1. Præjudicielle spørgsmål – bedømmelse af gyldigheden – antagelse til realitetsbehandling – nødvendigheden af at forelægge Domstolen tilstrækkelige præciseringer med hensyn til den faktiske og retlige sammenhæng
(Art. 234 EF)
2. Landbrug – tilnærmelse af lovgivningerne – markedsføring af plantebeskyttelsesmidler – direktiv 91/414
(Rådets direktiv 91/414, art. 19 og bilag I; Kommissionens direktiv 2006/134)
3. Landbrug – tilnærmelse af lovgivningerne – markedsføring af plantebeskyttelsesmidler – direktiv 91/414
(Rådets direktiv 91/414, art. 19 og bilag I; Kommissionens direktiv 2006/134)
4. Landbrug – tilnærmelse af lovgivningerne – markedsføring af plantebeskyttelsesmidler – direktiv 91/414
(Art. 168 TEUF og art. 191, stk. 1 og 2, TEUF; Rådets direktiv 91/414, bilag I; Kommissionens direktiv 2006/134)
5. Landbrug – tilnærmelse af lovgivningerne – markedsføring af plantebeskyttelsesmidler – direktiv 91/414
(Rådets direktiv 91/414, art. 5, stk. 5, og bilag I; Kommissionens direktiv 2006/134)
1. Domstolen har alene mulighed for at undlade at træffe afgørelse vedrørende et præjudicielt spørgsmål fra en national ret, når det bl.a. klart fremgår, at den af den nationale ret ønskede fortolkning eller vurdering af en EU-bestemmelses gyldighed savner enhver forbindelse med realiteten i hovedsagen eller dennes genstand, når problemet er af hypotetisk karakter, eller når Domstolen ikke råder over de faktiske og retlige oplysninger, som er nødvendige for, at den kan foretage en saglig korrekt besvarelse af de stillede spørgsmål.
Dette er ikke tilfældet, når det for det første ikke er bestridt for Domstolen, at spørgsmålet om et direktivs gyldighed er relevant for afgørelsen af tvisten i hovedsagen, og den nationale ret for det andet har anført, at gyldigheden af det omhandlede direktiv grundlæggende betvivles på grund af uoverensstemmelsen mellem de ved nævnte direktiv opstillede begrænsninger for anvendelsen af et stof og de tekniske og videnskabelige vurderinger af dette stof, som overordnet har været positive, således at Domstolen råder over tilstrækkelige oplysninger til, at den kan vurdere gyldigheden af direktivet i henseende til de forhold, som er genstand for hovedsagen.
(jf. præmis 25-27)
2. Som det fremgår af dets femte, sjette og niende betragtning, har direktiv 91/414 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler til formål at fjerne hindringer for samhandelen med plantebeskyttelsesmidler og samtidig sikre et højt niveau for beskyttelse af miljøet samt menneskers og dyrs sundhed. For at Kommissionen effektivt kan forfølge opfyldelsen af det for den satte mål og under hensyn til de komplicerede videnskabelige vurderinger, som den skal foretage, når den i forbindelse med behandlingen af anmodninger om optagelse af aktivstoffer i bilag I til direktiv 91/414 skal foretage vurderinger af de risici, som anvendelsen af disse stoffer indebærer, bør der indrømmes Kommissionen et vidt skøn.
Udøvelsen af denne beføjelse er dog ikke unddraget domstolskontrol. Unionens retsinstanser skal således ved udøvelsen af deres kontrol efterprøve, om procedureforskrifterne er overholdt, om de faktiske omstændigheder, som Kommissionen har lagt til grund, er materielt rigtige, og om der er begået en åbenbar fejl ved vurderingen af de faktiske omstændigheder eller er begået magtfordrejning. Navnlig skal Unionens retsinstanser med henblik på at kontrollere, om den kompetente institution har foretaget et åbenbart urigtigt skøn, efterprøve, om denne omhyggeligt og upartisk har undersøgt alle relevante forhold i den pågældende sag, som støtter de konklusioner, der drages.
(jf. præmis 54-57)
3. Selv om Kommissionen inden for rammerne af direktiv 91/414 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler er forpligtet til at tage hensyn til den videnskabelige vurdering, der er udarbejdet af den rapporterende medlemsstat, er denne vurdering hverken bindende for Kommissionen eller i givet fald Rådet, som i medfør af den i direktivets artikel 19 fastsatte procedure har ret til at træffe andre risikohåndteringsforanstaltninger end de af den rapporterende medlemsstat foreslåede.
