Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 3. marts 2011 – Kommissionen mod Italien

(Sag C-508/09)

»Traktatbrud – beskyttelse af vilde fugle – direktiv 79/409/EØF – undtagelser fra ordningen med beskyttelse af vilde fugle«

1.                     Traktatbrudssøgsmål – sagens genstand – fastlæggelse under den administrative procedure – tilpasning af klagepunker efter den begrundende udtalelse på grund af en ændring af den nationale lovgivning – lovlig (art. 258 TEUF) (jf. præmis 19 og 20)

2.                     Miljø – beskyttelse af vilde fugle – direktiv 79/409 – medlemsstaternes gennemførelse – undtagelser til forbuddet mod at dræbe eller indfange beskyttede arter – betingelser – henvisning i den nationale lovgivning til, at der ikke findes nogen anden tilfredsstillende løsning – foreligger ikke – undladelse [Rådets direktiv 79/409, art. 5, litra a), og art. 9] (jf. præmis 29 og 30)

3.                     Miljø – beskyttelse af vilde fugle – direktiv 79/409 – medlemsstaternes gennemførelse – undtagelser til forbuddet mod at dræbe eller indfange beskyttede arter – betingelser – afgørelse fra den kompetente myndighed, som indeholder en præcis og passende begrundelse, der henviser til direktivets betragtninger, betingelser og krav – regionale retsforskrifter, der ikke respekterer de ved direktivet fastsatte betingelser – undladelse [Rådets direktiv 79/409, art. 5, litra a), og art.  9, stk. 1 og 2] (jf. præmis 36-38)

Angående

Traktatbrud – tilsidesættelse af artikel 9 i Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (EFT L 103, s. 1) – undtagelser – regionen Sardinien.

Konklusion

1)

Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 9 i Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle, idet regionen Sardinien har indført og anvender bestemmelser vedrørende tilladelser til at fravige ordningen med beskyttelse af vilde fugle, der ikke opfylder betingelserne i dette direktivs artikel 9.

2)

Den Italienske Republik betaler sagens omkostninger.