1. Ulovlighedsindsigelse – accessorisk karakter
[Art. 230, stk. 4, EF; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/30, art. 1, nr. 8)]
2. Tilnærmelse af lovgivningerne – brændstoffer – direktiv 2009/30
[Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/30, art. 1, nr. 8)]
3. Tilnærmelse af lovgivningerne – brændstoffer – direktiv 2009/30
[Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/30, art. 1, nr. 8)]
4. Tilnærmelse af lovgivningerne – brændstoffer – direktiv 2009/30
[Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/30, art. 1, nr. 8)]
1. En virksomhed, som producerer methylcyclopentadienyl-mangan tricarbonyl (MMT) kan ikke uden nogen tvivl anses for at være individuelt berørt i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 230, stk. 4, EF, af artikel 1, nr. 8), i direktiv 2009/30 om ændring af direktiv 98/70 for så vidt angår specifikationerne for benzin, diesel og gasolie og om indførelse af en mekanisme for overvågning og reduktion af emissionerne af drivhusgasser og om ændring af direktiv 1999/32 for så vidt angår specifikationerne for brændstof, der benyttes i fartøjer til sejlads på indre vandveje, og om ophævelse af direktiv 93/12, som begrænser additivet MMT i brændstof, idet denne artikel 1, nr. 8), ikke konkret er rettet mod den og alene berører virksomheden i dens objektive egenskab af producent af dette additiv på samme måde som enhver anden producent, som aktuelt eller potentielt befinder sig i den samme situation. Muligheden for med større eller mindre nøjagtighed at fastlægge antallet eller endog identiteten af de retssubjekter, som foranstaltningen finder anvendelse på, indebærer ikke, at de pågældende retssubjekter må anses for individuelt berørt af foranstaltningen, når det kan fastslås, at denne retsvirkning som grundlag har objektive retlige eller faktiske kriterier, som er opstillet i den pågældende retsakt. Følgelig har en sådan produktionsvirksomhed i øvrigt ikke uomtvisteligt kompetence til at anlægge et annullationssøgsmål på grundlag af artikel 230 EF til prøvelse af artikel 1, nr. 8), og har ret til i forbindelse med sagen, der er anlagt efter national ret, at påberåbe sig, at disse bestemmelser er ugyldige, selv om det ikke har anlagt et annullationssøgsmål til prøvelse heraf ved fællesskabsretsinstanserne inden for fristen i artikel 230 EF.
(jf. præmis 20 og 23-25)
2. EU-lovgiver har en bred skønsmargen på et komplekst teknisk område i udvikling såsom additiver i brændstof, navnlig vedrørende vurderingen af faktuelle forhold af videnskabelig og teknisk meget kompliceret art, til at bestemme karakteren og omfanget af sine tiltag, mens Fællesskabets retsinstanser bør begrænse sig til at undersøge, om udøvelsen af dette skøn er behæftet med en åbenbar fejl, om der foreligger magtfordrejning, eller om lovgiver åbenbart har overskredet grænserne for sit skøn. I en sådan situation kan Fællesskabets retsinstanser således ikke sætte deres egen vurdering af de faktiske omstændigheder af videnskabelig og teknisk karakter i stedet for institutionernes, som efter traktaten varetager denne opgave. EU-lovgivers vide skønsbeføjelse, hvis udøvelse er omfattet af en begrænset retlig prøvelse, omfatter i øvrigt ikke udelukkende indholdet og rækkevidden af de bestemmelser, der skal vedtages, men også i et vist omfang konstateringen af de tilgrundliggende faktiske forhold. Imidlertid fordrer en sådan retlig prøvelse, selv om den har et begrænset omfang, at de fællesskabsinstitutioner, der er ophavsmænd til den relevante retsakt, er i stand til for Domstolen at godtgøre, at retsakten blev vedtaget ved en egentlig udøvelse af deres skønsbeføjelse, hvilket forudsætter, at alle relevante forhold og omstændigheder angående den situation, som retsakten har til formål at regulere, tages i betragtning.
Under lovgivningsproceduren ved vedtagelsen af direktiv 2009/30 om ændring af direktiv 98/70 for så vidt angår specifikationerne for benzin, diesel og gasolie og om indførelse af en mekanisme for overvågning og reduktion af emissionerne af drivhusgasser og om ændring af direktiv 1999/32 for så vidt angår specifikationerne for brændstof, der benyttes i fartøjer til sejlads på indre vandveje, og om ophævelse af direktiv 93/12 arrangerede Parlamentets udvalg om miljø, folkesundhed og fødevaresikkerhed generelle og konkrete workshopper, og som det fremgår af sagens akter, tog Parlamentet, Rådet og Kommissionen hensyn til de eksisterende videnskabelige data vedrørende indvirkningen af methylcyclopentadienyl-mangan tricarbonyl (MMT) på såvel menneskers sundhed som på miljøet og dets betydning for køretøjer, ved deres faktiske skønsudøvelse, og Parlamentet og Rådet har følgelig ikke foretaget et åbenbart fejlskøn ved at beslutte, at der skulle fastsættes en grænse for indholdet af MMT i brændstoffer i artikel 1, nr. 8), i direktiv 2009/30.
