Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

Socialpolitik – beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed – direktiv 92/57 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed på midlertidige eller mobile byggepladser

(Rådets direktiv 92/57, art. 3, stk. 1 og 2)

Sammendrag

Artikel 3 i direktiv 92/57 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed på midlertidige eller mobile byggepladser (ottende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391) skal fortolkes på følgende måde:

- Den nævnte artikels stk. 1 er til hinder for en national lovgivning, som indeholder en undtagelse for byggepladser, hvor der udføres private arbejder, som ikke er betinget af et krav om byggetilladelse, og hvor flere virksomheder vil være til stede, fra den forpligtelse, der påhviler bygherren eller den ansvarlige for arbejderne, til at udpege en koordinator for sikkerhed og sundhed i forbindelse med udarbejdelsen af byggeprojektet eller under alle omstændigheder inden udførelsen af arbejderne.

- Samme artikels stk. 2 er til hinder for en national lovgivning, som begrænser forpligtelsen for koordinatoren for opførelsen af bygværket til at udfærdige en plan for sikkerhed og sundhed til det ene tilfælde, hvor flere virksomheder er til stede på en byggeplads, hvor der udføres private arbejder, for hvilke der ikke kræves byggetilladelse, og som ikke baserer denne forpligtelse på kriteriet om de særlige risici, som dem, der er nævnt i direktivets bilag II.

(jf. præmis 31 og domskonkl.)