Hvad angår direktiv 2006/134 om ændring af direktiv 91/414 for at optage fenarimol som aktivstof foreligger der ikke noget forhold, der giver anledning til at antage, at direktiv 2006/134 hviler på et åbenbart urigtigt skøn fra Kommissionens side, eftersom for det første de oplysninger, anmelderen har fremsendt, har bekræftet den rapporterende medlemsstats oprindelige vurdering for så vidt angår det forhold, at der ikke foreligger en uacceptabel risiko, og er blevet godkendt af evalueringsarbejdsgruppen, og for det andet nævnte direktiv 2006/134 ikke afsvækker resultaterne af den videnskabelige vurdering af de risici, dette aktivstof indebærer, idet det medfører tilladelse til stoffets brug i plantebeskyttelsesmidler.
Under sådanne omstændigheder kan Kommissionen således ikke bebrejdes ikke på omhyggelig og upartisk vis at have taget hensyn til de videnskabelige forhold, som den rapporterende medlemsstat har fremlagt i løbet af evalueringsfasen for de risici, som anvendelsen af fenarimol indebærer.
(jf. præmis 60, 62, 63, 65 og 67)
4. Hvis det viser sig ikke at være muligt med sikkerhed at fastslå, om og i givet fald i hvilket omfang den påståede risiko foreligger, som følge af, at resultaterne af de foretagne undersøgelser er utilstrækkelige, ikke er overbevisende eller er upræcise, men at sandsynligheden for en reel skade på folkesundheden varer ved, dersom risikoen indtræder, begrunder forsigtighedsprincippet restriktive foranstaltninger.
Hvad angår proceduren for optagelse af fenarimol i bilag I til direktiv 91/414 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler er det imidlertid i forbindelse med udarbejdelsen af udkastet til afgørelse om at optage det aktive stof i bilag I til direktiv 91/414 kommet frem, at der stadig er visse betænkeligheder med hensyn til fenarimols iboende toksiske virkninger, herunder potentielle hormonforstyrrende egenskaber, der begrunder, at det ikke bør anvendes ubegrænset. Det kan imidlertid ikke antages, at sådanne betænkeligheder støttes på rent hypotetiske overvejelser.
Under disse omstændigheder, der viser, at der stadig foreligger en vis videnskabelig usikkerhed for så vidt angår vurderingen af virkningen af stoffer såsom fenarimol på hormonsystemet, kan det derfor ikke antages, at Kommissionen har foretaget en åbenbart fejlagtig anvendelse af forsigtighedsprincippet ved at gøre tilladelsen af dette stof betinget af begrænsninger i anvendelsen.
(jf. præmis 76 og 79)
5. Der må indrømmes Kommissionen et vidt skøn ved udstedelsen af risikohåndteringsforanstaltninger inden for rammerne af proceduren for optagelse af et stof i bilag I til direktiv 91/414 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt foranstaltningerne til begrænsning af anvendelsen af fenarimol er egnede til at opnå de forfulgte mål med direktiv 91/414, fremgår det af den procedure, der udmundede i vedtagelsen af direktiv 2006/134 om ændring af direktiv 91/414 for at optage fenarimol som aktivstof, samt af betragtningerne til dette direktiv, at Kommissionen har bestræbt sig på at opnå en afvejning af formålene med direktiv 91/414 vedrørende forbedring af planteavlen og beskyttelse af menneskers og dyrs sundhed, af grundvandet og af miljøet over for anmelderens interesse i at opnå optagelse af fenarimol i bilag I til direktiv 91/414 efter den videnskabelige vurdering af risici i forbindelse med dette stof. Når henses til betænkelighederne i forhold til fenarimols potentielle hormonforstyrrende virkninger og den videnskabelige usikkerhed i denne henseende, hvilket berettigede Kommissionens anvendelse af forsigtighedsprincippet, forekommer de begrænsninger, som direktiv 2006/134 underlægger anvendelsen af dette stof, ikke uegnede i forhold til at opnå disse mål.
Hvad angår foranstaltningens nødvendighed skal det bemærkes, at selv om optagelsen af fenarimol i bilag I til direktiv 91/414 er blevet nedsat til en periode på 18 måneder, fremgår det af 11. betragtning til direktiv 2006/134, at denne tidsmæssige begrænsning ikke udelukker en eventuel fornyelse af optagelsen i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 5, stk. 5, i direktiv 91/414. Det fremgår på samme vis udtrykkeligt af sjette betragtning til direktiv 2006/134, at den omstændighed, at godkendelsen af fenarimol alene er begrænset til anvendelser, der rent faktisk er vurderet og fundet i overensstemmelse med kravene i direktiv 91/414, ikke udelukker muligheden for, at andre anvendelsesformål kan optages i bilag I til dette direktiv efter en fuldstændig vurdering af disse.
Under disse omstændigheder kan foranstaltningerne til begrænsning i anvendelsen af fenarimol ikke anses for at gå ud over, hvad der kan findes nødvendigt for at opnå de forfulgte mål. Heraf følger, at direktiv 2006/134 ikke er ugyldigt som følge af en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet.
(jf. præmis 82-87)