1. Konkurrence – EU-regler – overtrædelser – ansvar – moder- og datterselskaber – økonomisk enhed – bedømmelseskriterier
(Art. 81 EF og 82 EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2)
2. Konkurrence – EU-regler – overtrædelser – ansvar – moder- og datterselskaber – økonomisk enhed – bedømmelseskriterier
(Art. 81 EF og 82 EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2)
3. Retspleje – dommes begrundelse – rækkevidde
(Statutten for Domstolen, art. 36)
4. Appel – anbringender – retlig fejl
(Art. 225 EF; statutten for Domstolen, art. 58, stk. 1)
1. I det konkrete tilfælde, hvor moderselskabet ejer 100% af det datterselskab, som har overtrådt de EU-retlige konkurrenceregler, kan det pågældende moderselskab dels udøve afgørende indflydelse på dette datterselskabs adfærd, dels foreligger der en afkræftelig formodning om, at det pågældende moderselskab faktisk udøver afgørende indflydelse på datterselskabets adfærd. Det er under disse omstændigheder tilstrækkeligt, at Kommissionen beviser, at hele kapitalen i et datterselskab ejes af moderselskabet, for at formode, at moderselskabet udøver en afgørende indflydelse på dette datterselskabs handelspolitik. Kommissionen vil derefter være i stand til at anse moderselskabet for solidarisk ansvarligt for betaling af den bøde, som er pålagt datterselskabet, medmindre dette moderselskab, som det påhviler at afkræfte den pågældende formodning, fører tilstrækkelige beviser med henblik på at godtgøre, at dets datterselskab optræder selvstændigt på markedet.
Denne formodning fører i lyset af dens afkræftelige karakter ikke til, at der automatisk pålægges moderselskabet, som ejer hele aktiekapitalen i dets datterselskab, ansvar, hvilket ville være imod princippet om det individuelle ansvar, som EU-konkurrenceretten hviler på. For at afkræfte denne formodning påhviler det moderselskabet at lade EU-retsinstansen vurdere alle forhold vedrørende de organisatoriske, økonomiske og retlige forbindelser mellem dette selskab og dets datterselskab, og som er af en sådan art, at de kan påvise, at selskaberne ikke udgør en økonomisk enhed.
(jf. præmis 39, 40 og 50-52)
2. Et holdingselskab kan holdes solidarisk ansvarligt for de overtrædelser af EU-konkurrenceretten, der er begået af et datterselskab i dets koncern, hvis selskabskapital det ikke direkte ejer, for så vidt som dette holdingselskab – selv indirekte via det mellemliggende selskab – udøver en afgørende indflydelse på nævnte datterselskab. Dette er især tilfældet, når datterselskabet ikke på uafhængig vis bestemmer sin adfærd på markedet i forhold til det mellemliggende selskab, som heller ikke agerer på uafhængig vis på markedet, men i det væsentlige følger de instruktioner, som holdingselskabet har givet det. I en sådan situation er holdingselskabet, det mellemliggende selskab og det endelige datterselskab i koncernen en del af den samme økonomiske enhed og udgør derfor en enkelt virksomhed som omhandlet i EU-konkurrenceretten.
I det tilfælde, hvor et holdingselskab ejer 100% af kapitalen i et mellemliggende selskab, som ejer hele kapitalen i et datterselskab i dets koncern, hvilket datterselskab har begået en overtrædelse af EU-konkurrencereglerne, foreligger der en simpel formodning om, at dette holdingselskab udøver en afgørende indflydelse på det mellemliggende selskabs adfærd og indirekte, via sidstnævnte, ligeledes på nævnte datterselskabs adfærd. Derfor kan Kommissionen i denne særlige situation med rette forpligte holdingselskabet til solidarisk at betale den bøde, der er blevet pålagt det sidste datterselskab i koncernen, medmindre dette holdingselskab kan afkræfte formodningen ved at påvise, at enten det mellemliggende selskab eller nævnte datterselskab agerer uafhængigt på markedet.
(jf. præmis 86-89)
3. Begrundelsen for en dom skal klart og utvetydigt angive de betragtninger, som Retten har lagt til grund, således at de berørte parter kan få kendskab til grundlaget for den trufne beslutning, og således at Domstolen kan udøve sin prøvelsesret.
En dom, hvori Retten indskrænker sig til en simpel principerklæring uden på en klar og utvetydig måde at angive de grunde, som havde ført til dens konklusion, og derfor ikke anfører de grunde, som nævnte konklusion er støttet på, er behæftet med en mangel på begrundelse.
(jf. præmis 59, 61 og 62)
4. Retten foretager en urigtig retsanvendelse, når den i forbindelse med bedømmelsen af den adfærd, et datterselskab, som har overtrådt de EU-retlige konkurrenceregler, har udvist, ikke foretager en realitetsbehandling af det påståede bevismateriale med henblik på at påvise et datterselskabs kommercielle uafhængighed i forhold til dets moderselskab, men afviser sagsøgernes argumenter ved blot at henvise til en retspraksis. Eftersom Retten i denne forbindelse, som omhandlet i denne retspraksis, er forpligtet til at vurdere ethvert bevismateriale vedrørende de organisatoriske, økonomiske og retlige forbindelser mellem moderselskabet og datterselskabet, som kan påvise, at sidstnævnte udøver en uafhængig adfærd i forhold til sit moderselskab, og at disse to selskaber derfor ikke udgør en enkelt økonomisk enhed, er den forpligtet til at tage hensyn til og foretage nærmere undersøgelse af de faktorer, som er blevet fremført af sagsøgerne, for at påvise datterselskabets uafhængighed i gennemførelsen af sin kommercielle politik, for at få fastslået, om Kommissionen har foretaget en urigtig vurdering ved at anse dette bevismateriale for uegnet til at påvise, at dette datterselskab ikke udgør en enkelt økonomisk enhed sammen med dets moderselskab.
En sådan undersøgelse er så meget desto mere påkrævet, eftersom et datterselskabs uafhængighed i gennemførelsen af sin kommercielle politik udgør en del af de samlede relevante faktorer, som gør det muligt for sagsøgerne at afkræfte formodningen vedrørende moderselskabets afgørende indflydelse på datterselskabets adfærd, hvilke faktorers karakter og betydning kan variere efter de særlige kendetegn for hver enkelt sag.
(jf. præmis 75-78)