået adgang til disse skalaer og tillæg, såfremt der ikke havde været tale om en sådan udelukkelse.

94

Det følger heraf, at der, for så vidt som Det Forenede Kongeriges korrekte fortolkning og anvendelse af aftalens artikel 12, nr. 4), litra a), sidste punktum, ville have indebåret, at medlemsstaten skulle betale et højere bidrag til Europaskolernes budget, er en forbindelse, i det mindste indirekte, mellem tilsidesættelsen af aftalens artikel 12, nr. 4), litra a), og medlemsstaternes forpligtelse efter samme aftales artikel 25, nr. 1), hvilken forbindelse Det Forenede Kongerige i øvrigt ikke har bestridt. Ved at hindre disse lærere i at ansøge om at avancere til en af de højere lønskalaer eller om at oppebære »tillæg for undervisnings- og uddannelsesmæssige forpligtelser« har Det Forenede Kongerige følgelig ligeledes tilsidesat aftalens artikel 25, nr. 1).

95

Henset til samtlige ovenstående betragtninger må det fastslås, at Det Forenede Kongerige har foretaget en urigtig anvendelse af aftalens artikel 12, nr. 4), litra a), og artikel 25, nr. 1), ved at udelukke de engelske og walisiske lærere, der er ansat eller udstationeret i Europaskolerne, fra i ansættelses- eller udstationeringsperioden at få adgang til mere fordelagtige lønskalaer, kendt under forskellige betegnelser såsom »threshold pay«, »excellent teacher system« og »advanced skills teachers«, og fra adgang til andre løntillæg, såsom »teaching and learning responsibility payments«, der er fastsat STPCD.

96

I medfør af procesreglementets artikel 69, stk. 2, pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom. Da Kommissionen har nedlagt påstand om, at Det Forenede Kongerige tilpligtes at betale sagens omkostninger, og Det Forenede Kongerige har tabt sagen, bør det pålægges Det Forenede Kongerige at betale sagens omkostninger.

På grundlag af disse præmisser udtaler og bestemmer Domstolen (Første Afdeling):