1. Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende – lovgivning, der finder anvendelse – bindende kollisionsnormer – sygeforsikring – personer berettigede til pensioner eller renter efter lovgivningen i en anden medlemsstat end bopælslandet
(Rådets forordning nr. 1408/71, art. 28 og 28a, og nr. 574/72, art. 29)
2. Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende – sygeforsikring – personer berettigede til pensioner eller renter efter lovgivningen i en anden medlemsstat end bopælslandet
(Rådets forordning nr. 1408/71, art. 28, 28a og 30, og nr. 574/72, art. 29)
3. Unionsborgerskab – ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område – social sikring af vandrende borgere – personer berettigede til pensioner eller renter efter lovgivningen i en anden medlemsstat end bopælslandet
(Art. 21 TEUF; Rådets forordning nr. 1408/71)
1. Da de kollisionsnormer, der er fastsat ved forordning nr. 1408/71, som ændret ved forordning nr. 1992/2006, pålægges medlemsstaterne på bindende vis, kan det ikke være tilladt for de socialt forsikrede, der henhører under disse bestemmelsers anvendelsesområde, at modarbejde virkningen ved at have en valgret til at unddrage sig denne. Anvendelsen af den lovvalgsordning, der er indført ved forordning nr. 1408/71, afhænger nemlig kun af den objektive situation, som den berørte arbejdstager befinder sig i. Denne forordnings artikel 28 og 28a giver ifølge deres ordlyd ikke nogen valgret for pensions- og renteberettigede personer, der er omfattet af disse bestemmelser. Som en konsekvens heraf finder den lovkonfliktregel, der er fastsat i disse bestemmelser, anvendelse på en person, der har ret til en pension eller rente efter lovgivningen i en medlemsstat, når denne henhører under den objektive situation, der er beskrevet i nævnte artikler, uden at personen kan give afkald herpå ved at undlade at lade sig registrere i overensstemmelse med artikel 29 i forordning nr. 574/72 om regler til gennemførelse af forordning nr. 1408/71 ved bopælsmedlemsstatens kompetente institution. Følgelig har artikel 28 og 28a i forordning nr. 1408/71 en obligatorisk karakter for de socialt forsikrede, der henhører under deres anvendelsesområde.
Registreringen ved bopælsmedlemsstatens kompetente institution, som er foreskrevet i artikel 29 i forordning nr. 574/72 om regler til gennemførelse af forordning nr. 1408/71, udgør alene en administrativ formalitet, som det er nødvendigt at opfylde for at sikre den faktiske udredelse af naturalydelser i denne medlemsstat i henhold til artikel 28 og 28a i forordning nr. 1408/71. Ved i denne forbindelse at udstede blanket E 121 erklærer den kompetente institution i en medlemsstat blot, at den berørte socialt forsikrede i medfør af denne medlemsstats lovgivning ville have ret til naturalydelser, såfremt han var bosat dér. Eftersom en sådan blanket udelukkende er erklærende, kan fremlæggelsen heraf for en medlemsstats kompetente institution med henblik på registrering af den berørte socialt forsikrede i sidstnævnte medlemsstat ikke udgøre en betingelse for, at der opstår ret til ydelser i denne medlemsstat.
På denne baggrund bemærkes, at eftersom pensionister og rentemodtagere, der er omfattet af artikel 28 eller 28a i forordning nr. 1408/71, i betragtning af den obligatoriske karakter af den ved disse bestemmelser indførte ordning ikke kan vælge at give afkald på retten til naturalydelser i deres bopælsmedlemsstat ved at undlade at lade sig registrere ved denne medlemsstats kompetente institution, kan en sådan manglende registrering ikke bevirke fritagelse fra pligten til at betale bidrag til den stat, som udbetalingen af deres pension eller rente påhviler, eftersom det under alle omstændigheder forholder sig således, at udgifterne påhviler sidstnævnte stat, som ikke kan unddrage sig ordningen fastsat ved nævnte forordning.
Vel kan en socialt forsikret, som undlader at lade sig registrere ved bopælsmedlemsstatens kompetente institution, ikke nyde godt af faktisk udredte ydelser i denne stat, og den socialt forsikrede forårsager derfor ingen udgifter, der af den medlemsstat, som udbetalingen af hans pension eller rente påhviler, skal refunderes til bopælsmedlemsstaten i henhold til artikel 36 i forordning nr. 1408/71, sammenholdt med artikel 95 i forordning nr. 574/72. Denne omstændighed ændrer imidlertid ikke ved, at der består en ret til disse ydelser og følgelig består en hertil svarende pligt over for de kompetente institutioner i den medlemsstat, hvis lovgivning er grundlaget for, at der består en sådan ret, til at betale bidrag som modydelse for den risiko, som denne medlemsstat bærer i medfør af bestemmelserne i forordning nr. 1408/71. En sådan bidragspligt, som beror på, at der består en ret til ydelser, selv når der ikke faktisk opnås sådanne ydelser, indgår i det solidaritetsprincip, der er forbundet med de nationale sociale forsikringsordninger, eftersom de forsikrede i fravær af en sådan pligt kunne tilskyndes til først at bidrage til finansieringen af denne ordning, når forsikringsbegivenheden indtræder.
(jf. præmis 52, 57, 61-65 og 72-75)
2. Artikel 28, 28a og 33 i forordning nr. 1408/71, som ændret ved forordning nr. 1992/2006, sammenholdt med artikel 29 i forordning nr. 574/72 om regler til gennemførelse af forordning nr. 1408/71, som ændret ved forordning nr. 311/2007, skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en medlemsstats retsforskrift, hvorefter personer, som i henhold til denne stats lovgivning er berettigede til en pension eller rente, og som har bopæl i en anden medlemsstat, hvor de i medfør af artikel 28 og 28a i forordning nr. 1408/71 har ret til naturalydelser ved sygdom udredt af denne medlemsstats kompetente institution, skal betale et bidrag for disse ydelser i form af tilbageholdelse i nævnte pension eller rente, selv når de ikke har ladet sig registrere ved deres bopælsmedlemsstats kompetente institution.
(jf. præmis 80 og domskonkl. 1)
3. Artikel 21 TEUF skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en medlemsstats retsforskrift, hvorefter personer, som i henhold til denne stats lovgivning er berettigede til en pension eller rente, og som har bopæl i en anden medlemsstat, hvor de i medfør af artikel 28 og 28a i forordning nr. 1408/71, som ændret ved forordning nr. 1992/2006, har ret til naturalydelser ved sygdom udredt af sidstnævnte medlemsstats kompetente institution, skal betale et bidrag for de nævnte ydelser i form af tilbageholdelse i nævnte pension eller rente, selv når de ikke har ladet sig registrere ved deres bopælsmedlemsstats kompetente institution.
Derimod skal artikel 21 TEUF fortolkes således, at den er til hinder for en national retsforskrift, for så vidt som denne medfører eller indebærer, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve, en ugrundet forskel på behandlingen af personer, der har bopæl i landet, og personer, der ikke har bopæl i landet, med hensyn til sikringen af opretholdelsen af den samlede beskyttelse mod risikoen for sygdom, som de havde ret til inden for rammerne af forsikringsaftaler indgået før ikrafttrædelsen af denne retsforskrift.
(jf. præmis 130 og 131 samt domskonkl. 2)