(jf. præmis 28, 33, 34, 36, 41 og 42)
3. Artikel 1, nr. 8), i direktiv 2009/30 om ændring af direktiv 98/70 for så vidt angår specifikationerne for benzin, diesel og gasolie og om indførelse af en mekanisme for overvågning og reduktion af emissionerne af drivhusgasser og om ændring af direktiv 1999/32 for så vidt angår specifikationerne for brændstof, der benyttes i fartøjer til sejlads på indre vandveje, og om ophævelse af direktiv 93/12 er, for så vidt som den indsætter en artikel 8a, stk. 2, i direktiv 98/70 og fastsætter en grænse for indholdet af methylcyclopentadienyl-mangan tricarbonyl (MMT) i brændstoffer, ikke ugyldig som følge af tilsidesættelse af forsigtighedsprincippet og proportionalitetsprincippet eller som følge af tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet eller retssikkerhedsprincippet.
Hvad angår domstolskontrollen med overholdelsen af proportionalitetsprincippet må der indrømmes EU-lovgiver et vidt skøn inden for et område, som indebærer, at denne skal træffe valg af politisk, økonomisk og social karakter og foretage komplekse vurderinger. Kun såfremt en foranstaltning på dette område er åbenbart uhensigtsmæssig i forhold til det mål, som vedkommende institutioner forfølger, vil en sådan foranstaltning kunne kendes ulovlig. Med henblik på at nå de af EU-lovgiver forfulgte mål om beskyttelse af sundhed og miljø er det ikke åbenlyst uhensigtsmæssigt at fastsætte en grænse for indholdet af MMT i brændstoffer, hvorved mængden af dette stof, der potentielt kan skade menneskers sundhed, kan mindskes. Henset til sundhedsrisikoen og risikoen for skader på bilmotorer samt til vanskeligheden forbundet med udvikling af en prøvningsmetodologi, går en restriktiv foranstaltning, såsom en begrænsning af indholdet af MMT i brændstoffer, i øvrigt ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at efterkomme formålene med direktiv 2009/30.
Hvad derefter angår forsigtighedsprincippet gælder, at hvis det viser sig ikke at være muligt med sikkerhed at fastslå om, og i givet fald i hvilket omfang, en påstået risiko foreligger, som følge af, at resultaterne af de foretagne undersøgelser er utilstrækkelige, ikke er overbevisende eller er upræcise, men at sandsynligheden for en reel skade for folkesundheden varer ved, dersom risikoen indtræder, begrunder forsigtighedsprincippet restriktive foranstaltninger, såfremt de ikke er forskelsbehandlende og er objektive. Grænsen for indholdet af MMT i brændstoffer, som fastsat ved artikel 1, nr. 8), i direktiv 2009/30, er ikke udtryk for forskelsbehandling, eftersom den finder anvendelse i hele Unionen og på alle producenter og importører af MMT. Henset til usikkerheden vedrørende både hvilke skader anvendelsen af MMT kan forårsage, og hvilke risici der kan være for den, der anvender MMT, virker fastsættelsen af grænseværdier for MMT i brændstoffer ikke åbenbart uforholdsmæssig, set i forhold til de økonomiske interesser hos producenterne af MMT og med henblik på at sikre et højt beskyttelsesniveau for sundhed og miljø.
Hvad i øvrigt angår ligebehandlingsprincippet gælder, at de øvrige manganholdige metalbaserede additiver, som ikke er omfattet af begrænsningen for MMT, hverken anvendes inden for eller importeres til Unionen. Heraf følger, at der foreligger forskellige situationer for MMT og de øvrige manganholdige metalbaserede additiver, og at EU-lovgiver som følge heraf ikke var forpligtet til at fastsætte grænser for sidstnævnte additiver.
Endelig kan der ikke fastslås nogen tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet, idet affattelsen af artikel 8a, stk. 2, i direktiv 98/70 ikke efterlader nogen tvivl om forbindelsen mellem grænsen for indholdet af MMT i brændstoffer og udviklingen af en prøvningsmetodologi.
(jf. præmis 46, 50, 55, 61, 63, 68, 69, 75-77, 82 og 83)
4. Ved vedtagelsen af artikel 1, nr. 8), i direktiv 2009/30 om ændring af direktiv 98/70 for så vidt angår specifikationerne for benzin, diesel og gasolie og om indførelse af en mekanisme for overvågning og reduktion af emissionerne af drivhusgasser og om ændring af direktiv 1999/32 for så vidt angår specifikationerne for brændstof, der benyttes i fartøjer til sejlads på indre vandveje, og om ophævelse af direktiv 93/12 har EU-lovgiver ikke foretaget et åbenbart urigtigt skøn for så vidt som der herved blev indsat en artikel 8a, stk. 4-6, i direktiv 98/70 og indført et krav om mærkning af brændstoffer, som indeholder metalbaserede additiver. Mærkningskravets formål er således forbrugerbeskyttelse, hvilket ifølge artikel 153 EF er et af Unionens mål. Det skal opfyldes ved at fremme forbrugernes ret til oplysning. Placering af et mærke, som skal være klart synligt og indeholde teksten »Indeholder metalbaserede additiver«, er et hensigtsmæssigt middel til opfyldelse af dette formål. Mærkning er i øvrigt kun påkrævet ved salg af brændstoffer indeholdende metalbaserede additiver og ikke ved salg af MMT som additiv og kan ikke være nogen betydelig byrde for producenterne og forhandlerne af brændstoffer, i betragtning af hvor lidt brændstof der indeholder sådanne additiver. Heraf følger, at mærkningskravet ikke er åbenlyst uhensigtsmæssigt med henblik på opfyldelse af det forbrugerbeskyttelsesformål, der er foreskrevet i direktiv 2009/30.
(jf. præmis 88, 89, 94-96)