Forenede sager C-307/09 — C-309/09

Vicoplus SC PUH m.fl.

mod

Minister van Sociale Zaken en Werkgelegenheid

(anmodninger om præjudiciel afgørelse indgivet af Raad van State)

»Fri udveksling af tjenesteydelser — udstationering af arbejdstagere — tiltrædelsesakten af 2003 — overgangsforanstaltninger — polske statsborgeres adgang til arbejdsmarkedet i stater, der allerede var medlemmer af Unionen på tidspunktet for Republikken Polens tiltrædelse — krav om en arbejdstilladelse for tilrådighedsstillelse af arbejdskraft — direktiv 96/71/EF — artikel 1, stk. 3«

Forslag til afgørelse fra generaladvokat Y. Bot fremsat den 9. september 2010   I - 456

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 10. februar 2011   I - 474

Sammendrag af dom

1. Nye medlemsstaters tiltrædelse af Den Europæiske Union – tiltrædelsesakten af 2003 – overgangsforanstaltninger – fri udveksling af tjenesteydelser – udstationering af arbejdstagere

   [Art. 56 TEUF og 57 TEUF; tiltrædelsesakten 2003, art. 24 og bilag XII, kapitel 2, punkt 2; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71, art. 1, stk. 3, litra c)]

2. Fri udveksling af tjenesteydelser – restriktioner – udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser – direktiv 96/71 – udstationering af arbejdstagere – begreb

   [Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71, art. 1, stk. 3, litra c)]

1.  Artikel 56 TEUF og 57 TEUF er ikke til hinder for, at en medlemsstat i den overgangsperiode, der er fastsat i kapitel 2, punkt 2, i bilag XII til akten vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union, stiller indhentelse af en arbejdstilladelse som betingelse for udstationering som omhandlet i artikel 1, stk. 3, litra c), i direktiv 96/71 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser af arbejdssøgende polske statsborgere på denne stats område.

   En sådan national foranstaltning skal anses for en foranstaltning, der regulerer polske statsborgeres adgang til den omhandlede medlemsstats arbejdsmarked som omhandlet i kapitel 2, punkt 2, i bilag XII til tiltrædelsesakten af 2003. Denne konklusion nås også, når henses til nævnte punkts formål, der er at undgå, at der efter de nye medlemsstaters tiltrædelse af Unionen opstår forstyrrelser på arbejdsmarkedet i de gamle medlemsstater som følge af en pludselig tilgang af et stort antal arbejdssøgende statsborgere fra de nævnte nye stater.

   (jf. præmis 32, 34 og 41 samt domskonkl. 1)

2.  Udstationering af arbejdstagere som omhandlet i artikel 1, stk. 3, litra c), i direktiv 96/71 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser er en tjenesteydelse, som leveres mod vederlag, hvorom gælder, at den arbejdstager, der er udstationeret, forbliver ansat hos den tjenesteydende virksomhed, uden at der indgås en arbejdskontrakt med brugervirksomheden. Den er kendetegnet ved, at udstationeringen af arbejdstageren i værtsmedlemsstaten udgør selve formålet med den tjenesteydelse, som den tjenesteydende virksomhed udfører, og at arbejdstageren udfører opgaverne under brugervirksomhedens kontrol og ledelse.

   (jf. præmis 51 og domskonkl. 2)