1. Fælles handelspolitik – foranstaltninger med henblik på at forhindre markedsføring af varemærkeforfalskede og piratkopierede varer – forordning nr. 3295/94 og nr. 1383/2003 – varemærkeforfalskede eller piratkopierede varer – begreb
(Art. 131 EF; art. 206 TEUF; Rådets forordning nr. 3295/94 og nr. 1383/2003)
2. Fælles handelspolitik – foranstaltninger med henblik på at forhindre markedsføring af varemærkeforfalskede og piratkopierede varer – forordning nr. 3295/94 og nr. 1383/2003 – varer, der er indført i Den Europæiske Unions toldområde under en suspensionsprocedure, og som udgør en efterligning af en vare, der er beskyttet i Unionen – toldmyndighedernes indgriben – betingelser – indicier, der vækker mistanke om krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder
(Rådets forordning nr. 3295/94 og nr. 1383/2003)
1. Forordning nr. 3295/94 om fastsættelse af visse foranstaltninger i forbindelse med indførsel i Fællesskabet og udførsel og genudførsel fra Fællesskabet af varer, der krænker visse former for intellektuel ejendomsret, som ændret ved forordning nr. 241/1999 og forordning nr. 1383/2003 om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder, skal fortolkes således, at:
– varer, der stammer fra et tredjeland, og som er en efterligning af et produkt, der er varemærkebeskyttet i Den Europæiske Union, eller en kopi af et produkt, der er beskyttet i EU af en ophavsret eller en beslægtet rettighed, eller et design, ikke kan betegnes som »varemærkeforfalskede varer« eller »piratkopierede varer« som omhandlet i de nævnte forordninger alene på grundlag af den omstændighed, at de er indført i EU’s toldområde under en suspensionsprocedure
– disse varer kan derimod krænke den nævnte rettighed og således kvalificeres som »varemærkeforfalskede varer« eller »piratkopierede varer«, når det bevises, at de skal bringes i omsætning i Den Europæiske Union, idet et sådant bevis forefindes, bl.a. når det viser sig, at de nævnte varer er solgt til en kunde i EU eller har været genstand for et salgstilbud eller en reklame rettet mod forbrugerne i EU, eller når det af dokumenter eller en korrespondance vedrørende varerne fremgår, at varerne påtænkes at blive omdirigeret mod forbrugerne i EU.
Efterlignede og kopierede varer, der transporteres fra et tredjeland til et andet, kan således være i overensstemmelse med de gældende regler om intellektuel ejendomsret i hvert af disse to lande. Med hensyn til det vigtigste formål med den fælles handelspolitik, anført i artikel 131 EF og 206 TEUF, der består i at udvikle verdenshandelen ved en gradvis afskaffelse af restriktionerne for den internationale handel, er det af afgørende betydning, at varer kan forsendes eksternt gennem EU fra et tredjeland til et andet, uden at denne handling hæmmes af medlemsstaternes toldmyndigheder, om end ved blot midlertidigt at blive taget i bevaring. En sådan hindring ville netop blive skabt, hvis forordning nr. 3295/94 og nr. 1383/2003 blev fortolket således, at det ville være muligt at tage varer i bevaring, der er i ekstern forsendelse, uden det mindste indicium for en antagelse om, at de kunne blive bragt i ulovligt salg til forbrugerne i EU.
(jf. præmis 63 og 78 samt domskonkl.)
2. Forordning nr. 3295/94 om fastsættelse af visse foranstaltninger i forbindelse med indførsel i Fællesskabet og udførsel og genudførsel fra Fællesskabet af varer, der krænker visse former for intellektuel ejendomsret, som ændret ved forordning nr. 241/1999, og forordning nr. 1383/2003 om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder, skal fortolkes således, at:
– for at den myndighed, der er kompetent til at træffe afgørelse om sagens realitet, kan undersøge, om der foreligger et sådant bevis og andre elementer, der godtgør en krænkelse af den påberåbte intellektuelle ejendomsrettighed, skal den toldmyndighed, der har modtaget en anmodning om indgriben, så snart den er i besiddelse af indicier, der vækker mistanke om en sådan krænkelse, suspendere frigivelsen eller tage varerne i bevaring
– disse indicier bl.a. kan udgøres af den omstændighed, at bestemmelsen og anvendelsen af varerne ikke er angivet, selv om den ansøgte suspensionsprocedure kræver en sådan angivelse, at der mangler præcise eller troværdige oplysninger om producentens eller afsenderens identitet eller adresse, at der ikke forefindes et samarbejde med toldmyndighederne, eller at der endog opdages dokumenter eller en korrespondance vedrørende de omhandlede varer, hvorved der bibringes det indtryk, at varerne eventuelt vil blive omdirigeret mod forbrugerne i Den Europæiske Union.
(jf. præmis 78 og domskonkl.)